Potdohbu 32
1 Mose chu Sinai Molsang akon in ahung kumlha vah tapon ahile, Israel mipi abonchauvin Aaron henga ahung uvin ajah a asei tauvin ahi; Nagman keiho eilam kai diuvin milim Pathen in neisem peh uvin, Mose Egypt gam'a kon'a eihin puidoh pa'u ageina lam ka hepha tapouvin, ama chungchang thua ima ka hepouve tin aseiyuve.
Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"
2 Aaron in jong aheng uva aseiyin, Na ji na chate'u bilba jouse sutlha uvin lang ka heng a na hin lhut soh kei diu ahi, ati.
Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"
3 Chuin mipin jong abilba chengse'u a sutlha uvin Aaron henga ahin choi soh kei uve.
Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.
4 Aaron in jong sana hochu alan, sana khen na manchah khat a kheng in, hichu bongnou khat limin akheng doh tai. Chuin mipin jong “Vo! Israel, Egypt gam'a konna na hin puidoh uva Pathen chu hiche hi ahi, atiuve”.
Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"
5 Aaron in jong bongnou kilhajol chu aven, hiche lim kisemna maiya chun maicham asem in, Aaron in hitin aseiye; Jing nikho teng le Pakaiya di kut khat um ding ahi, ati.
Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HERREN!"
6 Mipi jong chu jingkah matah in atou taovin Pakaiya din pumgo thilto maicham ahin choiyun, mipin jong neh le don ding twi jong atoh doh un, hiti chun ama ama malam cheh a nopsanan aumpai kit tauve.
Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.
7 Pakaiyin Mose henga thu a seikit in, ajah a, Chen lang na mite lam jon suh tan, ajeh chu nangman Egypt gamsunga konna nahin puidoh namite khu ama ama lam cheh a chon nun mangthah ding ahitaove, ati.
Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
8 Keiman jui ding a ka peh jousea konin amaho achemang gam taovin, ama cham un bongnou lim asemun, chibai aboh un kithoi nan amang uvin hiti hin asei uve, “Vo israel mipite Egypt gam'a konna nahin puiod uva pathen chu hiche ho ahi, tin asam uve, ati.”
hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"
9 Pakaiyin Mose henga aseijin, “Amaho chung chang thua keima kaki kum ding ahiye, ahi na'u abonchan kahesoh keijin milouchal te ahiuve, ati.
Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.
10 Keima kaki kum ding, achung'uva kalung souna ka buhlhah ding abonchauva kabah gam hel ding ahiuve, amavang keiman in nangma hi nam lentah a katun ding nahi, ati.
Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"
11 Mose jong Pakai henga atao jing tan hitin aseije, “Ka Pakai na lungsatna Egypt gamma konna na hin puidoh namite chunga nalhun sah kigot jeng hi tam, ati.
Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?
12 Egypt miten hiti hin sei unte, Pakaiyin amaho hi thagam dinga ahin puidoh a, Pakaiyin amaho hi molsang chunga pat a ahin pui doh uva tha gam hel ding ati ahi tin gel unte, tia a seina thei diuva nabol ki got hi tam? Na lunghan na akon in lungset tah in na lung heijin lang hiche mite chunga hin suhgamna lhun sah hih beh jeng in tin a tauve.
Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!
13 Nalhacha masa Abraham, Isaac chule Israel chu avel in geldoh kit temin, aheng uvah kihahselna nana neiyin hitin naseiye, “Na son na chilhah teo kapunsah ding van'a ahsi jat kaphah sah diu chule keiman katepsa hiche gampumpi hi nanghon naluo soh hel ding u ahi, hichu nanghon atonsot tonsot geija ding ahi tia nasei chu avel in geldoh kit temin, ati.
Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"
14 Chuin Pakaiyin amite chung a abol ding thil chu bol talouvin alung ahai tan ahi.
Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
15 Mose jong molsang apat chun ahung kumsuh tan ahile, hettoh sahna songpheng teni a mailamma Pathen khut jih ki jih teni chu ahin choiyin ahi. Hiche song pehng teni chu anung lam ahin chu le amalam a jong anigel a lekha jem kisun ahi.
Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
16 Hiche songpheng teni chu Pathen in asem ahin, Lekha jem kisung jeng jong chu Pathen lekha sut ma ahi. Hichu asong peng teni chunga chu a kijih sa ahiye.
Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.
17 Chuin mipi awgin chu akithong jeng tan ahile Joshua injong Mose henga asei tai, “Ngahmun sunglama khu galkisat a hitam awgin khu ngaitiem in atin ahi”,
Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"
18 Mose'n jong a don but in aseije, “galjona awgin jong ahideh poi chule gal lal na jeh a awgin jong ahipoi, keiman ka jah dan in lakisa awgin joh ahiye, ati.
Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"
19 Mose jong ngahmun lailung ahung lhun tan ahile, bongnou lim ki sem thu chu amutan chule mipi abonchauva alam ujong chu amun ahile ama alungsa lheh jeng tan ahi. Chuin akhut tenia ahin choi songpheng teni chu tolla asep lhajeng tan ahile anigellin akeh jeng tan ahi.
Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.
20 Mose'n jong bongnou lim kisem chu alan meiyin ahal vam lha jeng tan chuin tol lham ma jong agoidi jel in chu jouvin avutvai chengse chu twija asunglut in hiche twi chu Israel te abonchauvin adonsah in ahi.
Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.
21 Mose'n jong Aaron henga aseiyin, hiche mite hon nachunga ipi lomlom a se abol uva nangman amaho chungchang thu jeh a hichan loma hi chonset nabol jeng hitam tin aseijin ahi.
Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"
22 Aaron jeng jong chun aseijin ipilom ma nalung sat na na lhunsah jeng hitam kapu atin, amaho hi thilse bol ding a kipedoh ahitauve tin aseijin ahi.
Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,
23 Amahon ka heng a asei un, ei lamkai thei diuvin pathen lim semthu tampi eisem peh un ajeh chu Mose kitipan Egypt gam'a kon in eihin puidoh uvin tun ama hoiya uma iti ham keihon ama chungchang imacha kahe tapouve tin asei uve.
og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!
24 Keiman jong aheng uva ka seijin, sana bilba neichan in sutlha uvin katin ahile hichu kaheng a ahin choi jun, chuin keiman jong sana bilba jouse chu meilhum sung a kalhah a ahile bongnou lim in ahung soh doh tan ahi, ati.
Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"
25 Aaron in hitia mipi anabol tah jeh chun Mose'n jong hiche mite hi akijumso ding mong mong a kilha thang ahitauve ti ahe chen tai.
Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,
26 Mose jong achen ngahmun kelkot achun ading in, Pakaiya dia pang jing koikoi nalah uva um'em, kaheng lama hung un tin aseitan ahile, Levi chapate jouse chu Mose henglama ahung taovin ahi.
stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,
27 Mose'n jong amaho henga aseijin, Pakai Israel Pathen in aseije, Pasal ki tiphot in chem cha akong a ki poh cheh uhen, ngahmun kelkot alangto gel'in phetlha uvin lang, pasal a kai kiti phot in asopipa chu that jeng hen, chule pasal a kai phot chun a sopipa that jeng hen, pasal jousen aheng akom a in heng chan chu that jeng hen tin aseiye, ati.
og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"
28 Chuin Levi chapaten jong Mose thupeh bang ban in mi a that tauvin ahile, hiche nikho chun mihem sang thum jen athi tauvin ahi.
Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.
29 Mose'n jong hiti hin aseyin, tunia kipat nanghon na macham cheh uva Pakai kin nabol theina diuva, mi abangin achapa atha a, chule asopipa ham atha a, ajeh chu tuni nikhoa hi nang ho jouse chunga Pakaiyin nachung cheh uva thensona anei ahi, ati.
Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."
30 Mose'n jong ajing nikho in japi henga chun aseijin, nang hon chonsetna thanghoi tah nabol doh tauvin, keima tua hi Pakai henglama che touding ka hin, hiche chonset na bol uchu thoidamna na kisem peh diuva ahiye, ati.
Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd; men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"
31 Mose jong Pakai henglama akilen asei tai, Hiche mipite jouse hi abonchauvin thanghoi tah in chonset abol tauvin ahi. ama amacham in pathen limsem thu tamtah ana kisem doh tauvin ahi, ati.
Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
32 Hijong le Pakaiyin na lung ahile a chonset na'u jouse ngaidam teiyin, ngaidam thei lou dinmun ahitah le vang, na heng a ka hung tauve, nang man na jihdohsa hiche songpheng a kon chun keima hi nei sugam hel jeng tan tin atao tan ahi.
Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"
33 Chu in Pakaiyin Mose henga aseijin, “Koi hijong le keima doumah bol'a chonse pa bou chu hiche ka lekhasut akonna chu keiman jong ka suh gam hel jeng ding ahi,” ati.
HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!
34 Tun nangma ki patdoh in keiman ka sei peh na mun, hiche mun channa chu mipi na ga lam kai ding ahiye. Ka vantil chu na masang lama masa ding, keiman nangma ka hung vil teng le koi hile hiche mite lah a achonse pen pen chu keiman lethuhna ka peh cheh cheh ding ahi,” ati.
Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"
35 “Aaron in mi jouse bong lim ana sem peh tah jeh in Pakaiyin jong gamsunga natna hoise alansah tan ahi.”
Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.
