Potdohbu 9
1 Pakaiyin Mose thupeh anei jin, “Pharaoh heng'a che kit in lang ajah'a hiti hin sei jin. Hiche hi ahi Hebrew mite Pakai, Pathen'in asei chu: Kamite che'u hen lang, Keima kin gabol uhen.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
2 Na soldoh louva Israel mite hi na umsah jeng ding'a ahile,
Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,
3 Na loujaova na gancha jouse na sa kolte, sangante, sangongsao te, gancha hon, kelngoite leh na kelchate chung'a gamna hise kahin lansah ding thigam kei ding ahiuve, ati.
se, da skal HERRENS Haand komme over dit Kvæg paa Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Smaakvæget med en saare forfærdelig Pest.
4 Ahin lah Pakaiyin Isrrael te gancha ho leh Egypt mite gancha ho chung'a chom khenna ahin sem ding, Israel mite ganchaho vang chu khatcha jong thilou ding ahi!
Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæg og Ægypternes Kvæg, saa der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne.«
5 “Pakaiyin hiche gamna hise ahin lan sah ding ahitai. Aman aseije jing nikho teng gamsung pumpia ahinlan sah ding ahi.”
Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: »I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet.«
6 Pakaiyin aseidoh bang in aboltai. A jing jingkah in Egypt mite gancha athigam hel tan, ahinlah Israel mite gancha vang chu khatcha jong athi hih beh jeng'e.
Den følgende Dag lod HERREN det saa ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.
7 Thilsoh umchan dol khol chil ding'in Pharaoh'vin asohte hochu asoltan ahile, Israel mite gancha hochu khat cha jeng jong athi pon ahi! Ama vang Pharaoh lung thim chu angaiya bang'in atah jing nalaiyin aman mipiho chu asol doh dehpon ahi.
Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.
8 Chuin Pakaiyin Mose leh Aaron heng'a asei jin, “lhum sung'a kon in vutdi tampi kiham lhon'in, hichu Pharaoh mitmu chang tah'a Mose'n vanlam'a athe touding ahi,” ati.
Derpaa sagde HERREN til Moses og Aron: »Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Paasyn!
9 “Egypt gamsung pumpi chu vulvai nelsel chun alodim jeng ding, chuteng mihem chung hile gancha chung hile uilut natna huoisen alhundan jeng diu ahi,” ati.
Saa skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!«
10 “Chuin amanin jong lhumsung'a konin vutdi aki ham lhonin, Mose angsung'a ading lhon tai,” Pharaoh'vin avet jing laiyin, Mose'n vutdi chengse chu vanlam angan athetou le, vutdi niel chun gampumpi aluodim jing tan mihem le gancha hochung'a uilut natna huoisi alang’ tai.
Da tog de Sod fra Smelteovnen og traadte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg.
11 Egypt gam'a doithem choiya thilbol ho chung'a jong achutan Mose angsung'a ading ngam ta pouvin, ajeh chu uilut natna huoisi chun amahole Egypt mite jouse alhun den jeng ahitai.
Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses paa Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne saavel som alle de andre Ægyptere.
12 Ahinlah Pakaiyin Pharaoh lungthim asutah nalaijin, “Pakaiyin Mose heng'a aseidohsa bang'in, Pharaoh in ngainahsa in anei hih laiye.”
Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt til Moses.
13 Pakaiyin Mose heng'a asei yin, “Jingkah matah'in thouvin Pharaoh angsung'a ga ding'in lang, ajah'a seijin. Hebrew mite Pakai Pathen in hiti hin aseije: “Kamite soldoh tan, keima kin agabol na ding uvin.”
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
14 “Na soldoh louva ahile, keiman natna huoisi ka hin lansah benah lai ding nangma le nanung juiho chule namite chung'a ka hin lansah cheh ding, chuteng nangman keima Pakai tailou leiset'a Pathen dang aum poi ti na hin hetdoh ding ahi,” ati.
Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg paa hele Jorden.
15 “Tu jeng ajong keiman ka khut ka lhan jah'a nangma le namite chung'a gamna huise ka lansah'a leiset chung'a hi kasuh mang hel jeng thei na hiye.”
Thi ellers havde jeg nu udrakt min Haand for at ramme dig og dit Folk med Pest, saa du blev udryddet fra Jordens Overflade;
16 “Ahinlah keiman leiset pumpia ka thaneina ka musah bou na hin hichu leiset pumpia kithe jal ding ahi.”
dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt paa hele Jorden.
17 “Ahinlah hicheng jouse nung injong nangma leh nangma na kichoisang gunset in, kamite na soldoh hih laiye.”
Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.
18 “Jing nikho tuphat dontah le keiman gilchang nasatah Egypt gamsung'a ima tichanna analha khaloulai chu kahin lhahsah ding ahiye.”
Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.
