Jeremiah 44

1 Egypt sahlam gamsunga Migdol, Tahpanhes, Memphis khopi ho leh lhanglam gam’a cheng Judah miho thudol’a, Pakaiyin Jeremiah henga thu ahinseiye.

Det ord, som kom til Jeremias om alle de Judærere, der boede i Ægypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:

2 “Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye,” Jerusalem leh Judah gamsung khopi jouse chunga manthahna kalhunsah chu, nanghon namittah uva namu-u ahitai. Tugeiyin ahomkeovin aum un, koima achengpoi.

Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I så selv al den Ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu øde hen, og ingen bor i dem;

3 Amahon thilse tintang abol uvin, keima eiphin lunghang uve. Gimnamtwi ahal uvin, amahon ahetkhahlou chule apu apateu jong anahetkhah lou, pathen chom chom anga kilhaina abol'uve.

det er Straf for det onde, de gjorde, idet det krænkede mig ved at gå hen og tænde Offerild for og dyrke andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til.

4 Keiman avel vel in kalhachate themgao ho kasol in, ajah uva, hitobang thilse kahot tah hi bol hih un, tin kaseipeh e.

Jeg sendte årle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem, for at de skulde sige: "Gør dog ikke disse vederstyggelige Ting, som jeg hader!"

5 Ahivangin, amahon kathusei angaipouvin, chule athilse bol’u jong adalha deh pouve. Amahon pathen chom chom houna gimnamtwi ahaljing uvin ahi.

Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, så de omvendte sig fra deres Ondskab og hørte op med at tænde Offerild for andre Guder.

6 Hijeh a chu, keiman kalungsatna meikou kisunglha banga Judah gamsung khopi jouse chunga, kasunlhah khum ahiuve. Tuni geiyin, hiche khopi ho chu ahomkeovin, mi chenna louvin akijam nalaiye.

Derfor udgød min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og Jerusalems Gader, så de blev til Ødemark og Ørk, som de er den Dag i Dag.

7 Tun thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye. Ibol a nangho leh nangho thilse kibolkhum jeng nahiuvem? Nangho asohcha naumlou heldiu, pasal jong, numei jong, chapang jong, Judah gam’a kon’a hilaiya hung chengho jouse, nabonchauva chunga manthahna kilhut khum’a, khatbeh jong ahingdoh umlou ding nahiuve.

Og nu, så siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mænd og Kvinder, Børn og diende af Juda, så I ikke levner eder nogen Rest,

8 Ibol a nanghon Egypt pathen chom chom doilim ho nakisem thu-uva, a-anga gimnamtwi nahal uva, keima neiphin lunghang’u ham? Nangho le nangho kisumang thah a chule leiset namtin vaipi lah a nuisat leh gaosap change naum dingu ahi.

idet I krænker mig med eders Hænders Værker og tænder Offerild for andre Guder i Ægypten, hvor I kom hen for at bo som fremmede? Følgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.

9 Nanghon Jerusalem leh Judah gamsunga, napu napateu phatlouna ho, Judah lengte gitlouna ho, chule nangho leh najiteu setna ho, ibol a nasuhmil u ham?

Har I glemt de onde Gerninger, eders Fædre og Judas Konger og Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og på Jerusalems Gader?

10 Tuni geiyin, nanghon lung kisih a kisemphat ding nagopouve. Nangho le napu napateu kathupehsa ho, nanghon juiding nagel pouve.

Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders Fædre.

11 Hijeh chun thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, keiman nangho nabonchauva kasuhgam ding nahiuve.

Derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.

12 Keiman Judah mite akidalha amoh chengse, Egypt gamsunga hunglut ho, abonchauva kasuhgam heldiu ahi. Amaho chu aneopen’a pat alenpen geiya: gal a thiloi, kelthoh a thiloi, chule natna hise a thiloi umdiu, abonchauva thigam heldiu ahi. Amaho chu gaosap chang leh kidah um chule mi nuisat a umdiu, ahiuve.

Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Ægypten; de skal falde for Sværd og Hunger og omkomme, store og små; for Sværd og Hunger skal de dø og blive et Edens, Rædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn.

13 Keiman Jerusalem talen kamatsah banga, Egypt gamsung’a jong amaho chunga, gal kisat, kellhah chule natna hise a, talen kamatsah ding ahiuve.

Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg bjemsøgte Jerusalem, med Sværd, Hunger og Pest.

14 Dalhah a um amoh cheng, Egypt gam’a hung juamlut ho, khatvei Judah gam’a kilekit ding ngah ho, koimacha asohcha-a kilekit umlou hel diu ahi. Amahon agam uva kilekal ngahlel ujongle, ahingdoh themchakhat bou tilou, koima cha kilekit umlou ding ahiuve,” ati.

Og af Judas Rest, dem, der kom til Ægypten for at bo der som fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, så han kan vende hjem til Judas Land, hvor de længes efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.

