Jeremiah 49
1 Ammon mite chung changa thuhil khat ahung kipen ahi. Hichi hi Pakai sei ahi: “Gad gam lodinga Israel son le pah umlou hitam? Molech hou ho nanghon epidinga khopi sunga na chensah uham?
Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?
2 Nikho ho ahung lhun teng leh.” tin Pakaiyin aseijin, “Na khopiu Rabbah douna a gal ka kou ding ahi. Lahlou thil mangthah kiselom banga akhopiu chu gam hel ding, chuleh akimvela kho ho jong kihal lhasoh keiding ahi. Chuteng Israel te gam analah peh uchu aki nung lah diu ahi,” tin Pakaiyin aseije.
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN.
3 “Aw Heshbon, kap doh in, ajeh chu Ai khopi chu akisumang heltai. Kap un, Aw Rabbah mite! Lunghemna von chu kivonun, kap unlang peng uvin, Pal dunga chun kiselun, ajeh chu na Pathen un Molech, chule athempu holeh vaihom lamkai ho ada adoi uva gamla tah muna akai mang diu ahi.
Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.
4 Na phaicham leiphat lai na kiletsahpi uvin ahi, hichi ho jong chu hung mangtha ding ahi. Tahsanlhom nu, nanei nagou a na kisongin koiman ima eilothei ponte tin na ngaiton ahi.
Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig?"
5 Ahin ven! Tijat umtah nachunga kahin lhunsah ding, tin Pakai thaneitah chun aseije; naheng na kimvel a chenghon nagam a konin nahin deldoh diu, chule nakino mang naa kona koiman nahuh lou ding, ama ho jeng jong jamcheh diu ahi.
Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende.
6 Ahin keiman Ammon mite haosatna ka le tundoh peh kitding ahi, “Keima Pakaiyin kasei ahi.”
Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.
7 Edom chung changa hichi thuhil hi ahung ki pen ahi, Thaneitah Pakai in hitin aseije: “Teman mi a chihna umlou va ham? Miching mihilchah ding khat jong umlou hel hitam?”
Om Edom. Så siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden?
8 Kihei unlang jammang un! Dedan mite leiko thuh hoa kisel uvin, ajeh chu vangset na nasatah Edom chunga kahin lhut tengleh nang jong gotna ka peh tha ding ahi!
Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.
9 Lengpi thei ga kholtup hon, vaicha te din themkhat adalha jiuvin ahi. Janteng guchahon abonin agudoh jipouve.
Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.
10 Ahin Edom gam chu ngemsela kalha ding ahi. Chule agam sunga kiselna ding munneo khat jeng cha jong umlou ding ahi. Achateu asopiu pasal ho, chule aheng akom hou jouse suhmanga umding ahin, Edom jeng jong umlou ding ahitai.
Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.
11 “Ahin keiman nalah uva umnalai naochaga ho chu kavenbit ding ahi. Na meithai hou jong kachunga kithopi dia kingai thei ahiuve.”
Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.
12 Hiche hi Pakaiyin asei chu ahi, “Mona neilou in athohgim mong ding ahileh, nangin ajat ja na thohgim dading ham! Gotna chang louva naum louding ahi! Thutanna khon a nadon tei ding ahi!” ati.
Thi så siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.
13 Ajeh chu Keima min panna kaki hahsel ahi, tin Pakai in aseije, “Bozrah, tijat umna mun leh a mangthai di thilho khoptup na mun hung soh ding: Sapset le nuisatna hung umding ahi. A khopi sung uleh akholai hoa itih a dinga mangthah diu ahitai.”
Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.
14 Pakai koma thuhil khat kajan, hichu: chi le nam ho henga palai ahung kisolin, “Edom dounan kipum khom unlang galsat din kigosa demin umun!”
Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!
15 Pakaiyin Edom henga aseijin, “Chitin namtin lah a neocha kahin soding, mijouse thet a nahung umding ahi,” ati.
Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.
16 Midang kichat naa na thumop chun nang le nang naki lheplhah sah tan, chule na ki letsah nan lheplhah na umtam ahi. Molsang sang tah ho lah a songpi kulsunga na chengin ahi. Ahin Muvanlai bangin lhang leh a buh sajong lechun, ka tahlhah ding nahi,” tin Pakaiyin aseije.
Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HERREN.
17 Edom chu tijat umtah khat hung hi ding ahi. A lamlha jouse kicha uvintin, akisuh mang muho chu tijatnaa dimdiu ahi.
Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår.
18 “Sodom leh Gomorrah chule akimvel’a um khoho kisumanggam tobang ding ahi.” Tin Pakai in aseije, “Koima chenglou ding, koima chan alo lou ding ahi.”
Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.
