Daniel 9
1 Babylon mite chunga lenga hungpang, Ahasuerus chapa, Mede mi Darius lengvaipoh kal kumkhat lhin kum chu ahi.
I Darius's, Ahasverus's Søns, første Regeringsaar, han, som var af medisk Byrd og var blevet Konge over Kaldæernes Rige,
2 Ama lengvaipoh kal kum masapen chun, Daniel keiman, Pathen thu kasim’a konin, Jeremiah themgao heng’a Pathenin ana phondohsa bangin, Jerusalem ahom’a akijam khu, kum som sagi sung kichaitei tei ding ahi, ti kahin hedoh tai.
i hans første Regeringsaar lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Aaremaal, i hvilket Jerusalem efter HERRENS Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve Aar.
3 Hijeh chun keiman Pakai Pathen henglam kangan, taona leh thumna toh thon an kangolin chuleh khaodip pon kasilin, vut kakinu khum in ahi.
Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.
4 Hichun Pakai ka Pathen heng’a ka chonset ka phong’in, keima hitin ka taove. “O Pakai, nangma loupitah leh gin umtah Pathen nahi! Nangman aphat jousen, nangailua chuleh nathupeh nitte chunga, nathutep na molsopehjin chuleh na lungset long louvin na koije.”
Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: »Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
5 Ahivangin, keiho ka chonseuvin, adihlou jeng kaboluve. Keihon nang doumah mah kabolun chuleh na thupeh leh na chondan ho donlouvin kakoi uvin ahi.
Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter
6 Keihon nalhacha themgao ho thusei kajahdauvin, nangma thuneina leh namin pan’a ka lengteu leh kapu kappateu, chuleh gamsung mipite jouse henga, themgao ho kam’a naseidoh sah ho donlouvin kakoi tauve.’’
og hørte ikke paa dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.
7 O Pakai! Dihna chu nanga um ahi. Keiho Judah mite leh Jerusalem’a chengho chuleh gamla leh naiya kithecheh Israel mite jouse dinga, hiche hohi dihsoh kei ahi. Nang douna jeng kabolun, chuleh kitahlou tah’a nang kahou jeh’un, kachennau gamtinah mai jumna katoh tauve.
Du staar med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.
8 O Pakai! keiho leh ka lengteu, leng chapate leh milen milal ho chuleh kapu kapateu dinga maijumna dim ahitai. Ajeh chu keiho nangma dounan ka chonse tauvin ahi.
Herre, vi staar med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.
9 Amavang, keiho ama douna-a ka chonset lheh vangun, Pakai ka Pathen'u chu mi hepina leh ngaidamna dimset ahi jing’e.
Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod
10 Keihon, ama lhacha themgao ho kam’a ki seidoh danthu hi juilouvin kakoi jun, chuleh Pakai ka Pathen’u thusei kangai tapouve. Ahivangin, ama-ah hepi leh ngaidamna aum jing’e.
og adlød ikke HERREN vor Guds Røst, saa vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.
11 Israel pumpi hi, nadanthu juilou ahiuvin, nang’a kon’a kihei mangsoh ahitauve. Na thusei awgin jong angainom louvu ahitai. Hijeh’a chu, Pathen lhacha Mose danbua kisun banga, keiho Pathen douna-a ka chonset jeh’un ka chunguva gosapna leh thutanna chu akibunglha tai.
Nej, hele Israel overtraadte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Røst; saa udøste den svorne Forbandelse, som staar skrevet i Guds Tjener Moses's Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;
12 Nangman naseisa na petchahin, chuleh naseidohsa bang bangin, keiho leh ka chunguva vaipote chung’a naboltai. Ajeh chu, hitobang’a hamsetna hi leiset pumpia umkha lou ahin, Jerusalem chung’a kibol ahi tai.
og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, saa han bragte en Ulykke over os saa stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.
13 Mose danthu lekhabua kisun gaosapna hijat pihi, ka chunguva ahunglhung tan ahi. Ahivangin, keihon ka chonsetnau kadalha nompouve. Chuleh Pakai ka Pathen’u henga jong ahepina ka holdeh pouvin, Pakai dihna hepha louvin kaum tauve.
Som skrevet staar i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.
14 Hijeh chun Pakaiyin agonsa bangin, keiho chung’a hamsetna alhunsah tai. Amavang, ka Pathenuvin hitia abol jeng hi, adihtah chu abol ahi. Ajeh chu, ama thusei ho keihon kangaitapouve.
Derfor var HERREN aarvaagen over Ulykken og bragte den over os; thi HERREN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans Røst.
