Potdohbu 19
1 Israel miten Egypt gamsung ahin dalhah kalseo lhani lhin'in Sinai mun gamthip ahung lhung atovin ahi.
På tremåneders-dagen efterat Israels barn var gått ut av Egyptens land, kom de til Sinai ørken.
2 Rephidim ngahmun ahin sukeh un ahin dalha tauvin, chuin Sinai mun'na ngahmun a kisem uvin hichu Sinai ngahmun tin aminsah uve.
De brøt op fra Refidim og kom til Sinai ørken og slo leir i ørkenen, og Israel leiret sig der midt imot fjellet. -
3 Mose molchung lam akaltou tan Pakai toh agakimu ton ahile, Pakaiyin molchung'a kon'in ahin kouvin aseije, “Thupeh hicheng hi; Jacob insung le Israel mite heng'a seipeh tauvin:
Men Moses steg op til Gud, og Herren ropte til ham fra fjellet og sa: Så skal du si til Jakobs hus og kunngjøre for Israels barn:
4 “Egypt mite chung'a ipiti lamdolla na katoh, nang hon na musoh kei uve. Keiman nangho muvan lai lhaving'a ka hin pui uve ti namu chenset tauvin ahi.”
I har sett hvad jeg har gjort med egypterne, og hvorledes jeg har båret eder på ørnevinger og ført eder til mig.
5 Chule tua hi kathu nangai uva kakitepna nakoi jing uva ahileh, nangho hi vannoi mite jouse lah'a keima dia atumbeh'a naum diu; ajeh chu vannoi leiset pumpi hi keima'a ahi.”
Dersom I nu lyder min røst og holder min pakt, da skal I være min eiendom fremfor alle folk; for hele jorden hører mig til.
6 “Chule keima lenggam machu nangho naleng chan diu, kagam theng nalo ding'u ahi. Hiche thuhi nangman Israel mite heng'a naseipeh teiding ahi,” ati.
Og I skal være mig et kongerike av prester og et hellig folk. Dette er de ord du skal tale til Israels barn.
7 Chuin Mose molchung akon'in akumsuh'in Israel sung'a upa ho akou khom'in Pakaiyin a thupeh chengse abonchan a seipeh soh kei uve.
Da Moses kom tilbake, kalte han folkets eldste til sig og bar frem for dem alle disse ord som Herren hadde pålagt ham.
8 Chuin amahon adonbut cheh uvin, “Ijakai Pakai thupeh bang'a keihon kabol diu ahi,” atiuve.
Da svarte folket alle som én og sa: Alt det Herren har sagt, vil vi gjøre. Og Moses bar folkets ord tilbake til Herren.
9 Chuin Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Keima naheng'a meilhang kiheh bang'a kahung ding, Nangma Mose kahin houpi teng Israel miten ajah cheh diu, chuteng amahon jong nangma nahin tahsan jing diu ahitai,” ati. Mose'n jong Israel miten adonbut'na chu Pakai heng'a aseijin ahi.
Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil komme til dig i en tykk sky, så folket kan høre når jeg taler med dig, og alltid tro på dig. Og Moses bar folkets ord frem for Herren.
10 Chuin Pakajin Mose heng'a asei in, “Kumsuh inlang keima kahung nading'in Israel mite gongtup tan, tuni le jing nikhoa din seipeh uvin chule avon jeng u-jong kisop theng cheh u-hen,” ati.
Og Herren sa til Moses: Gå til folket og la dem hellige sig idag og imorgen og tvette sine klær,
11 “Nithum lhin'nia ding'in kigontup sah soh kei uvin, nithum lhin niteng a mitmu tah uva Pakai chu Sinai Mol chung'a pat hung kumlha ding ahi tipeh'un,” ati.
og la dem holde sig rede den tredje dag; for på den tredje dag skal Herren stige ned på Sinai berg for hele folkets øine.
12 “Mipiho abonchauvin akimvel'uva melchih'na sempeh'in lang, seijin, kichih thei un! Koima molchung lam'a kaldoh hih hel'un chule akim vellah jeng jong koiman natham khah theilou diunahi. Koi hile molchung tham khachan chu thi jeng ding ahi,” ati.
Og du skal avmerke en grense for folket rundt omkring og si: Vokt eder for å stige op på fjellet eller røre ved dets fot! Enhver som rører ved fjellet, skal visselig late livet;
13 “Melchihna pal kallhah khut kiti phot'in atohkhah'a ahile, hichejeh'a chu; song'a selih jeng ding, ahilou jong le, thalpi'a kap lih ding gancha hihen mihem hile hitabang'a chonchu ahing'a kiumsah ngailou ding ahi, tin seipeh un. Sumkon ahung kimut gin apat mipi jong molchung lam'a hung kitol diu ahiye.”
ingen hånd skal røre ved ham, han skal stenes eller skytes; enten det er dyr eller mennesker, skal de ikke leve. Når basunen lyder med lange toner, da skal de stige op på fjellet.
