Isaiah 21

1 Babylon chung changa hiche thuhil hi kahenga ahunge- twikhanglen gal'a nelgam: Nelgam a konin vangsetna nasatah ging lullul iin nachunga chudin ahungsuh in, Negev akon chingpei in anen aboh apeilut abangin ahi.

Et Udsagn om Havørkenen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land.

2 Tijat umtah khat gaovin kamun ahi: Mi lhem lha pan mi alheplhah leh misumang pan mi asuhmang kamun ahi. Chetouvin Elamite mite, Medeste, gasat unlang umkhum un. Babylon ten hahsatna asosah u kasuh beiding ahi.

Saa svart et Syn blev mig meldt: »Ransmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende paa!«

3 Ka oisung anan, meiya kikahsah bangin ana e. Gimna sangtah natna kachunga ahung um'in, naosonat vei kabangin ahi. Pathen thilgon ho kajah teng katha alhasam in ahi; Muding jong kichat nan kadimin ahi.

Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk,

4 Ka lunggel a kichi ah in, kalungchang alhai thojeng in ahi. Nilhah hung hiding ngahlel in ka um'in, ahin khojin ding tijatnan kadim kitnin ahi.

mit Hjerte forvirres, Gru falder paa mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.

5 Ven! Anja nehding lentah in agong un ahi. Samul pon sa tah mipi ho touna din aphaovin ahi. Mijousen aneuvin, adonuvin ahi. Ahin mang gam diu ahi! Galvon ho kimat unlang, galsat din kigou vun. Nangho nahung sat u ahi!

Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker. »Op, I Fyrster, salv eders Skjolde!«

6 Hiche kah sungin, Pakai in kahenga ahung seije, “Khopi bang ho a khongah koijun. Mu aneile hung ao hen.

Thi saa sagde Herren til mig: »Gaa hen og stil Vægteren ud! Hvad han faar at se, skal han melde.

7 Sakol hon akai sakol kangtalai ho vehen lang, sangan leh sangonsang chunga touho phaten vehen. Khongah pachu kiging sadem in umhen.”

Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter paa Æsel, en Rytter paa Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!«

8 Hichun khongahpa chu ahung ao in, “Ka Pakai, nisim in khongana chungsang a kana dingin, jan simin ka khonga namun a kana umden jin ahi.”

Og han raabte: »Se, o Herre, paa Varden staar jeg bestandig, Dagen lang, og paa min Vagtpost staar jeg trolig

9 Tun achainan-ven! Sakol min sakol kangtalai ahin kai chunga toupa khu ahunge. “Hichun khongah pan ahinsei jin, “Babylon chu alhutai, alhutai! Babylon lim semthu hojouse tol lhanga akisukeh gam tai!”

Nat efter Nat!« Men se, da kom der ridende Mænd, et Par kom ridende; de raabte: »Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Støvet!«

10 Vo kamite, ka chilsa leh asi banga kajap dohsa, van janel Pakai seiho jouse chu kasei peh nahitao ve, Israel Pathen in eiseipeh ho jouse chu.

Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.

11 Edom chung chang thuhil chu kahenga ahunge; Edom mikhat nin eikou jing jeng in, “Khongahpa jingkah hung lhunna ding sot nalai am? Etih leh jan hi kichai ding ham?”

Et Udsagn om Duma. Der raabes til mig fra Se'ir: »Vægter, hvordan skrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?«

12 Khongahpan adonbut in, “Jingkah chu ahunge, ahin jan hi hunglhung paiding ahitai. Doh kit ding nanop leh, hung kilen lang dongin.”

Vægteren svarer: »Morgen kommer, men ogsaa Nat! Vil I spørge, saa spørg! Kom kun igen!«

13 Arabia chung changa thuhil hitihin ahung e: Dedan akon aw kholjin ho, Arabia nelgam a chun kiselun

Et Udsagn: »I Ødemarken«. Søg Nattely i Ødemarkens Krat, I Dedans Karavaner!

14 O Tema mite, mipi dangchah hodin twi hin domun, gal jam thachol hodin nehding an peuvin.

Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor i Temas Land, mød de flyende med Brød!

15 Amaho hi chemjam akon, thalpi akon, leh gal tijat akon hung jam ahiuve.

Thi de er paa Flugt for Sværd, paa Flugt for det dragne Sværd, paa Flugt for den spændte Bue, paa Flugt for Krigens Tynge.

16 Pakai in kahenga hiti hin aseije, “Kum khat sunga, nisim a simin, Kedar loupina jouse hung bei ding ahi.

Thi saa sagde Herren til mig: »Et Aar endnu, som Daglejeren regner Aaret, og det er ude med al Kedars Herlighed.

17 Thalkap mi hangsan themkhat bou sohcha ding ahi. Keima, Pakai, Israel Pathen in kaphon doh ahi!”

Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, saa sandt HERREN, Israels Gud, har talet.«