Potdohbu 23

1 Nangman jouthu na sei thei lou ding, muda jeh'a thet umtah hettohsah'a napan thei lou ding ahiye.

Du må ikke udsprede falske Rygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne.

2 Chule thilse bolding'a mihem chele hojong najui a najop lou hel ding, mipi nung najui louva amaho khat le khat kikah'a them achan theina diuva jong hettohsah'a napan lou ding ahiye.”

Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer Retten.

3 Vaichaho thukitanna jeng ajong pan nalah lou hel ding, sih neina lang neina jeng jong nabol lou ding ahi.

Du må ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.

4 Chule na melma khat sangan ahi loule bongchal vah mang jong nadon peh lou ding, hiche gancha chu ama heng'a nahin le kailut peh joh ding ahi.

Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham.

5 Nangma doumah bolpa sangan in apot apoh lal tah'a aopkhum ma ahile hichu, na dalhah jeng lou ding, sangan akitho doh theina ding'a na panhu teitei ding ahi joi.

Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af.

6 Vaicha thutanna'a adinmunanna konna achanding dolla thudih chu napam paipeh lou hel ding ahi.

Du må ikke bøje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.

7 Jouthu phot'a kinilna le kihehtona chu najam san jeng ding, themmona beija mihem chu natha lou ding, ajeh chu keiman kahenai agiloupa chu them kachan sah him him lou ding ahiye.

Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har Ret. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den Ret, som har Uret.

8 Nehguh chahguh jong nakilah thei lou ding, ajeh chu nehguh kitihi vaihomma pangpan amit asel mang jin chule adih'a pangte chu akhup athal'a alekhup jeng ahi.

Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har Ret.

9 Kholjin mijong na suhgim lou ding, ajeh chu kholjin mihon ichanna lunggel nei uvem ti na hetauve, amaho bang chu nanngho jong Egypt gamma khol jin mi'a nanaum'u ahiye.

Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I, var selv fremmede i Ægypten.

10 Kum gup sung'a phatah'a na gam sung'a ann-ga natu ding, muchi gasoh na kilokhom ding ahi.

Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde;

11 Kum sagi alhin teng hiche kum sung'a chu nagamsung nakicholdo sahding hiche nangma miten avaicha ho chun aneh diu, louna tong lou beh'a naki chol damsah thei ding, amahon aneh joulou aneh moh chengseo vang chu gamsa hon aneh diuva ahitai. Hiche bang bang'a chu lengpi leilai le Olive chu nabol cheh cheh diu ahi.

men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.

12 Nigup sung'a hi natoh ding chan natoh ding, chule ni sagi lhinni vang le nasangan jeng jong na choldam sah ding, na bongchal ahin sangan jeng jong choldo thei ding, na sohnu chapa ahin na jin ho jong ki chol do thei diu ahi.

I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud.

13 Naheng uva kasei doh hi nanit jeng jing diu, chule hichengse hi nakam sung uva jong napotdoh sah lou hel diu ahi.

Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.

14 Kumkhat sung'a keima dinga kut thumvei chan nabol ding ahi.

Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig.

15 Chol solou chang-lhah kut, keiman phat katepeh dung juiya hi ding, Abib lhasung hichu cholsolou changlhah ni sagi sung sea naneh ding hiche lhasung'a hi Egypt gamsung'a kon'a na hung doh na lha ahiye. Hijeh achu khat cha jong keima angsung'a khut goh keuva hung sung lha thei lou ding ahi.

Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder.

16 Loulaija na lhosoh ga amasapen penchu nangman lholhun kut'a ding'a na kat doh jeng ding, hi tabang ma chu lou lai pumpia na lhosoh ga nahin chop khom teng jong le kut nabol ding ahi.”

Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken.

17 Kum khat sung'a namite holah'a pasal'a kai lhah kiti phot chu Pakai Pathen keima ansung'a thumvei hung ki lah cheh diu ahi.”

Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre HERRENs Åsyn.

