2 Lengte 6
1 Nikhat hi themgao honkhat Elisha kom’a ahung nguvin hitin aseijuve, “Nangman nahet ma bang hin nangtoh ikimu to nao mun hi aneobehseh jenge.
Profetsønnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidt Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.
2 Jordan vadung langa chesuh uhitin thing gatan uhitin ikikhop khom nadiu munthah khat kisah dohu hite,” ahung tiuve. Hichun aman adonbut in, “Aphai, naseibangun bol hite,” ati.
Vi vil gå til Jordan og hver fage en Bjælke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gør det!"
3 Amaho lah’a khat in atem’un, “Neihung kilhonpiuvin,” ati. Aman jong, “Hung nange,” atin ahi.
Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok følge med dine Trælle!" Og han svarede: "Jo, det vil jeg!"
4 Hichun Elisha jong amaho chutoh akilhon tauvin ahi. Jordan aga lhun phat’un, amahon thing akitan tauvin ahi.
Han gik så med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde Træer.
5 Ahin amaholah’a khat chun thing akitan pet’un aheichang chu vadunga alhahsah tan ahi. Ama jong ahung apeng jah jengin, “Vo hepu, hiche heicha chu mi’a bat ding’a kahin lah ahi,” ati.
Medens nu en af dem var ved at fælde en Bjælke, faldt hans Øksejern i Vandet. Da gav han sig til at råbe: "Ak, min Herre! Og det var endda lånt!"
6 Pathen mipan ahin seijin, “Hoilai donna nalhah ham?” ati. Aman jong amun avetsah phat chun Elisha’n molkhat alan amun laitah’a chu agakholut’a ahileh heichang chu twichungah ahung kiletdohtan ahi.
Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom Øksen op på Overfladen;
7 Hichun Elisha’n, “Kilah in,” ati, hichun mipan agahsangin akimat tan ahi.
og han sagde: "Tag den op!" Så rakte han Hånden ud og tog den.
8 Syria lengpa chu Israelte toh akisatto laitah chun, aman asepai lamkaite toh akihoutoh un hitin asei uve, “Eihon isepaiteu chu hilai mun khat’a ngahmun kisem ute akitiuve.”
Engang Arams Konge lå i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde lægge sig iBaghold på det og det Sted.
9 Ahinlah apettah chun Pathen mipa Elisha’n gangtah in Israel lengpa ana gah hilchah in, “Hichelai munna chun che hih un ajeh chu Syria ten asepaiteu chu hilai munna chu changpang a ana umdiu ahi,” atipeh tan ahi.
Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæerne i Baghold!"
10 Hiti chun Israel lengpan Pathen mipan aseipehna mun mun’a chun asepaite asolji ahi. Kiging jing’a aum jing thei nading un, phatseh in Elisha’n Israel lengpa chu aseipeh jingin chule ana hilchah jing in ahi.
Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Således mindede han ham om at være på sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange.
11 Syria lenpa chu hiche chungchang’a hin, alung ahang lheh jengtan, hijehchun aman anoija lamkai pipu hochu akoukhom’in hiti hin aseitan, “Koipen hi galmi langa pang naum uham? Koipen hin Israel lengpa hi kei tohgon ana seipeh jiuham?” ati.
Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der forråder os til Israels Konge?"
12 Hichun anoija lamkai pipuho khat’in ahin donbut’in, “Hepu lengpa keiho kahipouve, Israel te lah’a hin Elisha kiti themgao khat aumin, amahin lengpahi ijakai aseipehji ahi. Amahin nachanga najal khunna naumpetna na thusei jouse jong hi ahet ahi,” atipeh tan ahi.
Da sagde en af hans Hærførere: "Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer."
13 Hichun lengpan thu ahin pen, “Cheuvinlang amachu hoiya um’aham, gahe chen’unlang keiman ama manding chu kasepaite kasolding ahi,” ati. Hiti chun amahon jong agahetoh un, “Amahi Dothan na aume,” tin ahung seipeh tauvin ahi.
Da sagde han: "Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan,
14 Hichun Syria lengpan hiche khopi sung umding’in sepai tamtah leh sakol kangtalai tamtah asoltan ahi.
sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.
15 Pathen mipa sohpa chu jingpitah in ahung thouvin, pam lang agapotdoh leh sepai tamtah leh sakol kangtalai tamtah muntin’ah amutan ahileh, Elisha kom’a chun, “O hepu i-itiding hitam?” tin apeng jah jingin ahi.
Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"
16 Elisha’n ama kom’ah, “Kicha hihin, amaho sangin eini panpiho atamjouve,” ati.
Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!"
17 Hijou chun Elisha jong atauvin, “O Pakai, amit hin hadohsah in lang, hin muchetsah tan,” tin atauvin ahileh, Pakaiyin gollhangpa mitchu ahadohsahtan ahileh Elisha vella molpang hochu sakolte le akangtalai ho meikongin atom anadimset in ahi.
Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans Øjne op, så han kan se!" Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han så, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
18 Syria sepaite chu Elisha manding’a ahungsuh phat uchun, Elisha atauvin, “O Pakai amaho hi amit’u suhchot pehtan,” atin ahileh Elisha’n angeh bang bangin Pakaiyin amit’u asuhchot pehtan ahi.
Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og sagde: "Slå de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.
