Isaiah 48
1 Jacob insung mite, Israel mina kikouho le Judah insunga konna pengdoh ho kasei hi ngaijun. Pakai mina kihahsel’a, chule Israel Pathen kou hon ngaijuvin: Bol dinga nakitep nau nabol tapouve.
Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -
2 Nangma khopi theng tia na kiminvo jeng vanguvin chule Israel Pathen, Amin chu Pakai Van Sepaite ti’a kingaija na kisei jenguve.
fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:
3 Masang peh’a ipi hung lhung ding ahi kseipehsa nahi. Chutah in Keiman phulou helouvin athu katanin, chule kana thusei jouse chu ahung gui lhungtai.
Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.
4 Ajeh iham itileh keiman itobang loma louchal le thua nunglou nahi kahen ahi. Na ngong jang chu thih banga nem theilouva ahin, nalu jang jong Hah ngehtah tobanga tah’a ahi.
Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.
5 Hijeh’a hi ipi hung soh ding ahi kaseipeh ding; ahung guilhun masanga Keiman ipi kabol ding kaseipeh ding nahi. Chutah le nangman, ‘kalim semthu pathen hon abol ahi’ tia na seithei lou ding ahi. Thinga kisem milim le dangka pathen’in thu apeh’ahunglhunga ahitai’ tia nasei thei lou hel ding ahi.
Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det."
6 Nangman kagao thusei dohho najah’a chule aguilhunna ho namu ahitai, hinla nangman ahinai tia nasei ding na nompoi. Tua hi Keiman, thuguh najah khahlou thilthah ho chu kaseipeh ding nahi.
Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;
7 Nangma hon, ‘aphatseh in kahe nauve’ na tilouna dinguva, amaho chu aluiho hilouva, athah leh hiuva ahitai.
nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: "Jeg vidste det."
8 Henge, Keiman tu masanga nangman najah khahlou thilho thudol abonna athah ahi, thilho thudol chu ka seipeh ding nahiuve. Ajeh chu Keiman nangho hi na penuva patna itobanga mipedoh’a na hiu le doubol na hiu kahet na hitauve.
Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";
9 Hijeng jongleh keima jal le kamin jabolna dinga, Keiman kalung hanna ka kituh’a chule ka suhmanghel lou nahiuve.
for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.
10 Keiman ka suhtheng nahiuvin, hinla dangka kilhatheng tobanga kabol nahipouve. Hinla meisa lah’a tobanga bol hesohna’a konna kalhah theng nahiuve.
Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.
11 Kamin jal'a -keima jal jeh’a, Keiman kahoi doh ding nahiuve! Keiman kamin chena hi kamoh beisah lou ding, chule Ka loupina chu lim-semthu to chan kanei lou ding ahi.
For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.
12 Jacob insung mite, ka lhendoh pen Israel’in kasei hi ngaijuvin! Keima bou Pathen, amasa pen le anunung pen chu kahi.
Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.
13 Ka khut tah’a leiset bul ho ka naphudoh’a, ka khut jetlam'a chunga um van hohi ka phajal ahi. Ahsi ho kakou tengleh, amaho abonuva ban neicha hung kigol ding ahiuve.
Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.
14 Na lim-semthu ho’u chun hiche hi naseipeh khah’uvem? Nabonchauvin hungsoh kei’uvin lang, chule ngai’uvin: Pakaiyin Cyrus chu akigolchat pitai. Ama hin Babylon lengam chu achaina ahin sodoh ding, chule Babylon te galmi hung kitol ho chu asuhmang hel ding ahi.
Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.
15 Keiman kaseisa ahitai: Cyrus chu kakou ahi! Hiche chung chang thua ama palaija ka pansah’a chule ama kalolhinsah ding ahi.
Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.
16 Hin nailutnun lang chule hiche hi ngaijun. Keiman atil abulla patna kichentah’a ipi hung lhung ding ahi kana seipeh nahi tauve. Chule tua hi Pakai thunei chungnung chule aLhagao chun hiche thu poa pang dinga eipansah ahi.
Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.
17 Hiche hi Pakaiyin asei, na Huhhingpu, Israel Mitheng penpa chun, ‘Keima Pakai na Pathen, nangho dinga ipi apha ham ti nahilpa chule najui ding lampia chu napui ja kahi.
Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.
18 Oh, nanghon kathupeh ho nangai’u hitave leh! Chutileh nanghon chamna chu vadung long banga hunglong intin chule chule chonphatna chu nachunga twikhanglen kinong tobanga nachunga hung kitol lut ding ahi.
Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,
19 Nachilhah ho chu twikhanlen panga neldiho tama tam dingu-sima sim jou hilou dingu ahi. Na manthaina dingu ahilouleh na insung min’u kisubei talou ding ahitai.
da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.
20 Hiti chun, tu jengin jong na sohchanna’a konin chamlhat hitan. Babylon le Babylon mite chu dalha tan. Hiche thuhi sadoh in! Leiset kolning lia samphongin! PAKAIyin asohte, Israel mipite ahuhdohtai.
Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,
21 Gamthip gamgo laiya apui sungin amaho adangchah pouve. Aman songpi akehso’in, hiti chun twi chu don dingin ahung putdohtai.
lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."
22 Hinla migilou dingin chamna aumpoi, tin PAKAI chun aseije.
De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.
