Jeremiah 16

1 Pakaiyin kahenga hitin aseiye,

HERRENS Ord kom til mig saaledes:

2 “Hilai mun’a hi, nangman ji nakipuilou ding, chuleh chale nao jong naneilou hel ding ahi.

Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre paa dette Sted.

3 Ajeh chu hilaimun’a peng chate holeh apennau anuteu apateu chunga hungsoh ding thu chu, Pakaiyin hitin aseiye.

Thi saa siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes paa dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land:

4 Amaho chu natna tijat umtah’a thidiu; Akadiu leh avuidoh diu diu jong umlou ding, athilong u chu leithao kisem banga alhuh lhuh’a kisedui, kijam thang deh diu ahi. Amaho chu, gal’a thiloi, kel’a thiloi umdiu, athisa atahsau chu ju le va ten aneh diu, chule gamsa hon anehdiu ahi.’’

En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning paa Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

5 Chuleh Pakaiyin hitin aseiye, “Nangma thi-opna leh lunghemna mun’a lutdan, koima jong ga lhaset pih hih in. Ajeh chu keiman hiche mite a kon’a chamna le bitna kalahmangpih ahitai. Keiman kakhotona leh kahepina jong kalahmangpih ahitai.

Thi saa siger HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gaa ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg tager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, baade Naade og Barmhjertighed;

6 Hiche gamsunga cheng, mihao leh mivai thicheh diu ahi. Amaho chu avuidiu umlou ding chule akapi diu jong umlou hel ding ahi. Koima jong amaho thi dipdamna-a ki-at chen leh asam voutol umlou hel ding ahi.

og store og smaa skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,

7 Mithi kapi holeh lunghempi ho dinga neh le don bolpih umlou ding; Anu leh apa thiho jeng jong koiman alhamon louding, akhohsah louhel ding ahi.

bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.

8 Hiche miho toh nekhom donkhom dinga, agolvah nau mun’a navalut louhel ding ahi.

Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;

9 Thaneipen Pakai, Israel Pakai chun hitin aseiye, “Keiman hilai mun’a hi, nangho mitmu tah le nangho nikholai tah’a hiche mite anopsah nau ogin, akipa thanupnau ogin chuleh moulang leh mounu kipa ogin, abon’a kasuh thip hel ding ahi.’’

thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg paa dette Sted Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

10 Hicheng hi, amaho naseipeh tengle, amahon nahin dohdiu; Ibol’a Pakaiyin hibang a gimneitah’a eibol’uham? Hichan lom lom a gimbol dinga ipi kasuhkhel u umham? Pakai douna-a kachonset nau ipi lom lom ham? atidiu ahi.

Naar du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: »Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?«

11 Chutengle nangman amaho jah’a. “Pakaiyin hitin aseiye, napu napateu chun kei eidalhauvin, semthu ho chibai aboh un chule ajenleuvin ahi. Amahon keima donlouvin eikoiyun chule kathupeh jong akhohsah pouve.

svar dem saa: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;

12 Chule nanghon, napu napateu bol sanga khoh chehjo nabol uva, louchal tah in naum’un chule kathupeh dounan nachontauvin ahi.

og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;

13 Hijeh’a chu, keiman hiche gamsung a kon’a nangho kapaidoh diu, nangho le napu napateuvin ahetkhah louna gam’a kadellut ding nahiuve. Hiche mun’a chu, sun le jan’a nanghon semthu Pathen chibai naboh uva chule najenle diu, keiman nangho kakhoto tah louhel diu nahiuve,’’ ati.

derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, saa lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder baade Dag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Naade.

14 Pakaiyin aseiye, “Mihon akihahsel nauva, Pakai hingjing Pathen, Israel mite Egypt gam’a kon’a hinpui dohpa, tia aseilou nadin, phat ahung lhung e.

Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!«

15 amavang mihon, “Pakai hingjing Pathen, Israel mite sahlam gam’a kon leh akithe chehnau gam chom chom’a kon’a hinpuikhom kitpa, tia aseijoh diu ahitai. Ajeh chu, keiman amaho, hiche apu apateu kanapeh gamsung’a kahin lepuikhom kitdiu ahi.

men: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!« Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre.

16 Amavang, keiman ngaman mi tampi kasol in, amahon miho chu ahin matdingu, chule aban'in keiman changvai mi tampi kasol in, amahon mol le lhang jousea, chule songko le kom ho’a kon’a miho aga hol dingu ahi, tin Pakaiyin aseiye.

Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.

17 Ajeh chu, keiman amaho chena lamlhah phaten kavelhi jing in, athemmonau kamusoh keiyin ahi. Keidin akisel aumpon, amaho keiya kon in kiselmang thei pouvinte.

Thi mine Øjne er rettet paa alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.

18 Hijeh’a chu keiman, achunguva achonset nau lethuhna ajatnia kakalsah ding ahi. Ijeh inem itileh, amahon gamsung dimset in hinna neilou lim semthu Pathen tampi akoiyun, chule achongitlou nau jong gamsung apumdimtan ahi.

Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Aadsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.

19 O Pakai, nangma kahatna leh kakulpi nahin, hahsat genthei nikho’a kakiselna nahi. Leiset kol kimvel’a namtin vaipi naheng’a hung uvintin, hitia aseidiu ahi. “Kapu kapateuvin ahomkeo leh ngol thubuh thu jengin ipuiyun, pannabei doilim semthu ho anahouvun ahi.

Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: »Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.

20 Mihem in ama dinga pathen akisemthu thei am? Hitobang kisemthu ho chu Pathen dih ahipoi.

Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!«

21 Hijeh chun vetan, keiman amaho chu kathahat kavetsah ding, chule keiman kathuneina jong kahetsah ding ahi. Chutengle amahon, “Keima Pakai kahi’’ ti ahet uva chule amuchet diu ahi.

Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Haand og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.