Esther 3

1 Phat chomkhat jouvin leng Xerxes in Agag mipa Hamadatha chapa Haman chu atohmun akalsah in amithupi holah a achungnung pen’in apansah in, aleng gamsunga vaihom ho jouse lah a thanei pen’in apansah tan ahi.

Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas Søn, en høj Stilling og udmærkede ham og gav ham Forsædet blandt alle Fyrsterne, som var hos ham.

2 Lengpa dinga vaipo ho jousen lengpa thupeh dungjuija Haman masanga hi dilsu sohkei diu jana apeh chehdiu ahi. Ahinlah Mordecai hi adilsu nompon jana jong ape nompon ahi.

Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt paa Knæ og kastede sig til Jorden for Haman, thi den Ære havde Kongen paabudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke paa Knæ og kastede sig ikke til Jorden.

3 Hichejou hin lengpa kelkot kom’a um lengpa khopi vaipo a panghon Mordecai jah a, “Nang in ipi dinga lengpa thupeh nanit louham?” atiuvin ahi.

Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj: »Hvorfor overtræder du Kongens Bud?«

4 Amahon niseh in aseipeh jengun ahinlah aman thupeh chu ajuideh pon ahi. Hijeh chun amahon Mordecai chu Judate ahi chu ahet utoh kilhon chun Haman chun i-alo am ti in Mordecai umchan chu Haman chu aseipeh un ahi.

Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Træk, uden at han ænsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gældende over for dem, at han var Jøde.

5 Haman in Modecai chun a-anga abohkhup lou chuleh jana apehlou chu amun alung ahang lheh jeng tan ahi.

Da nu Haman saa, at Mordokaj hverken faldt paa Knæ eller kastede sig til Jorden for ham, blev han saare opbragt.

6 Aman Mordecai chu koi nam mi ahi ti ahin hetdoh phat in, Mordecai chung seh seh a thilse bolding chu ahin sit tan ahi. Hijeh chun Xerxes lenggam pumpin Judate te jouse suhmang dingin ahin gongtan ahi.

Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilhørte, var han ikke tilfreds med kun at lægge Haand paa Mordokaj, men satte sig til Maal at faa alle Jøderne i hele Ahasverus's Rige udryddet, fordi det var Mordokajs Folk.

7 Hiti chun leng Xerxes vaipoh kum somni le kumni channa Lhatun lhasung in athilgon ho tohdoh na dinga hi ipi lhapen lhasungin phading ham tichu Haman kom’a vangvetna ana um'in ahi (Hiche vangvetna chu Purim akiti). Anikho kilhengdoh chu alha Lhakao lha nisagi ni ahin, hiche nikho chu kumkhat jou anahi.

I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Kong Ahasverus's tolvte Regeringsaar kastede man i Hamans Paasyn Pur, det er Lod, om hver enkelt Dag og hver enkelt Maaned, og Loddet traf den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.

8 Hijouchun Haman in leng Xerxes kom’a chun achen aga sei tai, “Naleng gamsunga hin namchom jatkhat aum in ama hohi gambih jousea hin akithe thangsoh hellun, chule midanga konin atumbeh in aumin ahi. Amahon midanga toh kibanglou dan chombeh aneijun, lengpa na dan sem jonghi anit pouvin ahi. Hijeh chun amaho hinghoi ding lengpa dingin thilpha hiponte,” ati peh tai.

Haman sagde derpaa til Kong Ahasverus: »Der findes et Folk, som bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen værdigt at lade dem være i Fred.

9 “Hijeh chun lengpa nalung lhaina ahiding leh amaho hi suhmangna dingin dan khat semdoh jengin lang hiche din tongdoh ding hochu keiman dangka talent sang som pe nange, amahon hiche lengpa sumkholna insunga koinao vinte.” ati.

Hvis Kongen synes, lad der saa udgaa skriftlig Befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsmændene 10 000 Talenter Sølv til at lægge i Kongens Skatkamre.«

10 Lengpan aphatsah in, athulhuh nachu suhdetna in akhutna kon in akhutjem aladoh in Agag mipa Hammedatha chapa Haman Judate galmipa kom’a chun apetan ahi.

Da tog Kongen Seglringen af sin Haand og gav den til Agagiten Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende,

11 Lengpan aseijin, “Hiche sum chuleh mipi hochu nang khutna aum’e phante nati dan dannin boltan” ati.

og Kongen sagde til Haman: »Sølvet skal tilhøre dig, og med Folket kan du gøre, hvad du finder for godt!«

12 Hiti chun Lhatun nidan nisom le nisagi ni hin lengpa lekha sun hochu akoukhom un chuleh Haman dei dungjuitah chun dan khat jihdoh in aumtai. Hiche chu lengpa vaihom lenpen ho, gambih a gamvaipo ho, chuleh gambih jousea milen milal ho, amaho lekha jemleh apaocheh un akijihdoh in ahi. Hiche dan chu leng Xerxes min in akijih in achunga lengpa mohor chu akinam khum in ahi.

Kongens Skrivere blev saa tilkaldt den trettende Dag i den første Maaned; og ganske som Haman bød, affattedes Skrivelser til de kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Landsdel og til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk paa dets eget Sprog. I Kong Ahasverus's Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring.

13 Hiche lekha hochu gangtah a aga hopdoh loi diuvin thupole a pangho chu akisoldoh in, amahon lenggam sunga gambih ho jousea agahomdoh un Judate ho jouse khangdonga patna tehse gei, numei chapang puma nikhat sunga thadoh ding, suhmang chuleh suhbeihel ding ahi akiti. Hiche kinhi kumkit alha Lhakao ni sagi nia tohdoh teidinga thupeh ahi. Hitobanga kithat Judate ho thilkeo chu athat ho chang ding ahiuve.

Skrivelser sendtes saa ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med Befaling til at udrydde, ihjelslaa og tilintetgøre alle Jøder, unge og gamle, Børn og Kvinder, paa een Dag, den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, og at prisgive deres Ejendele.

14 Hiche dan kijihna lekha hi gambih jousea thot-lut sohding chuleh mijouse lekha phondoh ding hitia chu akitep nikho ahunglhung teng tohdoh jeng theina diuva kigong ahi.

En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de kunde være rede til den Dag.

15 Lengpa thupeh a kon in, dan kisodoh hochu thupole hon gangtah a ahopdoh diu, Susa khopia akiphongdoh tai. Hiche jouchun lengpa le Haman atou lhonin adonkhom lhontai; ahinla Susa khopia mipite lah achun lungkham nale boina alhungtai.

Ilbudene skyndte sig af Sted paa Kongens Bud, saa snart Forordningen var udgaaet i Borgen Susan. Kongen og Haman satte sig saa til at drikke; men Byen Susan var rædselsslagen.