Potdohbu 21

1 “Hicheng se hi Israel mite chon'na ding dan ahiye.

De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:

2 “Hebrew mi soh ding'a na choh teng le, amachun kumgup sungse'a sohna chu atoh jing ding, kumsagi ahung lhin teng vang le soh'a kivul michu chamlhat chang ding che ding ahitai,” ati.

Når du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks År, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.

3 “Soh'a pangpa chu amachang seh seh bou ahileh, amabou kile ding Chule, jineisa ahi khah tah le, ajinu jaona anilhon'na kilhon doh lhon ding ahi.”

Er han ugift, når han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.

4 “Hiche sohpa chu apupan ji aholpeh'a ahile, achate sese leh sohpa jinu chu apupa chang ding, ajona teng le sohpa chu achang seh'a che ding ahi.”

Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.

5 Ahinlah sohpa chu hitia asei ding, ka pupa ahin ka jinu chule ka chate abonchauvin kalha ngaijin,’ chamlhat chang din che da jeng ing'e tia aseija,

Hvis han imidlertid erklærer: "Jeg har fået Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!"

6 Hichepa chu apupan Pathen heng'a ahin puiding, hiche asohpa chu kotphung gei hihen kotphung khom chang hijongh leh ahin puija, chuteng apupan thihtul khat'a asohpa bilkol a vuhom peh ding, hiche teng chule sohpa chun nilhum keija apupa kin'a kisa lal ding ahiye.

da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.

7 Pasal khat bang chun achanu soh ding'a akijoh doh ding'a ahile, amanu chu soh pasal ho bang'a kisol doh lou ding ahi.

Når en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.

8 Hiche sohnu chun apupa lunglhaina mong mong aboldoh jou lou ding'a ahile, apupan jong mi dang akilhat doh sah thei jeng ding, apupan hiche sohnu chu kitahna nei louvin anabol tan ahile amanu chu apupan jong gamchom ma joh doh son nading ima agel lou ding ahi.

Dersom hun pådrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, når han har gjort Uret imod hende;

9 “Ahinlah hiche sohnu chu apupan achapa sohnu a pang ding a agella ahile amanu chu achanu ngai ngai banga bol ding ahiye.”

hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.

10 “Ibang khat a achapa chun amading'a ji achom akipui khah tah a ahile, sohnu chu aji hina'a an-neh ding, sil-le-chen ding leh athaneina ima asuhnem peh chom lou ding ahi.”

Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige Ret, der tilkommer hende.

11 “Asohnu dinga chu hicheng thum hochu abolpeh louva ahile, asohnu chun bat ima neilouva sum jong pelouva adalhah jeng thei ding ahi.”

Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.

12 “Khat touvin midang chun'a akhut alha khah'a ahile, akhut lhapa chu tha teitei ding ahi.”

Den, der slår en Mand ihjel, skal lide Døden.

13 “Ahinlah kihetkhelna maimaija konna ahile, hichu Pathen in amosah lou ding, keiman nangma munding kasem pehsa nahiye atia ahile hiche laimuna chu mivolihpa jamlut'a kihuh hing thei ding ahi.”

Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Hånd af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.

14 “Amavang, khat touvin aloipa hamkhat chu atha jeng'a ahile, hiche mithat pachu keima maicham phung'a konna tha ding'a napuidoh ding ahi, ati.”

Når derimod en handler med Overlæg, så han med List slår sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.

15 “Koi hile, anuham apa ham vo'a achung'a khut lha aumma ahile ama chu tha jeng ding ahi.”

Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

16 “Mihem gumang aum'a, amiguhpa bang chu ana johdoh tah'a chule akomma ana um nah laiya, akomma aum pet hichu amatoh kimudoh khom hijong leh, akimu doh pachu tha jeng ding ahiye.”

Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.

17 “Koiman anu apa a engbol thei lou ding amavang anu engbol mihem chu tha jeng ding ahiye.”

Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

18 “Tun, Pasal khat le pasal khat akinah a, khatpan jong khat pachu song tum'a asuh ham akhut tumma akhet hamma ahile hiche amisuh pachu thipei dehlouva ahile jalkhun anga ding ahi.”

Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen,

19 “Ahinlah alhupa chu ahung kitho doh'a tenggol mangcha a ava le theiya ahile, ama anasukhapa chu achungchang kisutheng thei ding, anat nasung'a aki jenna phat mansah chengse alepeh ding chule ajen dam sel ding ahiye.”

så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.