14 Mose'n jong mipi lam chu ahin jonsuh tan. Aman mipi thenso'na anei jin, mipihon jong ama ama von cheh akisop theng uvin ahi.
Så gikk Moses ned fra fjellet til folket, og han lot folket hellige sig og tvette sine klær.
15 Aman mipi heng'a asei jin, Nithum lhin nia ding in ki gotup cheh uvin chule numei angsung ki tiajong na lut louhel ding'u ahi,” ati.
Og han sa til folket: Hold eder rede den tredje dag, kom ikke nær nogen kvinne!
16 Nithum lhin'ni jingkah khovah lam'in vahthamjol aki thing'in kolphe avah in, molchung vum chu meilhang'in atom lha jeng tan ahi. Sumkon hatah'in ahung ging tan ahile, ngahmun sung lam'a um mipi abonchauvin akicha lheh jeng tauve.
Så skjedde det den tredje dag da morgenen brøt frem, da tok det til å tordne og lyne, og det la sig en tung sky over fjellet, og det hørtes en sterk basunlyd; da skalv alt folket som var i leiren.
17 Mose'n jong mipi abonchan Pathen toh kimaito ding'in ahin pui uvin, chuin mipi abonchauvin molchung kipatna lam'a chun adding den gam tauve.
Men Moses førte folket ut av leiren til møte med Gud, og de stilte sig nedenfor fjellet.
18 Sinai molchung akon in Pakai chu meikong'in ahung kum lhan ahile, lhum sung'a kon'na meikhu bang'in ahung khudoh'in ahintomlha jeng tan, ling jong akihot lha jeng'in ahi.
Og hele Sinai berg stod i røk, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røken av det steg op som røken av en ovn, og hele fjellet skalv.
19 Sumkon gin chu ahat cheh cheh jeng tan ahile, Mose jong akipat'in hiti hin aseije, van gin kithong lah akon'in Pathen'in ahin houpin ahi.
Og basunens lyd tok til og blev sterkere og sterkere; Moses talte, og Gud svarte ham med lydelig røst.
20 Pakai chu Sinai molchung vum'a kon'in ahung kumsuh tan chuin, Molchung vum'a kon'in Pakaiyin Mose ahin kouvin ahi. Mose jong akipatdoh'in molchung lam'a chun akal touvin ahi.
Og Herren steg ned på Sinai berg, på fjellets topp; og Herren kalte Moses op på fjellets topp, og Moses steg op.
21 Pakaiyin Mose heng'a asei in, “Kumsuh inlang mipi heng'a seipeh loijin, ajeh chu Pakai ahinmu nomuva pal kigen khu ahin tumlhah ngai uva ahile thigam bep ding'u ahiye,” ati.
Og Herren sa til Moses: Stig ned og advar folket, så de ikke trenger sig frem til Herren for å se ham, for da kommer mange av dem til å falle.
22 Chule thempu ho jeng jong atahsao amacheh kithenso uva eihin nailut thei diu bou ahi. Chutile Pakaiyin amaho lam pal chu atumkeh lou ding ahi, ati.
Også prestene, de som treder Herren nær, skal hellige sig, forat Herren ikke skal bryte inn blandt dem.
23 Mose'n jong Pakai heng'a aseijin, ahinlah Pakai in, mipi abonchauva Sinai molchung'a hung kal theilou diu ahi. Ajeh chu nangma thupeh bang'a molchung kimvella pal gen uvin, tia nei thupeh sa'u ahiye, ati.
Da sa Moses til Herren: Folket kan ikke stige op på Sinai berg; for du har selv advart oss og sagt at vi skulde avmerke en grense om fjellet og hellige det.
24 Ahinlah Pakaiyin Mose heng'a aseiyin. “Chesuh inlang Aaron gakipuiyin lang hinki lhon pitan. Amavang mipi abonchauvin thupeh neijin lang khat cha jeng jong paltum keh'a Pakai lam'a hung theilou ding'u ahiye,” ati.
Og Herren sa til ham: Stig nu ned og kom så her op igjen, både du og Aron; men prestene og folket må ikke trenge sig frem og stige op til Herren, forat han ikke skal bryte inn blandt dem.
25 Pakajin athupeh bang in Mose achesuh in mipi ho heng'a aga seipeh soh kei uve.
Da steg Moses ned til folket og sa det til dem.
