Isaiah 10
1 Ohe itobang lunghemnan hiche thudihlouva thutanho le dan dihlouva vaihom ho chu alamto tadem!
Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs
2 Amahon migentheiho chungah kithutandihna alhunsah pouvin, kamite lah-a alhasamhon angaichat achandiu dol chanvou jong aphalpeh pouve. Meithaiho agem’un, naochagaho lhahsamna chungah phatchomna akiholuve.
for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.
3 Gamlatah-a kon hahsatna kahin lhunsah-a gotna kahin chansah tengule ipi nabol diu ham? Koi kom nangatnuva panpina nathum diu hitam?
Hvad gør I paa Straffens Dag, naar Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?
4 Galmun’a nathilouvujongle soh-a dinga mi’n nakaimang diu ahitai. Hiche geiya jong Pakai lungdam dehlou ding, talen matsahbe dia khut alap jing nahlai ding ahi.
Enten maa I knæle blandt Fanger, eller ogsaa falde paa Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
5 “Ohe! Itobang vangsetnan ahinlamto tadem—Keiman kalunghanna mite jepna tenggol banga kamanji Assyria chu.
Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Haand.
6 Keiman Assyria hi eilunghansah mite kadelkhumsah-in, anei agou jouseu kachomgamsahin, tolbol laha amite kachilthangsah-e.
Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn paa Gaden.
7 Ahinlah Assyria Lengpan ama chu kamanchah, kakhetbuh ahilam akihetpon; alungin angaito phapoi. Ama lunglam chu bailamtaha nam khat a pat nam khat suhmang jeng ding ti bou chu ahi.
Men han, han mener det ej saa, hans Hjerte tænker ej saa. Nej, at ødelægge, det er hans Attraa, at udrydde Folk, ikke faa.
8 Ama’n seiyinte: ‘Kagal lamkai jouse jong hi lenga hungpang loi diu ahi.
Thi han siger: »Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?
9 Calno kasumangui, Carchemish kabol bangun. Hamath jong Arpad bangin kamasanguva abohkhup tauve. Chuleh Samaria jong Damascus bangin kasumang tauve.
Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?
10 Henge, lenggam tamtah, apathen’u Jerusalem le Samariatea sanga loupijoho jeng jong abonuvin kajousoh tauve.
Som min Haand fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria —
11 Chuti ahijeh-a chu Jerusalem le apathen’u chu kasuhmang diu ahitai, Samaria le apathen kasuhmangtha banguva,” tiin.
mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?«
12 Pakaiyin atohgon Zion molsang le Jerusalem’a asuhbulhitna dinga Assyria lengpa amanchah banga, Ama’n Assyria lengpa chung ngeiya jong gotna alhunsah ding ahi—ijeh-inem itileh ama chu akiletsah-in ahamhoitho ta’n ahi.
Men naar Herren fuldbyrder alt sit Værk paa Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,
13 Ama chun, “Keima banthahat vanga bou hichan hi kaboldoh ahitai. Keima chihna le themna dungjuiya thilgon kabol ahi. Chitin namtin galkul kaphutvangin anei-agouvu kachomngim tai. Alengteu jong bongchal kikailhu bangin kasulhugamtai.
fordi han siger: »Med min stærke Haand greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;
14 Loubolpa’n ahtui alokhom bangin agoubom’u le alenggam jouseu kalohkhom sohhel tai. Koiman keima douna-a alha ajap ngam tahlou ding chuleh keima douna kamcheng khat jeng jong aphondoh ngamlou ding ahitai,” tiin aseiye.
min Haand fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, aabnede Næbbet og peb.«
15 Ahileh, heicha’n athingtanpa sanga thupijoa kiseithei mong ding hinam? Thing-at chu athing-atpa sanga thupijoam? Thing tenggolin achanga lam ajotthei ding hinam?
Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!
16 Hijeh-a chu, Pakai, Van galsatte Pakai chun Assyriate galsat hamhoithoho laha chu hise alhunsah ding, akiloupisahnau chu meikongin ahallhum ding ahi.
