Job 29

1 Job in athusei ajom kit in:

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 Pathen in eina chin hoi jing lai kum chemangsa ho kagel doh kit e.

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

3 Kamasang lampi eivah peh a muthim lah a bitsel a kana vale lai.

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

4 Pathen toh golcha a ka in a apansah lai, aluboh pen a kapan lai chu hileh.

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

5 Hatchungnung pachu kakoma aum jing lai, chuleh kachate kakimvel a anaum laijin,

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

6 Kabongpi ten bongnoi ninglhing set a asosah thei laiju chuleh kahon na keh hon olive thao alondoh sah laiju chu hileh.

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

7 Khopi kelkot phung kajot a ja um tahtah le lamkai len leh lalte ho toh katou khomle lai nikho ho chu hileh,

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

8 Khangdong hon eimu teng ule eipel doh jiuva upa tehseho jengin jong akoma kahung tengle jana neitah a adindoh ji laiju.

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

9 Leng chapate jong thipbeh a aum uva chule akam uva akhut u akoi uva.

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

10 Khopi sung vaipo lenpen pen ho thipchet a adin uva jabolna a adin uva aleiju atuh chahkheh uva.

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

11 Kathu japha ho jousen eipahcha uvin, eimu kha jousen phatechan eihoupi jiuve.

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

12 Ijeh inem itile mivaicha ten angaichat nau leh chagate kithopina ngaicha ho chu kakithopi jin ahi.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

13 Keiman kinepna beimi ho chu kaki thopin ahile amahon phatthei eiboh jiuve, chule meithai ho lungthim kakipa doh sah jin, chuteng amahon la asajiuve.

den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

14 Kabol jouse chu lungtheng sellin kabol in chonphat nan sangkhol chol bangin eikhu khume, chule thutan dihna chu lukop bangin kakikop e.

jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

15 Mitcho ho din mitchang tenin kapang in, chule elbai ho din akeng tenin kapange.

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

16 Chaga pabeite din mipan kapang in chuleh het khahlou hel miho jong kithopi angaichat nau vah kapanpi ji e.

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

17 Keiman Pathen neilou mi engse ho ha kasuhbal peh jin, chuleh gimbol a um chu aha a konin kasalhah peh ji'e.

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

18 Hinkho pha sautah kahin man nung hin tahbeh mongin kathi tengle kainko ten eikimvel unte tin kana gel’e.

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

19 Ijeh inem itile, thingphung ajung hon twi lah aphah a abah ho daitwi in achap nou jing tobang kahi.

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

20 Jabolna thah thah kachunga kilong louhel in eikipe jing jin, chuleh kathahatna jong tang louhel in akibelap jinge.

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

21 Amichang cheh in kathumopna angaijun kathusei ding hi amahon thipchet in angah uve.

Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

22 Chuleh kasei chai tengle amahon belap ding anei ji pouve, Kathumop chun amaho alung lhai sah jeh u chun.

ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

23 Mihem ten gojuh ding kinem tah a anga jing bangun amahon kathusei ding kinem tah in angah jiuvin, kathusei ho chu chavang gotwi bangin adon uve.

de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

24 Amaho alunglhah teng uleh ken amaho chu nuiseuvin kave jin ahileh mailhai sel a kavet chu amaho a din manlu tah ahiji.

Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

25 Haosapu bangin amahon atoh diu kaseipeh in sepai hon lah a chun lengpa bangin kacheng in chuleh lengvai ho kalhamon jin ahi.

Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.