Thuhilpa 10
1 Gimnamtui bom chu thoulhe thisa ho uijin anamset sah jeng theijin, chuto bangma chun kingolsahna mai maijin chihna le jabolna sangtah chu mohseh asosah theije.
Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
2 Miching theijin lamdih akilhen in, angol in adihlou chu aki lhen’e.
Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
3 Nangman mingol ho chu lamsuh akijot nauva nahetdoh jeng thei ahi.
Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
4 Na vaihompa chu na chunga alunglhai louva ahileh mohthip san hih in! Thipkhen cha kitohpa chun asuhkhel lentah jong asem hoi thei ahi.
Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 Keiman nipi noija aphalou chombeh khat ka mudoh in ahi. Lengho le vaihom hon suhkhelna hoise tah aboldoh jiuve.
Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 Amahon mingol ho thuneina len apeh doh’uva chule athunei dinga kilom tah ho asuhnem jiuhi ahi.
Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 Keiman soh ho jeng jong chu sakol chunga leng chapate tobanga atoudoh’u, chule leng chapate ho chu sohho tobanga lam ajotnu kamu tai.
Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 Twikul nalai tengleh na lhahlut thei ahi. Chule banglui chu nang in naphetlhah teng leh gul-in jong na chuh thei ahi.
Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 Song ima laiya nakon tengleh, song hungchima nalhuh khum thei ahi. Nang in thing natan tengleh, na heiga chun thing phata atan thei lou ding ahi.
den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 Heicha hemlou mang mi chun tha tamtah asuhmang ding ahi, hijeh chun na hei chang kinol phat in. Hiche hi chihna amanlutna ahin, na lolhin sah ding ahi.
Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 Gul chu na kingai sah kah’a na hin chuh man tahleh ipi phatsah’a gulchu na kingai sah ki got ham?
Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 Chih thusei ho pachat achanguve, hinlah ngolna thuseiho athusei-uva akipal jiuve.
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
13 Mingol ho lunggel chu ngolhoi thua akipanin, hiti chun athungah lhahnau jong chu gitlouna tah ngolna hung hiding ahi.
hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
14 Mingol hon thu aseibe beuvin, khonunga ipi hunglhung ding ahi koiman ahepon, asei chenthei pouvin ahi.
Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 Mingol hon neocha atoh nauva chun athangui pai uvin, in iti hunglhun ding ham tijong akihetji pouve.
Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Gamsunga vaihom hon jingpia golvah abolluva, gamsung vaihomma pang soh chu lunghem umtah ahi.
Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Lenga pang milunglen lamkai nei gamsung chule aphatcha golvahbol vaipi popa chu pachat umtah ahi.
Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
18 Mithase inchung chu govatna theijin anem lha suh jin, thaset jeh’a inchung vangchet chut jia ahi.
Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 Golnop bol hin nuipohlahna asodohjin, lengpitwi jin kipana apei, chule sum in ijakai achojin ahi.
Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 Lengpa chu imacha louvin gel-hihbeh in, chule athuneipa chu nalupna jenga jong nuisat hih in. Ajeh chu vacha neocha chun nathusei chu agalhutna naseiho chu aseipeh ding ahi.
End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