20 “Mihem khat touvin asohpa ham asohnu ham chung'a khut alha'a athikhah a ahile, soh neipa chu thina chang ding ahiye.”

Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor;

21 “Ahinlah hiche soh kijep penchu nikhat ahilou le nini sung'a adam theng tah'a ahile, sohchung'a khut lha mihem chu thina chang lou ding ahiye. Ajeh chu soh kivul michu ama nei gou khat ahi.”

men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.

22 “Tun tekah nan, Pasal khat le pasal khat akinah tan, numei naovop lai chu asuh khah tah lhonna anaovop chu kisuhmo'a aphat louva ahungpot doh khah tah le, numeinu suhkha penpen chu ajipan jong anop channa aman adel khum jeng thei ahi. Ahinlah apeh ding chengse chu thutan vaihom hon aphatsah peh'u angaiye.”

Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.

23 “Amavang numeinu kisuklhahna khonung'a ahung nat khat tah ahile: hiche hinkho khel ding'a chu hin kho khat ma lepeh ding ahi.”

Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,

24 Mitchang khella michang hiding, haa khella haa hiding, khut khel la khut hiding, keng khel la kengg na peh ding ahi,

Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod,

25 Meiyin akah'a ahile meikah jeh'a meiya nale peh ding, kimavo jeh'a namavoa chule kijep jeh'a chu nale jep jeng ding ahi, ati.

Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme.

26 “Mihem koitobang khat chun asohpa ahilou leh asohnu ham mit asuh khah peh'a ahile, hiche soh chu amit adam loutah jeh'a chamlhat ding'a asol doh jeng ding ahiye.”

Når en Mand slår sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;

27 “Soh goiya pang pan jong asohnu ham, asohpa ham khat achu ahaa asuhlhoi peh a hile, ahaa asuh lhopipeh tah jeh'a hiche sohpa ham sohnu ham chu chmalhat chansah ding'a asol doh ding ahitai.”

og hvis han slår en Tand ud på sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.

28 “Bongchal khattou vin numei ham pasal ham khat chu aki'a ahin pihlih khah'a ahile, hiche bongchal chu song'a selih jeng ding ahiye. Amavang bongsa chu koiman aneh theilou ding chuteng bong neipa ding'a achungchang thu kisutheng ahitai,” ati.

Når en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød må ikke spises, men Ejeren er sagesløs;

29 “Ahinlah hiche bongchal chun masang kisanna mihem dang ana pihlih sa ahileh, aneipa jeng'in jong anahsah lou ahitah leh, hiche bongchal in jong numei ham pasal ham chu aki a apihlih khah'a ahileh, bongchal chu thadoh jeng ding chule aneipa jeng jong anigel la tha teitei lhon ding ahiye.”

men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal også lide Døden;

30 Amavang athipa chu longlhat na ding'a aki peh doh'a ahile, aki pehdoh sah jatchu aman jong long lhatna ding'a apeh ding ahi.”

men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.

31 “Hiche bongchal chun numei ham pasal ham khat ahin peh lih khah bang le, hiche gancha neipa chu dan kisem dungjuija kitham gah ding ahi.”

Også hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.

32 “Bongchal chun soh numeija pang ham pasal ham khat chu ahin pihlih bang leh, bongchal neipan jong sohneipa chu dangka shekel somthum apeh teitei ding chule hiche bongchal chu song'a aselih pai jeng ding ahi.”

Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.

33 “Tekah nan mikhat chun kokhuh khah bit louva adalhah jeng'a chule hiche kokhuh sin kikhah bit louva adalhah'a sangan ham bongchal ham kokhuh'a alhah lut'a athi den tah'a ahileh,

Når en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel så falder deri,

34 “Kokhuh neipan jong aphat toh kitoh chatna asem phat ding, gancha neipa jong sum apeh ding, a gancha pohlih vang chu ama chang ding ahi.”

da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,

35 “Mihem khat bongchal chun mi dang khat bongchal a suhkhah a asuh khah bongchal chu athi jeng'a ahile, bong nei ten jong hiche bong chal athinai louchu akijoh doh diu aki johdohna man vang chu kihom lhon ding, hiche bongchal thisa jeng jong chu aman kihom lhon ding ahi.”

Når en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde dyr.

36 “Ahinlah hiche bongchal chun masang jeng'ajong gancha dang ana pihlih jeng'a ahile, aneipa jeng in jong ahilchahsa ahi a chule ngaisah'a akoi louva ahile, anei pan jong bongchal thi chu bongchal khat mama'a alesah ding, bongchal thisa vang chu ama chang teitei ding ahiye.”

Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.