19 Keipi bahkai Jordan gammang a kona kelngoi abahkhum banga ka hung ding ahi. Edom gam sunga kona kadel doh ding, chule keima deidan a lamkai khat kapoh sah ding ahi. Ajeh chu kei to koi kibanga, chule koiham eichou dinga? Kalungdei a koivaihom naa adoudal ding umham?
Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?
20 Ngaijin, Edom leh Teman mite dounaa Pakai thilgon hohi. Chapang neocha hogeija kelngol banga kikai thangding, chuleh a chennau in hojong kisumang soh hel ding ahi.
Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
21 Edom lhuh gin achu leiset chung kithing intin, hesoh gentheija ka-na chu twikhanglen sangdung geija kijapha ding ahi.
Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.
22 Ven! Melma chu, Muvanlai in alha ajal a ahung lenlhah banga, Bozrah chu mandinga gangtah a hung leng suh ding ahi. Galhang hattah ho jeng jong numei naoso nat tobanga tasa gimna anei diu ahi.
Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.
23 Damascus chung changa hitin thuhil ahung kipen ahi. Hiti hin Pakaiyin aseije: Hamath le Arpad khopi ho kichat tijatnan adim in, ajeh chu suhmanga aum thusoh chu ajaovin ahi. Twikhanglen'a hui le go hattah nun bangin alungsung’u jong aki chol tapouvin ahi.
Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro.
24 Damascus atha ahung lhasam tan, amite jouse jam din aum tauvin, numei naosonat kituh chah bangin, atuhchah tan ahi.
Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.
25 “Hiche khopi minthang, kipana khopi chu nungsun a umding ahi tai!
Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.
26 A khangdong hou jong lamlen na lhu untin thidiu ahi. Asepai jouseu kithat gamhel diu ahi,” tin thaneitah Pakai chun aseije.
Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.
27 “Chule Damascus khopi bangho meiya ka hal ding, Ben-Hadad leng inpi ho kahal lhah ding ahi.”
Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.
28 Kedar le Hazor lenggam teni, Babylon lengpa Nebuchadnezzar in asat chung changa thuhil khat ahung kipen ahi. Hiche hi Pakaiyin asei ahi! “Kedar chu nailut un! Solam a konin agollhang hou chu sumang un!
Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!
29 A gancha houle a khoilu pon jouseo hung kilah peh untin, anei agou le asangongsao hou hung kilah peh diu ahi. Muntin a kichat na thubou kithanga kija ding, aki heina jou seuva kichat naa dim diu ahi.”
Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er Rædsel!"
30 Naki hinso nadiu vin jam uvin, tin Pakaiyin aseije, “Leiko thuh a kiseluvin nang ho Hazor mite, ajeh chu Babylon leng Nebuchadnezzar in nang ho douna le nangho suhmang dingin kigosan aum tai.”
Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.
31 “Chetou unlang hiche nomsate khu ga sat un,” tin Pakaiyin aseije, “A miteu achang seh un kot le bang jong umlou nelgam a achengun ahi.
Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HERRREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.
32 A sangongsao houleh agancha hou abonna nanghoa hiding ahi. Keiman amaho hi huilah’a kathe mangding, mun gamla tah tah a cheng hohi muntin’a kon’a vangsetna achung'uva kalhun sah ding ahi,” tin Pakaiyin aseije.
Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN.
33 “Hazor chu Sial hon chennan hin neijuntin, aitih a mihem koima cheng talou ding ahi. Hilai mun a chu koima cheng talou ding, koiman alo lou ding ahi.”
Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.
34 Elam chung chang thuhil khat themgao Jeremiah henga Judah Lengpa Zedekiah vaihom lai in, Pakaiya konin ahung in ahi.
HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid:
35 Hiche hi thaneitah Pakaiyin asei ahi: “Keiman Elam te thalkap themho kasuhmang ding – agal sat-hou lah’a ahangsan pen,
Så siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;
36 melmaho muntin’a kon a kahin puilut ding, Elam mite chu van thamjol ning li a kona hui a kathe mang ding ahi. Vannoi gamtin a kona kaidoh a umdiu ahi.
og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.
37 Keima tah jong Elam melma hotoh kache khom a asukeh lah a kajao ding ahi. Ka lung satna kona manthahna lentah Elam mite chunga kahin lhut ding ahi,” tin Pakaiyin aseije. “Kasuhmang hel masanga amelmateu vin chemjama adeldiu ahi.
Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.
38 Elam a ka Laltouna kadoding,” tin Pakaiyin aseije. “Chule Keiman alengpao le avaihom hou kasuhmang ding ahi.”
Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN.
39 Ahin phat ho ahung lhun tengle, Elam haosatna ka tundoh kitding ahi, Keima Pakaiyin kasei ahi.
Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HERREN.
