Semtilbu 34
1 Jacob le Leah chanu Dinah chu nikhat apot doh in hiche gam'a cheng numei khangthah hotoh kimuto din achen ahi.
Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,
2 Ahin hiche gam'a lengpa chapa Shechem Homar Hivite kitipa chun Dinah chu aman in aluppi tan ahi.
så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;
3 Ahin amapa chun ahin ngailu lheh tan, hichun aman thudihtah a kihou limpi a nopsah ding chu adei lheh tai.
men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;
4 Shechem in apa Homar jah a asei tan, hiche numei nuhi neipui peh un kaji din ka deiye ati.
og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til Hustru!"
5 Phat chomkhat jouvin, Jacob in thusoh aja tan Shechem in Dinah aluppia asuhset chu ahe tan, ahin Jacob in achate gamlah a gancha ho ching ahi jeh u chun amaho ahung lhun angah in kam chang khat jeng cha jong akeh poi.
Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom hjem.
6 Hamor Shechem pachu Jacob henga kihoulim ding in ache dohtai.
Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.
7 Chuin Jacob chate loulam akon in ahung lhung tauvin amahon hiche thuho ajah uchun alung nommo lheh un kidang jong asa lheh uvin hatah in alunghang uvin, asopinu Dinah Shechem in asuhset na Jacob insung asuhboi chu bollou ding khat ahiye atiuve.
Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.
8 Hamor in Jacob le achate aki houlim pin, aman aseiye, “Kachapa Shechem in na chanu alungset lheh jeng in ahi, lungset tah in amani chu ki chensah uhite.
Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru
9 Ahithei dingle eiho chate kila tou hite, kei hon nangho chanu ho kipui uving kating, keima ho chanute ho jong nangho chapate ho din kipui un ati.
og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;
10 Hiche gamsunga hi ichen khom theiyu ahi, chule khosa uvin bolthei toh thei tong un, na nop chanu neile gou jong na kilam theiyu ahi.”
tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"
11 Shechem chu Dinah sopiho le apa jah a ataotan, “Lungset tah in nei khotou vin, ahithei ding le kaji din kaki pui nom e chule nangma hon na thum channu chu keiman ka peh ding na hiuve.”
Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give
12 Numei nu chu kaji dinga nei peh pou ule keiman ipi thilpeh hijongle suhto thei ding alen aneo hileh kapeh ding ahi ati.
forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"
13 Hinlah Shechem in Dinah ana luppi a asuhset tah jeh chun Jacob chate chun Hamor le achapa Shechem chu lungpha lou tah in ahoulimpi tauve.
Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina,
14 Amahon adonbut un, “Hiche hi keima ho moh nop lhah thei ka hi pouve, Ajeh chu nangho hi chep tanlou na hiuvin, ka sopinu'u nanghon nakipui dingu chu keiho dinga jachat umtah khat hung hi ding ahi.
og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.
15 Hinlah kihou cham theina khat vang aum'e, hichu ahileh na pasal ho jouse achep na tan thei diu le atiuve.
Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;
16 Hiche teng chule ka chanu teho'u kapeh theiyu, chule nang ho chanu ho jong keima hon jong kaki pui thei dingu ahi atiuve.
i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;
17 Ahin nangho pasal hon acheptan ding anop lou ule ka sopinu'u ka peh theilou dingu ahi atiuve.
men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort"
18 Hamor le achapa Shechem chun amaho thilgon chu pha asa lhon in ahi.
Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;
19 Shechem chu alunglhai lheh in bol ding ho chu agei sang tapon, ajeh chu Dinah Jacob chanu adei behset jeh chun Shechem chu amaho insung milah a jathei umdol tah khat ahi.
og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus
20 Chuin Hamor le achapa Shechem khopi kelkot a ahung lhon in mipi ho laha aki hou na'u kinop tona ho chu ahung phong doh lhon in hitin asei lhon in ahi.
og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til, Mændene i deres By:
21 Ama nin aphong doh lhon in hiche miho hi mipha eiho mi ahi ati lhon e, veuvin gam jong lentah enei uvin amaho chenna thei ding, amaho toh chengkhom uhitin, bolthei thei bol uhitin, eihon jong amaho chanute ijon thei ding'u chule amahon jong eiho chanute aki chenpi thei dingu ahi,” ati.
"Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!
22 Amaho toh eiho ichen khom thei na diuvin thil khat aum e, hichu ahileh eiho pasal jouse amaho banga chep ekitan tengu le ichen khom thei ding'u ahi.
Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.
23 Hinlah thilpha khat ihet dingu chu ichen khom tengule, agancha hou, anei agou hou jouse aboncha a eiho a hung hithei ahi. Hijeh chun amahon adei atup ho chu bolpeh leuhen amaho jong eiho lah a chen ding tha nom tah a hung cheng diu ahi tai.
Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"
24 Hichun khopi sunga cheng aching athem jouse Hamor le achapa Shechem thupeh chu anom cheh tauvin, chule pasal jousen achep akitan soh hel tauvin ahi.
Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.
25 Ahin nithum jou don chun amaho cheptan na maha jong damtheng loulai in Jacob chateni Simon le Levi a sopinu Dinah toh peng khom teni chu ahung kon lhon in hiche khopi sunga pasal jouse chemjam in asat lih lhontan ahi.
Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, og slog alle Mændene ihjel
26 Hiche athi ho lah achun Hamor le achapa Shechem jong ajao lhon tai, Hichun Dinah chu Shechem in muna kon in amaho inlam a ahin pui lhon tan ahi.
og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.
27 Phat chomkhat jou in Jacob chate ho ahung lhung cheh tauvin, amahon khopi sunga mipi athi amang akithat ho chu asopinu u ki suhthang na khopi chu achom theng hel uve.
Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;
28 Amahon akelngoi hou ahin, abongchal hou chule sangan ho jouse phaicham khopi sungle tollhang a thil keo jouse akilah tauve.
deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på Markerne, tog de med sig,
29 Anei agou jouse jong alah peh soh keijun, amaho jite chate jong alah peh un, amaho hetkhah nalouva apui mang tauve.
og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.
30 Jacob in phat chomkhat jouvin Simon le Levi koma hitin aseiye, “Keima hi neisuh mang lhon ahi tai, hiche gam mite le Canaan mite le Perizzites mite koma hin ka namse in ka ui lheh tai. chule eiho lhomcha ihiuvin amaho ahung kihou toh tengule eiho eisuh mang dingu ahi. keima kahin ka insung pumpi kaki chai helding ahitai,” ati.
Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"
31 Ama hon lung hang tah in asei jun, “Ipi bol'a chu isopinu u chu numei kijoh banga abolset ham?” atiuve.
Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"
