Isaiah 59
1 Ngaijin! Pakai ban chu nangma huhhing dinga tha lhom’a ahipon, nakouna aw jong chu ajah louna dinga chutia na ngong’a ahidehpoi.
Se, for kort til at frelse er ej HERRENS Arm, Hans Øre er ikke for sløvt til at høre.
2 Na chonsetna ho’u hin nangho toh Pathen kikah akhen ahi. Na chonset jeh’u chun, aman amai aheimang leh na taonau angailou ahitai.
Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Aasyn for jer, saa han ikke hører.
3 Na khut hou chu mithana khut ahi bouvin, chule na khut jung hou namset chu chonset bolna ahi. Na kam’uva hungpot jong jouseina dim ahin, chule nakam paovu jong manlou thu ngensen potna ahi.
Eders Hænder er jo sølet af Blod, eders Fingre sølet af Brøde; Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.
4 Koima dat neilouva thutah sei le lung theng gelkhoh aumpoi. Miho chung thu kitanna mun jong jou thuho bou aseiju ahi. Amahon thilse ageluvin, chonset ahin hing doh’uve.
Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler paa tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.
5 Ama hon thina thei gulse-tui chu aop keo’uvin chule mom pan asa thei’uve. Hiche pan sunga lhalut chan chu thi ding chule amaho gahnai chan chu hamsetna’a lut thei ahi.
Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.
6 Apan semu chu ponsil’a akimang theipon, chule athilbol’u jong imacha phatchomna tahbeh ahipoi. Achonna jouseu chonset adimset nin, chule minosop kiti hi amihi nau kihetna ahi.
Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;
7 Akeng phangu jong thilse bolna dingin alhaitho jengun, Chule amaho mithana dingin akal jangun ahi. Chonset bol ding bou agel gelun ahi. Lungkhamna le manthahna’in amaho ajui jinguve.
deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Vaade;
8 Cham-lungmonna hoilaija kimu ding ahi ahepouvin, thil adih’abol le apha bol di jong ahetapouve.
de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.
9 Hiti chun eimaho lah’a thu adih’a tan kiti hi aum theipon, chule hinkho adih’a man hi ipi ahi ihepouve. Vah iveuvin, hinla muthim bou imuve. Van dangvah iveuvin, hinla athim’a ium’uve.
Derfor er Ret os fjern, og Retfærd naar os ikke; vi bier paa Lys — se, Mørke, paa Dagning, men vandrer i Mulm;
10 Eiho mitcho bangin banga ikimai’uvin, mit neilou ho tobang'in ilam piu idon jot’uve. Sun nisa emlai jin jong muthimpet tobang'in eiho ikipal’uvin ahi. Mihing gam'a iumlai’un jong athisa tobangbep ihiuve.
vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savned vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;
11 Eiho vompi gilkel tobang'in ikitum’uvin, chule lunghel na’a dim vakhu bangin imao’uve. Thu adih’a tan igaldot’uvin, hinla ahung hih beh in; eipan hu ding igaldot’un, hinla hichu eihoa konin gamla tah ahunghi.
vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forgæves paa Ret, paa Frelse, den er os fjern.
12 Ajeh iham itileh ichonset nahou Pathen masanga akisethop jengin chule hichun eiho eidouna akiphongdoh’in ahi. Henge, itobanga chonset bol ihiu ikihet’uve.
Thi du ser, vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os; ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender saavel vor Skyld:
13 Eihon Pakai douna le aseilep ma ipan’u ikihetdoh uvin ahi. Eihon I Pathen’u nungsuna ihitauve. Eihon ichan geija kilomlou tah le kidouna lung pua ihiuvem ti chingthei tah’a duha thuh tah’a jou jeng seija ihiu ikihet’uve.
Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.
14 Ithutan nau munna chondihna idoudal’un, chule thu adih’a tanna akimu tapoi. Thutah chu lam lenna akiboso in, lungthenna jong dan kalval akihisah tai.
Retten trænges tilbage, Retfærd staar i det fjerne, thi Sandhed snubler paa Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;
15 Ahinai, thutah chu achemangin, chule aphalou hotbol chan chu akinokhum khumtai. Pakaiyin ahinven, thu adih’a kitanlou chu alung himo lheh jenge.
Sandhedens Plads staar tom, og skyr man det onde, flaas man. Og HERREN saa til med Harme, fordi der ikke var Ret;
16 Mi khatbeh’in jong akibolsepa pan hu dinga Ama’n amudoh joulou chu adatmo lheh jenge. Hitia hi akibolse chu panpi ding le aban thahatna huhdoh dinga Amatah hung kalsonga ahitai.
han saa, at der ingen var, og det undred ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;
17 Amahin chonphatna chu atahsa galmanchah dinga omphoa aneija chule huhhingna lukhuh chu alua akikhuh ahije. Amatah melma phuba lahna galvonna akivonin, chule Pathen khotona chu sangkholchol ‘in Amatah akivontai.
han tog Retfærds Brynje paa, satte Frelsens Hjelm paa sit Hoved, tog Hævnens Kjortel paa og hylled sig i Nidkærheds Kappe.
18 Ama hin amelmate chu athilse abolnau lethuh intin, Alunghanna chu adougal te chunga hung chu ding ahi. Amaho chu leiset kolmong geija lethuhna apeh ding ahi.
Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,
19 Lhumlam gam'a miho chun Pakai min chu ajabol dingu, solama Ama choi’atna apeh dingu ahi. Ajeh iham itileh Ama twisoh lai twi kinong tobanga Pakaijin ahu ahin semdoh ding ahi.
saa HERRENS Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol staar op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENS Aande.
20 Lhatdampu chu Jerusalem’a hung ding Israel sunga achonset nauva konna lungheiho chu anungchoh doh ding ahije, tin Pakaiyin aseije.
En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.
21 Chule Pakaiyin hiche hi kakitepna hiding ahi:” Ka Lhagaovin amaho dalha tapontin, chule chuche thuho kapehlou beh hija ahi. Hiche thuho chu nangma kamsungle na chapa teu kamsung'a chule na tuteu kamsung'a a’itih’a umjing ding ahi, tin Keima Pakai kitipa hin kaphondoh ahitai.
Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.