19 “Kino tan! Na loujaova gancha ho jouse hoitup ding in namite sol loijin, achuti louva ahile hi tabang gilchang ahung kheh teng lou jaova mihem hihen gancha hijong le aki dalha chan chu gilchang'in ase'a thi jeng ding ahi,” ati.
Derfor maa du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har paa Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig paa Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.«
20 Pharaoh nungjuiho mi phabep chu Pakaiyin hitia asei jeh chun aki cha tauve. Amaho acheloi jun loujaova gancha hole asohte ho'u chu aga puilut taovin ahi.
De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENS Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;
21 Ahinlah Pakai thusei ija sep louse vang chun a loujao dung uva kihong tah'in gancha alha thang nalai uve.
men de, der ikke lagde sig HERRENS Ord paa Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude paa Marken.
22 Chuin Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Egypt gamsung loujao tin cheng'a gelchang ahung kheh'a mihem ahin gancha ahin chule loujaova thingphung jouse hihen lang, Egypt gamsung pumpia thil umjouse ase khah na ding in vanlam nganlang na khut lhang jah tan,” tin asei tai.
Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der falde Hagl i hele Ægypten paa Mennesker og Dyr og paa alle Markens Urter i Ægypten!«
23 Chuin Mose'n jong vanlam asang in a tenggol chu agah jah doh jeng le, Pakaiyin van thamjol aki thinsah'in gelchang ahung khe tan, leiset chung geijin meikong ahung leng lha tan, Egypt gam pumpia Pakaiyin gilchang goju toh ki bang chat in a khehsah tan ahi.
Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;
24 Imatih chan a jong hitobang gilchang chu Egypt gamsunga anakhe khalou lai ahin, tanglou hel'in gelchan chu akhe tan meikou apah lha jeng in ahi.
og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, saa voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;
25 Hitabang gelchang chun Egypt gamsung pumpi alodim lhajeng tan chule lou jaova umphot gancha hihen mihem hijong le aum jouse chu asep lhu jeng tan, gamsunga thingphung jouse jong asep thang deh tan ahi.
og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;
26 Goshen mun Israel mite chenna mun bou chu ahoidoh tan ahi.
kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
27 Hitia thil asophat chun, Pharaoh in jong mi asol loijin Mose leh Aaron agakousah tan hiti hin aseiye, “Tun vang keima chonse ka hitai,” tin kilhaina aneiyin “Pakai hi thudih tanpa ahin, keima le kamite ka dih tapouve,” ati.
Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
28 Pakai henga nei tao peh lhon tan, ajeh chu vanthamjol aging jeng jung'e! gilchang na satah in akhe jing nalaijin ahi. Ka gim val taove. Keiman na soldoh tau ving'e; umjong umsot ta hih'un, ati.
gaa i Forbøn hos HERREN, at det nu maa være nok med Guds Torden og Haglvejret, saa vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!«
29 Mose'n a donbut in, “ahi le aphai”, Khopi sung hi ka dalhah lhah leh keiman jong Pakai heng'a ka taoding ahi. Vanthamjol gin hung thip ding, gilchang khejong hung tang jeng ding, nangman jong leiset pumpi hi Pakaiya ahi ti na het doh ding ahi,” ati.
Moses svarede ham: »Saa snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; saa skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN.
30 “Ahinlah keiman kahe jing nalaije, nangma leh nasoh ten tuchan'in Pakai na ging hih lai uve,” ati.
Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN.«
31 Hiti chun gamsung'a Phaipheng jouse leh sakol chang abonchan amangthah hel jeng tai, sakol chang chu avui ado laitah ahin chule phaipheng chu ahung don doh laita ahiye.
Hørren og Byggen blev slaaet ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;
32 Hiche lah achun suhlou chang leh butun chang vang ahoidoh nai, ajeh chu suhlou chang leh butuchang chu aduo aum lou laiphat ana hiye.
derimod blev Hveden og Spelten ikke slaaet ned, thi de modnes senere.
33 Chu in Mose jong Pharaoh angsung khopi dalhan ache tai. Pakai lam asang in ataovin ahile, vanthamjol kithin le gelchang khe chu atang jeng tan, leiset pumpia gojuh jeng jong atang hel tan ahi.
Da Moses var gaaet bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.
34 Pharaoh’ in jong gojuh, van ki thin, leh gelchang kheh akitang taiti ahin hetdoh phat'in amale anung jui ho achonse kittao vin, angaiya bang'in Pharaoh lungthim atah kit tai.
Men da Farao saa, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.
35 Pakaiyin Mose heng'a ana seidoh sa bang in Pharaoh lung-thim angaiya bang'in atah kittan, Pharaoh'in jong Israel mite asoldoh deh poi.
Faraos Hjerte blev forhærdet, saa at han ikke lod Israeliterne rejse, saaledes som HERREN havde sagt ved Moses.
