Hosea 9

1 O Israel mipite, Namdangte ho bangin kipah hihun. Ajeh chu na Pathen a dinga tahsan umtalou, notia pang dinga nangmatah kijoh nahitai. Changphol chung jousea gamchom mite pathen- nahoutai,

Israel, glæd dig ikke med Folkenes Jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, paa hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.

2 Abonchauva changphola chang in avah va lou ding. Lengpithei konga lengpi thei in jong ato loudiu ahi. Lengpi twithah kichilin jong abonchauva ato louding, chang lou ding ahiuve.

Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slaar fejl for dem.

3 Hijeha chu Pakai gamsunga chengden lou diu, Ephraim vang chu Egypt gam'a kile kit ding ahi. Chujongle Assyria gam'a jong chu amahon an thenglou aganeh diu,

Ej skal de blive i HERRENS Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.

4 Pakai houna dinga juning jong alhit lou dingu, kilhaina gantha ijat bol jongleu alungu lhai lou dingu ahitai. Aneh dingu changlhah jong chu kap le lunghema aneh diu ahi. Hitobang an ho chu abohkhat in atohkhah a boh bonga bohsoh ahitan, nehthei hijeng jongleh Pakai houin'a ato thei lou diu ahiye.

Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det, uren; thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENS Hus kommer intet.

5 Phat neiya kibol kut chu, iti naboldiu ham, Pakai dia golvah nikholeh ipi boltauvin natem?

Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?

6 Ajeh chu amaho kisuhgamna jeh'a chemang ahitauve, Egypt in akhop khom dingu, Memphis in avui dingu ahi. Adangka kholnao mun nom ho chu ling dimding chule ahoubuh sunguva jong ling ho keh ding ahi.

Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.

7 Gotna kipehna ding nikho ho ahung lhungtan, kilethuhna nikho ho ahunglhungtai. Israel in hichu ahet ding ahi, nakhan gitlounao adimset jehle hotna lentah umho jeh chun “Themgao chu mingol ahin, chule lhagao mi chu michavai ahi.” tin naseiye.

Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er Profeten, forrykt den af Aanden grebne« — fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!

8 Themgao chu Israel pumpi Pathen dinga khongahpa ahin, ahijeng vanga chu achena chan-a thang kikampeh ahin, Pathen houin sunga jong hotna adimset tai.

I sin Guds Hus lurer Efraim paa Profeten; der er Snarer paa alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.

9 Kamite natoh ho chu, tumasang Gibeah nikho laiya bangin asetnau anasabeh seh jengtai.

Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.

10 Pakaiyin aseiye, “O Israel, amasapen-a kanamu chun, gamgo lah-a lengpi theiga hingset bangin kamun ahi. Napu napateu kanamu chun, aphat laiya theichang agamasa amin banga kanamu ahin, ahivanginla amahon Baal-peor lampia acheuvin, amahotah akipelutun, jachat umtah milim houna munah akiheilut tauve. Hetman loukah in thet umtah chondihlou asohtauve. Chondihlou ahiphat un chonna dihlou milim ahou tauvin ahi.

Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner paa Træet saa jeg eders Fædre. De kom til Ba'al-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.

11 Israel aloupina ho chu vacha banga leng mang ding, chahing jong umlou ding, agaijong umlou ding, naovop jong bei ding ahi.

Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse — forbi!

12 Cha neimong mong jongleu, kasuh beiya pul kadousah ding ahiuve. Keiman kakiheimanga nachanga kadalhah tengle, hichu hahsatna nikho hiding ahi.

Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

13 Keiman Israel kavetlhih jing ahin, Tua a hoi banga hoi ahi. Ahinlah tua hi achate tha gamna dinga Israel kipuidoh ding ahi.

Efraim saa jeg som en Mand, der gør Jagt paa sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.

14 O Pakai namite dinga ipi iti kathum peh ding ham? Kathum ding chu nao penlhah louna dinga naobu, nao-an atwi beina ding ham!

Giv dem, HERRE — ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!

15 Pakaiyin aseiye, “Achon phatlou nau jouse hung kipatna hi Gilgal ahi. Hichea patna chu kavetda nau hung kipan ahitai. Kagamsunga kona amahohi katheh ngim ding ahi, ajeh chu amahon kadeilou chonset aboldoh jeh uva. Keiman kangailut kittah houhel dingu ahitai. Ajeh chu alamkai hou jong gucha ahibouve.

I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.

16 Israel mite chu akigotdan danu alhasamun, Ajungu jong agolhagam tan ahi, Chule athingphung jong gatalou ding ahi. Chule cha hing namao jongleh katha ding ahi.”

Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og faar de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.

17 Ka Pathen in Israel mite chu apaidoh ding ahitai. Ajeh chu amahon kathu ngaipovintin, nitpouvinte. Amaho chu inneilouva namdang mite laha vahkoi leding ahiuve.

Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.