15 O Pakai, ka Pathen’u, nangman Egypt gam’a kon’in namite keiho, na thahat loupitah chun neihin huhdohuvin chuleh namin jong loupitah leh gin umtah in n koi tai. Ahivang in, keiho gitlouna dimsetin ka chonse jo tauve.
Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Haand førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!
16 O Pakai, nangman na kitahna leh na hepina jal chun, Jerusalem khopi leh nalhang theng chunga nalung hanna hi, lungset tahin heimang in. Ajeh chu kapu ka pateu chonset jeh leh keiho chonset jeh'in, kaveluva cheng namdang hon nuisat leh seichahin eikoi tauve.
Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.
17 O ka Pathen’u, nasohpa ka taona hi, nei ngaipeh inlang nei sanpeh tan! O Pakai, nang leh nang kigelkhohna jal’in, na dalhahsa muntheng hi, mailhaiselin namaivah chun hin salvah kit tan.
Saa lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!
18 O ka Pathen, hungkun inlang neihin ngaipeh in. Namit hin hasah inlang keiho gim hesohna hi hinven. Namin pua nakhopi jong hinvetan, mangthah in aum tai. Tun, ka taonau hi, keiho ka themnau leh nalung kato jeh’uva nei sanpeh diu hipon tin, na milungset na leh na mihepina jal’a bou na heng’a ka hung taovu ahijoi.
Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgaaet os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Aasyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.
19 O Pakai ngaijin, O Pakai ngaidam in! O Pakai gelkhoh inlang bol jengin. O ka Pathen, nang leh nang kigelkhoh inlang, khongai sot tahih in. Ajeh chu, namite leh nakhopi hi, nangma minpua kikou cheh ahiuve.
Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, laan Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!«
20 Keima katao jingin, keima chonset leh kamite chonset ka phongin, Jerusalem khopi leh ama lhangtheng’a dingin, Pakai ka Pathen heng’a thumna kaneiyin ahi.
Medens jeg endnu talte saaledes, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds Aasyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,
21 Hitia katao jing petin, gaothilmua kamu masah Gabriel chu, kaheng’a ahung kilahin, hichu nilhah lang kilhaina thilto bolphat tah ahi.
medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;
22 Hichun, Gabriel chun keima heng’a asei tai. “Daniel na lungsung mitvah sah ding leh thil hetkhenna nape dinga nakom’a hung kahi.”
og da han var kommet, talede han saaledes til mig: »Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.
23 Nangma Pathen heng’a na hungtao kipat chun, thupeh khat ahung um doh tai. Hichu ipi ahi nahil dinga tua hi kahung ahi. Nangma Pathen dingin manlutah nahi. Hijeh chun, themgao thilmua namu chengse hi, ipi kiseina ham, na hetkhen themna dingin, phatechan ngaijin.
Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; saa mærk dig Ordet og agt paa Aabenbaringen!
24 Namite leh nakhopi theng hi, thilsea kon lhadoh nading, achonset na’u suhbei nading, athemmona’u thoidam nading, chuleh muntheng chungnung’a thaonu kinbol nading, phat chu, hapta somsagi mun sagi, Pathenin atepsa ahi tai.
Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Maal fuldt, Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.
25 Hiche hi ngaijin lang kihettem in! Jerusalem semphat ding kiseidoh’a pat, Pathen thaonu khat vaihom ding hungdoh ding geihi, hapta sagi mun sagi toh hapta somgupleni mun sagi, lhing ding ahi. Chutah leh Jerusalem kisapha-a, kholai lamlen holeh kulpi pal dettah a kisempha ding. Hiche phatsung hi gim hesohna khang hi ding ahi.
Og du skal vide og forstaa: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.
26 Hiche phatsung, hapta somgupleni mun sagi, kichaijou tengleh, Pathen thaonusa mipa chu, boldoh ima neilouva kipaidoh ding ahi. Chuleh mikhat hung lendoh’a vai ahom ding, chuleh amiten khopi leh muntheng asuhmang dingu ahi. Chuteng achaina chu twisoh bang’a hung um ding, chuleh gal hesoh gentheina chu, Pathen tepsa banga achaina geija um ding ahi.
Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.
27 Chuleh vaihompa chun, hapta khatsung ding’a mi tamtah toh, kitepna abol ding, hiche hapta kehkhat jouleh, aman kilhaina thilto ho asuh hai ding ahi. Amapa khansetna chunga, achaina Pathen thutepsa chu twi sunna akisunlhah kahsea, aman thil thet umtah asem doh’a chuleh khopi sugam’a pang ding ahi.
Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes paa det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.«
