Semtilbu 30
1 Hichun Rachel'in Jacob cha ahinpeh lou akihet chet phat in a sopinu athangset pin, hijeh chun Jacob komma atao tan, “Keijong cha le nao nei hinpeh in achuti loule keima thi ding ka nom jotai atin ahi.”
Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"
2 Jacob chu Rachel chunga alung hang jah jeng in, “Keima Pathen ka hipoi ama ahi cha nei louva na koi, na naobu khah tan achu,” ati.
Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"
3 Hichun Rachel in adonbut in, “Kasohnu Bilhah hi galup khompi tan, chutile amanun nao eihin peh intin chua konna chu keiman jong ka chilhah insung kaki semdoh thei ding ahi,” ati.
Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"
4 Rachel in Bilhah asohnu chu Jacob ji din apetai chuin Jacob'in Bilhah chu akitimat pitai.
Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.
5 Bilhah in nao ahinvop'in Jacob ding in chapa khat ahin peh tai.
Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,
6 Hichun Rachel in aseiye, “Pathen in ka lunggel eisu bulhit pehtai, chule katao na jong eisan peh in chapa eipe tai atin hijeh chun naosen min chu Dan asahtai.”
og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.
7 Chuin Rachel sohnu Bilhah chun nao avop kit in Jacob chapa anina ahin peh kittai.
Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;
8 Hichun Rachel'in, “Keiman ka sopinu toh hatah a kaki set delna lhon a keiman kajou tai,” atin hichun naosen min chu Napthali asah tai.
og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.
9 Leah in nao aneikit tah lou ding ahin kihet doh phat in asohnu Zilpah chu ji din ape tai.
Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;
10 Hijeh chun Leah sohnu Zilpah chun Jacob ding in chapa khat ahin pehtai.
og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,
11 Hichun Leah in hitin aseiye, “Hamphat aum bouve,” atin naosen min chu “Gad” asah tai. Hichun avetsah chu, keima iti vangphat kahi hitam tina ahi.
sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.
12 Hichun Leah sohnu Zilpah chun Jacob chapa anina chu ahin peh kitin ahi.
Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;
13 Leah chun aseiye, “Keiya din iti thanop um hitam, tua hi numei dang jousen hatah a eiki papi diu ahitai,” atin hiche naosen min chu Asher asah tai.
og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.
14 Nikhat Reuben chu suhlou chang vohlai in akon in ahile loulai achun Joldei-Ai (Mandrake) amun anu Leah ahin poh peh in ahile, hichun Rachel in Leah koma “lungset tah in na chapa Joldei-Ai hinpoh chu kei jong nei hom thei ding ham tin athum tai.”
Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"
15 Hinlah Leah in Rachel jah a “Ka inneipu neilah peh jong thil neocha na bola, tua jong kachapa Joldei-Ai hinpoh jong lahpeh ding neiti ham?” atile Rachel in adonbut in, “Chuti ahile nachapa Joldei-Ai poh man ding in tujan Jacob'in nangma na lupkhompi thei nante,” ati.
Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"
16 Hiche nilhah chun Jacob phailei lama kona ahung ki nungle phat in Leah achen aga kimu pin, “Tujan hi keima toh ilupkhom ding ahi, Ajeh chu tujan adinga ka chapan nao neitheina hinpoh a tujana dinga ka choh na hitai,” hichun Jacob chu hiche jan chun Leah to ageh lhontai.
Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.
17 Pathen in Leah taona chu asan pehtan, nao ahin voptan Jacob chapa nga lhinna ahin neipeh tai.
Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;
18 Hichun Leah in asei tan, “ka sohnu chu kajipa ka pehdoh jeh in Pathen in ka choh doh man eipe tai,” atin hichun naosen min chu Issachar asah tan ahi.
og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.
19 Chujouvin jong Leah chun nao avop kit'in Jacob ding in chapa gup lhinna ahin peh kit tai.
Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;
20 Hichun Leah in asei tan, “Pathen in keima numei thilken phatah tah eiken peh tai, tuapat'in kaji pan ngailutna sangtah einei ding ahi tai, ajeh chu chapa gup kaneipeh tai,” hichun amanun naosen min chu Zebulun asah tai.
og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.
21 Ahin phat chomkhat jouvin nao numei khat ahingin amin chu Dinah asah in ahi.
Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.
22 Hichun Pathen in Rachel chu asumil pon Pathen in ataona asanpeh in anaobu chu ahon pehtai.
Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,
23 Hijeh chun Rachel in jong nao ahin vop'in chapa khat ahin neitai; hichun Rachel in hitin aseiye, “Pathen in kaja chatna jouse asubeitai,” ati.
så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."
