2 Samuel 1

1 Saul thi jouvin ahitin ahi, David chun Amalek mite chunga galjona aneijou vin ahung kinung len Ziklag munnah nini sung aumden in ahi.

Da David efter Sauls Død var vendt tilbage fra Sejeren over Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,

2 Anithum nin mikhat Saul’s ngahmun a konin von tel dehduh le aluchunga leiset nat pum in lunghem vetsahnan a hungin, David angsungah jana neitah in abohkhup tan ahi.

kom der Tredjedagen en Mand fra Hæren, fra Saul, med sønderrevne Klæder og Jord på Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jorden og bøjede sig.

3 Chuin David in adong in, “hoiya kon hung nahim”? atileh amapan adonbut in, “Israel te ngahmun a kon hung jamdoh kahi” ati.

David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap bort fra Israels Hær!"

4 Chuin David in adongin, “Epiti hytam?” “Gal umchan thu neiseipih in” ati, chuin aman adonbut in, “kasepai te jouseu galmun akon ajam gam uvin, mitampin thina atoh un, chule Saul le achapa Jonathan jong athi lhon tai ati.”

David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortæl mig det!" Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og døde; også Saul og hans Søn Jonatan er døde."

5 Chuin David in Gollhangpa ja ah, “Eti Saul le Jonathan athi taiti nahet ham?” ati.

Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf ved du, at Saul og hans Søn Jonatan er døde?"

6 chuin mipan adonbut in, keima Gilboa molchungah kaga umkhan ahileh, hi ah chun Saul in a tengcha chu anaop phan chuleh agalmite sakol kangtalai holeh sakol them hon ahin delphah kon chao chu ahitai.

Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at jeg var på Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lænet til sit Spyd, medens Vognene og Rytterne trængte ham;

7 Chuin ama ahung kiheijin keima eimu phat in amakom adin eikoutai. Chuin keiman kadong ngin, Eti kaki thopi ding ham Katie.

og da han vendte sig om, fik han Øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: Her er jeg!

8 Hichun aman eidonbut in, nang koi nahim eiti? Chuin keiman kaseipih in, keima Amalek mi kahi Katie.

Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en Amalekit!

9 Hichun ama kahengah ataovin, hung inlang neihung that tan, ajeh chu keiman kanat nahi kathoh jou tapon hijeh chun kathinom tai, ati.

Så sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Dødsstødet! Thi Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!

10 “Hijeh chun keiman ama chu kathat tai,” tin Amalek mipa chun David komah aseitai, ajeh chu keiman kahet ahitai ama ahinjou tah lou ding chu. Hiti chun a Lallukhuh leh abanbul tom naho kahin lan nakom ah kahin lhut e ka Pakai, ati.

Og jeg trådte hen til ham og gav ham Dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunde leve, når han faldt om. Så tog jeg Diademet, han havde på Hovedet, og et Armbånd, han bar på Armen, og dem har jeg med hid til min Herre."

11 Hitabong thusoh chu David leh amiten ajah doh phat un apon u abot eh un alung genthei lheh taovin ahi.

Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans Mænd;

12 Hitichun amahon sun nilhum in Saul chule achapa Jonathan ding, Pakai sepai holeh Israel nam mite adin an angolun, akap un, pul adou un alunghem un ahi, ajeh chu hiche nikho a hi amaho chemjam a thisoh ahiuve.

og de holdt Klage, græd og fastede til Aften over Saul og hans Søn Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Sværdet.

13 Hichun David in thu hinpo gollhang pa komah chun aseitan, “hoiya kon hung nahim ati?” chuin aman adonbut in, keima gamdang, jatdang Amalek mi, nagam uva khosa kahi, ati.

Derpå sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet: "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Søn af en Amalekit, der bor her som fremmed."

14 Chuin David in adongin, “Epi tidan a nangman Pakai thaonu mikhat chu thading kichat na nanei lou hel ham? Atie.

Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lægge Hånd på HERRENs Salvede og dræbe ham!"

15 Chuin David in amiho khat pen komah chun asei in, “that in!” ati, hichun mipan Amalek mipa chu achemjam in adot in athat tan ahi.

David kaldte så på en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og stød ham ned!" Og han slog ham ihjel.

16 Chujou vin David in aseiyin, “Nang le nang themmo kichan nahi,” “ajeh chu nangman nakam tah a Pakai thaonu pachu kathat tai nati.”

Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs Salvede Dødsstødet!"

17 Hitichun David in Saul le Jonathan din ka-la asemin,

Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan.

18 Chuleh hichehi Judah te jong hilding ahitin thupeh anei in ahi. hiche la hi thalpi la tin akihen chuleh hichehi Jashar te lekhabu a kijih lut ahi.

Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de Oprigtiges Bog.

19 Vo Israel naloupi nao le nakipa nao chu molsang chungah akithat tai! I ati leh galhang mihat hochu lhugam u hitam!

Din Pryd, Israel, ligger dræbt på dine Høje. Ak, at dog Heltene faldt!

20 Gath muna athu hohi seidoh hih un, Ashkelon lamlen dungah jong phongdoh hih un, achuti louva ahileh Philistines Chanute kipah untin, chule cheptan louho jong galjou bangnga nuidiu ahi.

Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Glædesbud på Askalons Gader, at ikke Filisternes Døtre skal fryde sig, de uomskårnes Døtre juble!

21 O nang Gilboa molsang, nachungah daitwi lhah da hen lang, gojong juhda hen, chule loujao va lou hon jong amuchiga hinsepdoh dahen. Ajeh chu mihatpa lumdal chu suhboh in aum tan; Saul lumdal chu thaotwi nulouva um ahitai.

Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn på eder, I Dødens Vange! Thi Heltenes Skjolde vanæredes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie.

22 Jonathan kineosah chu nasatah ahin, chule Saul chemjam chun na loupi tah atongdoh in ahi. amahon agalmiteu thisan asou vin chule galhat, mi hangsan ho tahsa asun in ahi.

Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke tilbage, Sauls Sværd ikke sejrløst hjem.

23 Iti ngailut le lungset um hitam Saul le Jonathan hi! Ahinlai sung lhon leh athigei lhon in aumkhom jing lhon in ahi. amanihi Muvanlai sanga gang joleh keipi bahkai sanga jong hatjo ahilhon in ahi.

Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller Død; hurtigere var de end Ørne, stærkere var de end Løver!

24 Vo Israel Chanute, Saul a dingin kap un, ajeh chu amahi ponsanthip deium mantamtah a nachun pao le sana a najem pao chu ahi.

O, Israels Døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i Purpur, satte Guldsmykker på eders Klæder!

25 Iti galhat miho galmuna lhugam u hitam! munsang chungah Jonathan jong athisan akijam tai.

Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dræbt ligger Jonatan på dine Høje!

26 Jonathan kasopipa, nangjeh in kakap kap jeng e! ichan a kangailut nahi hitam! chule nangman neingailut nahi athuh lheh in, numei ngailut nasangin athuh jon ahi!

Jeg sørger over dig, Jonatan, Broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din Kærlighed, mere end Kvinders Kærlighed.

27 Iti mihat ho lhugam a! galmanchah ho mangsoh a, amaho athia kijam chap jeng hitam? ati.

Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvåbnene lagdes øde!