15 Hichun ajiteuvin milimdoi houna gimnamtwi hal uve, ti hesa pasal ho jouse leh, Egypt gamsunga cheng Judah mite khoppi bol mitamtah lah’a, gapang numeiho jouse chun, Jeremiah jah’a aseiyun,

Men alle Mændene, der vel vidste, at deres Kvinder tændte Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en stor Klynge, og alt Folket, som boede i Ægypten, i Patros, svarede Jeremias:

16 Nangman Pakai min’a nathusei ho chu, keihon ngai pouvinge, atiuve.

"Det Ord, du har talt til os i HERRENs Navn, vil vi ikke høre;

17 Keiho kanop nop’u bol dinga um kahitauve. Keiho le kapu kapateuvin, chule kalengteu leh avaihom teuvin Judah gamsung le Jerusalem khopi sunga anabol bang uva chu, keihon jong van lengnu houna-a gimnamtwi kahal uva chule juning kalhit khum diu ahi. Ajeh chu, hitia kabol laiya chun, keiho din neh le chah aneng jeng jungin, kaphatou lheh un, chule thilse ima jong katoh pouve.

nej, vi vil opfylde hvert Løfte; som er udgået af vor Mund, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, som vi og vore Fædre, vore konger og Fyrster gjorde det i Judas Byer og på Jerusalems, Gader. Dengang havde vi Brød nok og var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;

18 Ahinlah keihon van lengnu houna gimnamtwi kahaldauva, chule juning kalhitda phat un, keihon gentheina nasatah kathoh un, gal in eikithat uvin chule kalthoh in kathigam tauve, atiuvin ahi.

men fra den Stund vi hørte op med at tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel på alt og omkom ved Sværd og Hunger.

19 Chule numeiho chun aseikit un, “Keihon van lengnu houna-a kahal uva chule juning kalhit khum uva, chule amanu lim’a changlhah kasem uhi, kajipateu hetlouva, amaho phalna louva kasem beh u ham? Ahipoi! atiuvin ahi.

Og når vi tænder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det så er uden vore Mænds Vidende, at vi bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?"

20 Hichun Jeremiah in, numeiho leh pasal ho chule mipiho jah’a chun,

Jeremias sagde til alt Folket, Mændene, Kvinderne og alt Folket, som havde svaret ham således:

21 “Nangho leh napu napateuvin, chule nalengteu leh gamvaipo ten, Judah gamsung le Jerusalem khopi sunga milimdoi houna gimnamtwi nahal u chu, Pakaiyin ageldoh lou mong dinga nagel u ham?

"Mon ikke den offerild, som I, eders Fædre, eders Konger og Fyrster og Landets Befolkning tændte i Judas Byer og på Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?

22 Nanghon kidah umtah thilse nabol hou chu, Pakaiyin athoh nomtah louphat a, aman nagam sungu le nakhopi hou abon’a ahomkeova ajam’a, mi acheng ding beikeiya gaosap chang ahitai,” ati.

HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til Ørk, til et Rædselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag i Dag.

23 “Thilse hichengpi nachunguva alhun hi, nanghon milim doi houna gimnamtwi nahal uva chule Pakai douna nachonset jeh u ahi. Chule nanghon ama thusei nangai dauva chule athupeh najuilou jeh uva, nachunguva thu atankhum ahitai,” ati.

Fordi I tændte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adlød HERRENs Røst eller fulgte hans Lov, Vedtægter og Vidnesbyrd, derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag."

24 Chuin Jeremiah in mipiho jouse leh numeiho jah a chun, “Egypt gamsunga cheng Judah miho nabonchauvin hiche Pakai thusei hi nagiyuvin,

Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: "Hør HERRENs Ord, hele Juda i Ægypten!

25 Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, Nangho leh najiteu numeihon naseiyun, keihon kakitepnau banga, van lengnu houna gimnamtwi kahaldiu chule juning kalhit khum diu ahi, natiuvin; Nasei bangun nakhut tah uvin namoldo tauve. Hijeh chun naseisa bangun cheuvin gabol tauvin,” ati.

Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover med eders Mund og opfylder det med eders Hænder! I siger: Vi vil opfylde de Løfter, vi har aflagt, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. Så hold da eders Løfter og indfri dem!

26 Amavang Judah mite Egypt gamsunga chenghon Pakai thusei hi ngaiyun. Pakaiyin hitin aseiye, keiman kamin’a huneitah a kaki hahsel ahitai. Nanghon kamin naphahtah louhel diu; Nalah uva koimachan jong kamin pan’a nakihahsel tahlou heldiu ahi, tin thaneipen hingjing Pakaiyin aseiye.

Men hør da også HERRENs Ord, alle I Judæere, som bor i Ægypten: Se, jeg sværger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere nogensteds i Ægypten mit Navn nævnes i nogen judæisk Mands Mund, så han siger: Så sandt den Herre HERREN lever!

27 Ajeh chu keiman nangho kavet lhih a, nachunguva thilse kalhunsah ding, apha nato louhel diu ahi. Judah mite nabonchauva nathigam hel kah uva, gal a nathi dingu chule kelthoh a nathi diu ahi.

Se, jeg er årvågen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og hver judæisk Mand i Ægypten skal omkomme ved Sværd og Hunger, indtil de er udryddet.

28 Mi themcha khat athimoh chengse chu Egypt gam’a kon’a hung jamdohuva Judah gam’a hung kile diu ahiuve. Chuteng tahle ahingdoh chengsen koi thusei dihjo ham, ti ahetchen diu ahi.

Kun de, der undslipper Sværdet, skal vende hjem fra Ægypten til Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til Ægypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der står fast, mit eller deres.

29 Chule Pakaiyin aseiye, Hichehi nangho dinga thudih melchihna-a kapeh chu ahi. Keiman nangho kagihsa banga nachunguva lhungding, chule hilaimun’a hi keiman nangho talen kamatsah ding nahiuve.

Og dette, lyder det fra HERREN, skal være eder et Tegn på, at jeg hjemsøger eder på dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes på eder til eders Ulykke:

30 Pakaiyin hitin aseiye, Keiman Judah lengpa Zedekiah chu akidoupi Babylon lengpa Nebuchadnezzar khut a kapehdoh banga, Egypt lengpa Pharaoh Hophra chu, ama thatnom’a hol ho khut’a kapeh doh ding ahi,” ati.

Så siger HERREN: Se, jeg giver Ægypterkongen Farao Hofra i hans Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står ham efter Livet, ligesom jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, som stod ham efter livet.