Job 31
1 Keiman kamit teni toh kigahna kasem in khangdong numei chu jon lunga vet lou dingin,
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
2 Ijeh inem itile chunga Pathen chun eiho ipi dinga eilhen u ham? Chungsang a um hatchungnung pa a konna goulo ding chu ipi ham?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Migiloute dinga vangsetna hilou hija chule thilphalou bolte dinga vangset umtah dinmun chu hilou ham?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
4 Pathen in kabol katoh jouse amulou hija chuleh kakalse jat jong ahet hilou ham?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Mikhat tou koma jou kasei khah a chuleh mikhat tou kalhep khah em?
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
6 Thudih kitena chun Pathen in eitetoh hen, ijeh inem itile aman kalung thenna hi ahet ahi.
paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
7 Alamlhah a konna ahilouva ijem tia kamu ji ho a kalungthim jon lung ngaichatna kanei khah a ahiloule chonsetna dang khat a themmona kanei khah a ahile,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 Hiti chun mikhat touvin hange mim kaphu na ana nejeng hen, kaphu doh chengse abonchan kibotdoh soh jeng hen.
da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 Ijem tia kalungthim in numei khat tou alheplhah a ahiloule ka inheng pa jinu jon lunga kavet khah a ahile,
Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 Chuti chun kajinu jong pasal dang ji hijeng hen, pasal dang khat in luppi jeng hen.
saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 Ijeh inem itile jon lung put hi jachat umtah chonset ahi, hiche dandih louva chon ho chu gimbol dinga lha ahi.
Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
12 Hichu damun lampi lhung keija meiyin akah tobang ahin, kanei jouse kamang hel ding ahi.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 Ijemtia kasohpa ham kasoh numei adih louva kabolla ahileh amahon akiphin nau kakoma ahinlhut teng uleh,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
14 Pathen chu iti kakimaito pi ding hitam? Aman thu eihin doh teng ipi kasei tadem?
hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
15 Ajeh chu Pathen in kei leh kasoh te kaniuva eisem kop u ahi.
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 Vaichate panpi ding kada khah a ahiloule meithai ho kinepna kasuh keh peh khah em?
Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 Ka anneh chunga kachip khah a chaga pabeite toh nehkhom ding kada khah em?
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
18 Ahipoi, mipa khat bangin, kaneo laiya pat in chagate kahin hoitup in chule kahinkho lhumin meithaite hoitup nan kahin mange.
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 Itih lai hijongle chenna ding neilou ponbeija umho chule von ding neilou gentheiho kamu tengle
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
20 Akisillum diuva samul pon kapeh ji jeh a eipachat jiu hilou ham?
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 Thutanpa kalanga apan nadinga chaga khat douna a kakhut kadop khah a ahile,
Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
22 Hiti chun kalengkou aumna a konin kisatlha jeng hen, kaban jang jong akisuhto na a konin kisatlha jeng hen.
saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
23 Hichu Pathen thutanna kimaitopi sangin phajonte, ijemtia oupe Pathen chun einan chahkheh a ahile kinepna ipi kanei ding ham?
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
24 Keiman katahsanna summa kakoi khah a ahile, ahiloule kasana a hi kakison khah a ahile,
Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 Kanei kagou jouse leh kakhol khom jouse jeh a kipah a kahile,
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
26 Vantham jol ho a vahpel a vah nisa leh lha alampia chesuh khu kavet a,
saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
27 Chuleh aguh a kalungthim kalheplhah a amaho houna kaga galchop khah a ahile,
og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
28 Achuti tah a ahile thutan vaihom hon eigim bol uhen, chuti chu ahi tah leh van Pathen thusei kangaipeh lou hiding tina ahi.
ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 Kamelma techu manthah nan ahin phah tenga ahiloule alampiuva hahsatna ahung tengle, hetnom ten tena aum jeh uva kipah kahile,
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
30 Ahipoi, keiman mikhat tou kaspset a, ahiloule phulah ding kasei kha pon, hitobang chonsetna hi kabol khapoi.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 Kasoh pan jong adangho chu gilkel in kachesah tai tin asei khapoi.
Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
32 Hetkhah lou mi jong kakihei mangsan kha pon, ahinlah mijouse din kot kahonpeh ji bouve.
nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
33 Midangho banga ken kachonsetna selmang ding kagot a, kasuhkhel kalung thima ka imden khah ham?
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 Mipiho kakichatna ahiloule kikhop khom naho kadeimo a hiche ho jeh a chu thipbeh a insunga kaum den khah ham?
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
35 Mikhat tou beh in kathusei eingai peh hen lang hileh ven kakihonna dinga kamin soi kakai ding ahi. Hatchungnungpa chun eidonbut hen lang eiheh pan kei douna thu sundoh hen.
Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Keiman themmo eichan sah nau chu kiloupi sah tah a kaki maitopi ding lallukhuh banga kakikhuh ding ahi.
Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 Ijeh inem itile keiman kathilbol adihtah chu kaseipeh ding ahin, ama masanga chu leng chapate banga kahung ding ahi.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 Kagam in themmo eichansah khah tah a tucha maha jouse kitoh tah a ahung ka soh keijuva,
Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 Ahilouva achang leh mim kana guh khah a ahiloule anei ho kana tha khah tah a ahile,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 Chuti chun gehu khellin ling leh khau agama chun keh henlang, chang khellin hampa keh hen. Job thusei ho akichaitai.
saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
