Jeremiah 7
1 Hiche thuhi, Pakaiyin Jeremiah henga aseiyin, hitin ati.
Det Ord som kom til Jeremias fra Herren
2 Kipat in, Pakai houin lutna kotbul’a gadingin, mipite henga hiche thuhi gaphongjaltan. Vo Juda mite, Pakaiya hungkon thuhi ngaiyun. Pakai chibai boh dinga hilai mun’a hunglut jousen, nabon’un ngaiyuvin.
Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENs Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!
3 Pakai Van Pathen, Israel Pathen chun hitin aseiye. Tuyeng injong, nahindolu leh nathilbolu aphalou jouse dalhauvin. Chutileh nangho na gamsunguva hi kachendensah ding nahiuve.
Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.
4 Ahinlah, hilaimun’a Pakai houin aumnai, nangho nahoidoh teidiu ahi, tia jou leh nal’a thusei ho kilheplhah sah hih un. Amahon muntin’a, Pakai houin hilaiya aume, Pakai houin hilaiya aume, tin asei lele uvin ahi.
Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs Tempel, HERRENs Tempel!
5 Amavang, nanghon nalunggel’u leh nathilbolu aphalou jouse na dalhahuva, nangho kah’a khat leh khat thu adih’a nakitanpihuva ahileh, keiman nangho kahepiuva kakhoto ding nahiuve.
Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,
6 Nanghon gamdang kholjin miho, chagate leh meithai ho nabolgenthei dauva, chuleh toltha thisan so nabol dauva chuleh semthu Pathen ho nahou dauleh,
ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,
7 Keiman napu napateu kanapehsa hiche gamsunga hi nangho aitih’a kachensah ding nahiuve.
så vil jeg til evige Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.
8 Nanghon, Pakai houin hilaiya aume, eiho huhdoh’a um ihitauve, tia jouthu seile ho’a chun kingai hih’un, pannabei ahibouve.
Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.
9 Hitia chu, nanghon naguh chatuva, tol nathauva, mitoh najonuva, Baal pathen houna gim namtwi nahluva chuleh pathen dangho nung najuijinguva,
Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til
10 Chuteng hilai mun’a keima angsunga nahung dinuva, kamin pan’a ‘Eiho huhdohihitauve’ natiuva, chuleh nanghon thet um tahtah ho nahiti boljing diu ham?
og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.
11 Nangho mitvet’a hi, hiche kamin’a kiminvosa houin hi, gucha michom ho kokhuh ahi, nati ngapu hitam? Tahbeh in hilai mun’a thilse kibol jouse keimatah in abonchan kamusoh hel e, tin Pakaiyin aseiye.
Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.
12 Shiloh mun’a tun cheuvin, keima neihouna diuva kamin’a kalhendohsa mun chu ahi. Kami Israelte chonset jeh’a achunguva ipi kabol hitam, gavetauvin ati.
Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.
13 Nanghon chonset hijatpi nabolun, keiman tanglou hel’a kaseipih vangun ngaisah in naneipouve. Chuleh keiman nangho kakouvin neihoudeh pouve, tin Pakaiyin aseiye.
Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,
14 Hijeh’a chu, keiman Shiloh kasuhmang banga, tua hi kamin’a nakisonpiu hiche houin hi kasuhmang ding, chuleh napu napateu kapehsa hiche mun hi kasuhmang ding ahi.
derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;
15 Chuleh keiman nainkote Israelte chunga kabol banga, nangho kamitmua kon’a sohchang dinga kadelmang ding nahiuve.
og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.
16 Vo Jeremiah, hiche mite hi taopih datan. Amaho din taodan lang chuleh kap jong kap hih in. Chuleh amaho din kahenga hung tao hih in, ajeh chu keiman kangaipih lou ding nahi.
Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
17 Amahon, Judah gam khopi ho leh Jerusalem khopi lailunga, anop nop abolu khu, nangman namu lou ham?
Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,
18 Keima kalung analheh e! Vetan, chapang hon thing achom un, mipaten thil tona ding mei atih un, numeihon van lengnu asah u pathennu houna dingin changbong ameh un, changlhah asemuve. Chuleh keima lung natsah nadin amahon pathen dangho henga donthei thilto atohuvin, eipohnat sah uve.
Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.
19 Amahon alung natsahuva alunghansah uva chu keima kahilou ham? tin Pakaiyin aseiye.
Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?
20 Hijeh chun Hatchungnung Pakaiyin aseiye, Keiman hilaiya hi, mihem hihen, sahem hihen, thingphung holeh loujaova lousoh gaho hijongleh, kalungsatna meikou chu kabuh lhah ding, chuleh meikou phalmit mohel banga akah ding ahi, ati.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.
21 Pakai Van Pathen leh Israel Pathen chun hitin aseiye, pumgo thilto naboluva chuleh kilhaina thilto chom chom nabol hou chu, kilah uvin lang nanghon nachaisoh uvin.
Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!
22 Keiman napu napateu Egypt gam’a kon’a kahin puidoh chun, amaho kom’a pumgo thilto leh kilhaina thilto kangehpoi.
Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;
23 Keiman kangeh chu,’ kathu ngaiyun, chutileh keima nangho Pathen kahia, nangho kamite nahidiu ahi. Chuleh naphatthei nadiuvin, ijakai kathupeh bangin boluvin, kati.
men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."
24 Ahivangin kamiten kathusei ngai nahsah in aneipouve. Amahon lungthim setah leh louchaltah in, adei deiyin aboluvin, mache louvin anungche jouvin ahi.
Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
25 Napu napateuvin Egypt gam ahin dalhah niuva pat tuni geiyin, keiman kalhacha themgaoho tanglouvin niseh in ahenguva kasol jingin ahi.
Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;
26 Ahivangin kamiten kathusei angaipouve, chuleh anakhanguva jah ding jong agelpouve. Louchal tah in aum un, apu apateu sangin thilse jo aboltauve.
men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.
27 Hijat hi amaho seipehin, amavang na sei ngaideh pouvinte. Nangman gihsalnan amaho kou jong lechun, amahon nahin houydeh pouvinte.
Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.
28 Chuteng nangin amaho seipeh in, Hiche nam mite hi Pakai a Pathenu thusei ngailoute ahiuvin, chuleh engbolna jong hilna-a kisanthei loute ahiuve. Alahuva thutah amangtan chuleh akamsungva jong thutah akijatapoi.
Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.
29 Nalu kihettol inlang puldouvin, chuteng molsang laiya nachangin ga kaptan. Ajeh chu Pakaiyin alunghan jeh’a hiche nam mite hi apaidoh a adalhah ahitai.
Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.
30 Ajeh chu, Judah miten kamitmu changin chonset aboltauve. Amahon kamin a kiminvo houin sunga thet umtah doilim akoiyun, muntheng asubohtauve, tin Pakaiyin aseiye.
Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;
31 Amahon milim houna doi-phung tampi, Ben-Hinnom phaicham munsanglai Topheth mun’a chun, asemdoh uvin, hichea chun amahon achanuteu leh a chapateu jong govam din atohdoh jengun ahiuve. Ahin hitobang thil hoise bolna din keiman thupeh kabolpon, chuleh kalung gel’a jong kagelkhapoi.
de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min Tanke.
32 Hijeh chun heuvin, anikho chu ahunglhunge, tin Pakaiyin aseiye. Hiche munsanglai ho chu Topheth kititalou ding, chuleh Ben-Hinnom phaicham tiajong kihetalou ding, amavang kithagamna phaicham kitiding ahi. Amahon Topheth mun’a chu mithi avui avuidiu ahi, kivuina ding mun onglou hel’a mithi umding ahi.
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.
33 Chuteng kamite athiho tahsa chu vachate leh gamsate neh leh chah hiding, amaho gahoh jamding koima cha umlou ding ahitai.
Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.
34 Chutia chu, keiman Jerusalem khopi lailunga kipa golnop kithong gin kasuh tangding ahi. Chuleh Judah khopiho’a jong kicheng dinga um mou leh moulang ho kipa thanop agin jouse kijatalou ding ahi. Ijeh inem itileh, agamsung chu ahom keuva kijam ding ahitai.
Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.