Derfor sender Herren, Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;
17 Pakai, Israelte salvah chu meikongin pangintin, Athengpa chu ameikou hiding ahi. Ama’n ling le khao jouse le melmate chu jan khat kah-a meikonga ahallhum ding ahi.
Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn paa een Dag;
18 Pakaiyin Assyria loupina chu theiga phatna gam'a gammang meikah banga meiya aleochaisoh ding; hichu nat-hise la’n jeh'a hiveiho amahthahgam banga manthaina umding ahi.
hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.
19 Hiche gammang thupitah sunga thingphung lhomcha sohcha ding—alhom dan chu chapang jengin jong ajat asimthei khambep hiding ahi.
De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.
20 Chuniteng chuleh Israel gam'a akidalha ahingdoh chengse chun Van galsatte Pakai, Israelte Athengpa chu kitahtah-a atahsan diu ahitai.
Paa hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slaar det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.
21 Hiche akidalha ahingdohho, Jacob chilhahte chu Pathen Hatchungnung hengah kiletauvinte.
En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.
22 Israelte chu twipi panga neldi jat phajongleu, alahuva ahingdohho bou chu Pakai koma kile ding ahiuve. Pakai chun amite chu asuhmang dinga thulhuhna dihtaha abol ahitai.
Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslaaet, og med Retfærdighed vælter den frem;
23 Henge, Pakai, Van gatsatte Pakai chun agamsung pumpi chu suhmang dinga anagotsa ahitai.
thi Ødelæggelse og fastslaaet Raad fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.
24 Hijehchun Pakai, Van galsatte Pakai chun hitin aseiye: “O Zion’a um kamite, Masanglaiya Egypt gam'a suhgentheiya naum lai banguva Assyriaten mollhon le hem’a nahin sat tengule kichahihun.
Derfor, saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, naar det slaar dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!
25 Chomkhat joule nachunguva kalunghanna hung beiyintin, chuteng kalunghanna chu namelmateu suhchimitna dingin kileheitante.
Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.
26 Keiman Oreb songpi chunga Midian mite kakhaoguiya kajep’a Gideon galjona kapeh-a, chuleh kamoljol akidopsanga Egypt galsatte twipin alhohmanggam banga Assyriate jong kasuhmanggam ding ahi.
Saa svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slaaet ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.
27 Chuniteng chuleh Pakaiyin amite sohchanna phat akichaisah ding, alengkou-uva kon’a soh namkol asutlhahpeh ding ahi.
Paa hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Aaget af din Nakke, ja, Aaget brister for Fedme.
28 Veuvin, tuhin Assyriate Aiath ah aumtauve. Migron ajotpauvin amanchah thilkeohou Micmash munah akoikhomuve.
Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;
29 Agallangkhat ahung galkaiyun, Geba munah ajan-geh tauve. Ramah khopi kichatnan akithingtai. Saul khopi, Gibeah mite jong ajam gamtauve.
de gaar over Passet: »I Geba holder vi Natterast!« Rama ryster, Sauls Gibea flyr.
30 Tijatnan kholhang akisam’e: Vo Gallim mite! Laishah mite ngaiyun! Khoto naum ngeiyui, O Anathoth mite!
Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!
31 Madmenah mite jong ajamcheh gamtauve. Gebim khomiten kiselna ding mun aholtauve.
Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.
32 Tu’n jong Nob khomunah nilhumin melmate akicholdovin, Jerusalem lhanga Zion Molsang hoitah chu agaldotnun akhuttum ajelkhumui.
Endnu i Dag staar han i Nob; han svinger Haanden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj —
33 Hinla veuvin! Pakai, Van galsatte Pakaiyin Assyriate thingphung lentahpa chu thahattaha aphuhlhuh ding ahi! Akiloupisahna chu asatlhuh ding ahi. Hiche thingphung sangtahpa chu kiloilhu ding ahi.
Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer maa segne.
34 Gammang thingphungho banga heicha-a kitulhugam diu ahi. Lebanon chu Hatchungnungpa masanga lhuding ahi.
Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.