19 Hichun Elisha apotdoh in amaho kom’a chun, “Nahung naohi adihtapoi hichehi nahollu khopi chu ahipoi, neihinjui jun, keiman nahol nao kom’a chun napuilut nao vinge” ati. Hiti chun amaho chu Samaria khopia chun apuilut tan ahi.
Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; følg med mig, så skal jeg føre eder til den Mand, I søger!" Han førte dem så til Samaria,
20 Samaria khopi chu alhunphat’un, Elisha atauvin, “O Pakai tun amit’u hasah kit’in lang kho musah tan,” ati. Hiti chun Pakaiyin amit’u ahasah in ahileh amaho Samaria khopi alailunga um ahiu akimudoh tauvin ahi.
og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu deres Øjne op, så at de kan se!" Da lukkede HERREN deres Øjne op, og de så, at de var midt i Samaria.
21 Israel lengpan amaho chu amudoh phat’in Elisha kom’a chun ahin samjah jingin, “Hepa hiche hohi katha gamding hitam? Kathagam ding hitam?” ahintin ahi.
Da Israels Konge så dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem ned, min Fader?"
22 Elisha’n ahin donbut’in, “Nathathei louding ahi! Gal-hing’a kiman hohi kithatji ngai em? Anehdiu le adondiu joh pen lang apu kom langa le sultan,” ati.
Men han svarede: "Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd eller Bue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem så vende tilbage til deres Herre!"
23 Hiti chun lengpan ankong thupitah ahin sem’in, anehsah in, apupau kom langa ale soltan ahi. Hichejou chun Syria galmite Israel gam ahin nokhum tapouvin ahi.
Så gav han dem et godt Måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.
24 Ahin phat chomkhat set jouhin Syria lengpa Benhadad in agalmite jouse atit khom’in Samaria khopi ahin umkhum tauvin ahi.
Siden hændte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær og drog op og belejrede Samaria;
25 Hijeh chun khopi sunga chun kel lhahna nasatah aumtan ahi. Khopi aumkhum nao chu asot lheh jingtan ahileh sangan luchang khatchu dangka somget in akijoh in, gam louthul til jing jong atena khat hoplia hopkhatna chun dangka nga in akijoh tan ahi.
og under Belejringen blev der stor Hungersnød i Byen, så at et Æselhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Sølv og en Fjerdedel Kab Duegødning fem.
26 Nikhat hi Israel lengpa chu khopi pal chunga chun avah lelen ahileh numeikhat in ahin kouvin, “Kapu lengpa neihuh in,” ahin tin ahi.
Da Israels Konge en Dag gik oppe på Bymuren, råbte en Kvinde til ham: "Hjælp, Herre Konge!"
27 Chuin aman adonbut in, “Pakaiyin nakithopi louleh keiman ipi kabolpeh thei ding ham? Keiman changvohna pholla konin changla kanei tapon, lengpi twijong aheh lhahna a konin kanei tapon hoiya ipi kalah’a nang kapehding ham?” ati.
Han svarede: "Hjælper HERREN dig ikke, hvor skal så jeg skaffe dig Hjælp fra? Fra Tærskepladsen eller Vinpersen?"
28 Ahin lengpan adongin “Ipi ham nahahsatna,” tin adongin ahileh amanun adonbut, “Hiche numeinu hin kakom’ah ahungin tunin nang chapa chu nehitin jingleh keichapa nena hite atin,” ahi.
Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagde hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, så fortærer vi ham i Dag; i Morgen vil vi så fortære min Dreng!
29 Hijeh chun keichapa kakihon lhonin kane lhontai, ajingin ama chapa kitha hitin neta hite katileh, aman akisel mangtai,” ati.
Så kogte vi min breng og fortærede ham. Næste Dag sagde jeg til hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortære ham! Men hun holdt Drengen skjult."
30 Hichun Lengpan hiche thuhi ajah doh phat’in lunghangtah in apon abottel jingin ahi. Hitia chu lengpa palchunga ava lena a chun mipi hon khaodip pon akisil chu amuvin ahi.
Da Kongen hørte Kvindens Ord, sønderrev han sine Klæder, som han stod der på Muren; og Folket så da, at han indenunder har Sæk på den bare Krop.
31 Lengpa apengjah jingin, “Tuni tah ahi Elisha luchang katan louleh Pathen’in keima eithat jinghen” tin akihahsel jah jengtan ahi.
Og han sagde: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats Søns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene på ham Dagen til Ende!"
32 Hitia chu lengpan akoudia mi asol chun, Elisha chu Israel upa hotoh ainsungah ana toukhom’un, akoupa chu ahunglhun masang in Elisha’n upahojah achun, “Hiche tolthat pakhun keilol tang dingin mikhat ahin sollin ahi. Ama ahunglhun tengleh kot kamkhum mun hin lutsah hih un, ama nunga apupan ahin juipai ding ahi,” ati.
Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de Ældste; da sendte Kongen en Mand i Forvejen. Men før Sendebudet kom til ham, sagde han til de Ældste: "Ved I, at denne Mordersjæl har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? Se, når Budet kommer, skal I lukke Døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hans Herres trin bag ham."
33 Elisha’n hitia thu asei jinglai sung chun thupole pachu ahung lhung paitan, chule lengpa chun aseipaijin, “Hiche lungkhamna hojouse hi Pakaija kon ahi, chuti ahileh kon Pakai chu iti kanga jing nahlai ding ham?” ati.
Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie længer på HERREN?"