18 Keima angsung'a kilhaina gancha kithat chu cholsosa changlhah jaona nahin totha thei lou ding, kaheng'a kilhaina sathao jeng jong khovah geija nakoi den lou ding ahi.

Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen.

19 Na leiset ga soh lah'a gamasa pen pen chu na Pakai na Pathen heng'a na hin poh lut masat pen ding, kelngoi sakithat jeng jong chu api noitwi mangcha'a nahon lou ding ahi.

Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til HERREN din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

20 Ven! Na chena channa nangma na ventup ding le na lhon pijing ding'in namasang lama vantil khat ka sol peh in ahi.”

Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det Sted, jeg har beredt.

21 Vantil khu jabol'in lang, athu napal keh thei louding, ama doumah thei himhim nabol lou ding ahiye, ajeh chu aman nasuhkhel channu ngaidam intin, ajeh chu amasung'a khu keima min um jeng'a ahi.

Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi mit Navn er i ham.

22 Aman aseichan lunglut tah'a nangai jing ding, keiman kasei chan nabol'a ahile, namel mate dia melma'a kapan ding, nadoute ding'a adouva pang ding kahi, ati.

Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,

23 Ka Vantil chu namasang lama lamkai jing ding, Amor mite, Hit mite, Periz mite, Canaan mite, Hivi mite, chule Jebus mite jouse abonchaova nahin pui teng leh keima tah in abonchauva ka suhmang hel jeng ding ahi, ati.

Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.

24 Chule mihem in asem thu milim doi pathen ho masang kitia naboh khup lou ding, hicheho ding'a jong chu na kisahlal louhel ding, anatoh bang bang uva jong ima natoh thei lou ding aboncha na phuhlhuh ding, a songkhom tincheng jong na lekhup jeng ding ahiye.

Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter.

25 Na boncha uva na Pakai Na Pathen nahou uva ama kin jeng na bol diu ahi.” Na boncha uva na Pakai na Pathen kin jeng a na kisah lel diu, amatah in na changlhah neh diu le na twidon ding jing ujong phatthei aboh ding, chu teng keiman na jalah uva konna phatthei nasa tah ka hin boh ding ahi, ati.”

I skal dyrke HERREN eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.

26 Nangma gamsung achu koima aching kal val jong um thei lou ding, ama vang nangma hinkho chu ka suh bukim sel joh ding ahi.

Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt.

27 Na masang tinna mihem ten aki chat thei chan ka ma sol peh ding, kidoupi ding'a nahin tupchan lungsung kasuh mol peh jing ding, chuteng nangma nahin doute jamcheh diu nangma nung lam jeng'a bou khodah diu ahi.

Jeg vil sende min Rædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender på Flugt for dig.

28 Na masang'a khoi-ngel te kalha masat peh ding, Hivi mite, Canaan mite, Hit mie abonchauva khoingel ten a delmang hel diu ahi.

Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.

29 Na masang'a vang amahochu kumkhat sung'a kadel cheh lou ding ahi, ajeh chu gamsung ahomkeu va aum khah le gamsa hungpung lha jeng ding gamsa ten nagma nahin dou khah diuva ahi.

Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig;

30 Nangma na hung pun be jing ding, chuteng amaho khu aloiloija ka del cheh ding ahiuve, ati.

lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.

31 Na gam gi chu twisan dung len aki pat Palistinete twikhanglen chan hop'a ka kaipeh ding, gamang lah akipat Euphrates vadung channa kakai peh ding nahiye, ajeh chu hiche gamsung ana lo jouse keiman nangho khut a kapeh doh ding, amaho chu nangman jong nadelcheh jeng diu ahiye, ati.

Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig.

32 Amite jouse lah hihen a semthu uva pathen hijong le kitepna neocha jong nanei theilou ding ahi.

Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.

33 Amaho jouse khu khat jeng cha jong na gamsung'a cheng thei loudiu ahi, ahinlah amaho pathen lim sem thuho kin nabol khah ngai ngaiya ahile vang, hichea chu nasatah'a nangma na kipel lhuh ding ahi, ati.

De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver dig til en Snare!