24 Rachel'in anao min chu Joseph asah in hitin aseiye, “Pakaiyin chapa dang khat jong eihin sah kit teitei hen o!” ati.
Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig endnu en Søn!"
25 Rachel in Joseph ahin neijou phat chun, Jacob in Laban koma asei tai, “Nei nungsol tan kagam lang uva,” ati.
Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;
26 Kajite kachate neipe dohtan phat sottah nangma in alhachan ka pangtan, tua hi keima ki nungle phat ahung hitai, chule ito banga nangma na katoh peh nahim nangman nakihet nai ati.
giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"
27 Ahin Laban in Jacob jah a aseiye, “Ahithei dingle lungset tah in neida lha hih in ajeh chu nangma ka insunga na hung lutna pat in Pathen in phatthei eiboh lheh jeng in ahi.
Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."
28 Chule Jacob in asei in, natoh man ding ijat ham neisei peh tan keiman kapeh ding nahi ati.
Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"
29 Chuin Jacob in adonbut in, “Nangman na henai itobanga nangma na katoh a na gancha ho hung pung thei ham?” ati.
Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;
30 “Ajeh chu keima ka hung masang chun themcha bou na neijin tun apung jal tan, Pathen in hatah in phatthei na boh tan ahi. Ahile itih phat hi ding ham? keima insunga ding katoh na ding,” ati.
thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"
31 Chule Laban in adong kitin, “Ipiba ka peh ding ham? Jacob'in aseiye, Imacha neipe hih in, ahin thil khat neibol peh le chun keiman nagancha na vettup peh nang'e ati.
Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.
32 Tun keiman na gancha kelngoi ho ga khol sohkei jing ting, amaho lah achun apol jouse hin lheng doh inting, chule keltah ho laha jong apol thim hihen hapol apol jouse hin lheng doh ingting, hichengse chu keima natoh man in neibol pehtan ati.
Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;
33 Khonung teng kana toh man sutoh dinga nahung teng ka kitah na nahin muchen thei na dingin, kelchate lah a apol lou hihen, ha pol a pol lou akimu doh khah a, kelngoi lah a jong apol lou khattou aum khah a ahile hiche ho se chu nangma akona kaguh a kisim jeng thei ding ahi,” ati.
i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."
34 Hichun Laban in adonbut in, “Apha lheh jeng'e nangman nasei bang chu himai tahen,” ati.
Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"
35 Hinlah Laban in hiche nikho ma ma chun kelcha achal asandup apol, chule abeh beh a kang kelcha anu apol ho, chule kelngoi avom ho jouse chu achapa koma abon'in agathah doh sah sohkei in ahi.
Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,
36 Hichun aman Jacob to nithum jen lampi a kigam lat'in asol mangtai, chule Jacob in Laban gancha aki thah lou jouse chu aching jom jing tan ahi.
og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.
37 Chuin Jacob in Almond le Shiga phung bah ho chu amal ngim in hiche thingbah avel akang lai ho chu kelcha ho amusah in ahi.
Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;
38 Hichun Jacob in thingbah amal ngim hon chu kelngoi ho twi donna konga akoiyin, kelngoite twichip dinga ahung ji teng ule kijang matji ahi jeh uva akoi ahi.
og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;
39 Kelngoi ho chu thingbah akang lai masanga chu ki jang mat ji, chuteng chule kelngoite chun akang pol jong, hapol a pol jong ahin hing doh doh tauve.
Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.
40 Jacob in kelngoi ho chu ahoikhen in Laban kelngoi hon lah a akangpol ho leh avom ho chu ahoikhen in ama chan ding chengse chu atum in akhen doh in, Laban a lah achun ahoi lut tapoi.
Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.
41 Hiti chun kelngoi lah a asapha ho chu aki jang mat teng ule thingbah ho amu uva, aki jang mat theina ding uvin Jacob in jong thingbah ho amasang uva twi lonna kom laiya aga jam peh jin ahi.
Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;
42 Hinlah Jacob'in kelngoi atahsa phalou ho ahi tengle aga jamle jipoi, ajeh chu Laban a chu asapha lou jeng ahin, Jacob a vang chu asapha jeng ahiuve.
men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.
43 Hijeh chun Jacob chu ahung hao thei lheh tan, kelngoi tamtah ahin neitan, soh numei ahin soh pasal ahin tamtah aneiyin, chule sangan le sangangsao jong tamtah anei doh tai.
På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.
