2 Lengte 18
1 Israel gam’ah Hoshea leng chankal kum thum alhin in, Ahaz chapa Hezekiah in Judah gam’ah lengvai ahin hom pan’in ahi.
I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.
2 Ama leng ahung chan chun akum somni le nga alhingtan ahi, chuleh Jerusalem’ah kum smni le ko lengvai anahom’in ahi. Anuchu Abijah, Zechariah chanu ahi.
Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.
3 Amahin apu David bangin Pathen mitmun Pathen deilam jeng ana bollin ahi.
Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader David.
4 Aman Pathen neilouho doiphung ana sumangin doikhom jouse jong avobong sohkeijin, Asherah doikhum hojong aphulhun, Mose’n sum-eng gullim ana semjong chu ana suchip in ahi, ajeh chu Israelten hiche gullim kisem komahi kilhaina asem uva gimnamtui jong ahal uva alhut nam jiu ahi. Hiche sum-eng gullim chu Nehushtan tin ana kihe in ahi.
Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.
5 Hezekiah in Pakai Israel Pathen chu ana tahsan’in ahi. Ama masang hihen anung hijongle, Judah gam lengho lah’a ama tobang koima ana umpon ahi.
Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
6 Aman Pakai chu imalam jouse in kitah tah in ana juiyin, chuleh aman Pathen’in Mose anapeh thupeh hochu lhingtah in ana juiyin ahi.
Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.
7 Hijeh chun Pakaiyin ama chu ana umpi jing in, chuleh Hezekiah hi abolna atohna chan’ah alolhing in ahi. Amahin Assyria lengpa dounan kai pehding jong ana nompon ahi.
Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke stå under ham.
8 Aman Philistinte chu Gaza chanle agamsung’u khoneopen apat khopi lenpen Gaza le akimvel kho kulpi kikaikhum khopi geijin ana jouvin ahi.
Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både Vagttårnene og de befæstede Byer.
9 Israel gam'a Hoshea lengpa vaihomkal kum sagi alhin in, Hezekiah lengvai hom kum alhin in, Assyria lengpa Shalmaneser chun Samaria khopi ahin um’in ahi.
I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede
10 Kum thum nungin, Israel lengpa Hoshea lengchan kal kum ko alhin chuleh Hezekiah lengchan kal kum gup alhin in, Samaria khopi chu pangjou talouvin alhutan ahi.
og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsår, blev Samaria indtaget.
11 Hichephat chun Assyria lengpan Israelte chu Assyria gam Halah mun’ah sohchang’in akoitan ahi. Hichehi Medes khopi sung Gozan munna Habon vadung pang ahi.
Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,
12 Ajeh chu amahon Pakai a Pathen’u thupeh ajuinom pouvin, chuti sangin Pakai toh akitepnao asukeh’un, Pakai lhacha Mose in danho le anit diuva athupeh ho ana nitnom pouvin ahi.
til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtrådt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.
13 Hezekiah lengpa leng chankal kum som le li alhin in, Assyria lengpa Sennacherib ahungkon’in Judah khopi kulpi kigensa khopi hojouse chu ahin nokhum in, abonin alatan ahi.
I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.
14 Hezekiah lengpan Lachish munna um Assyria lengpa kom’a hitihin thu athot’in, “Keiman kabol kheltai, gal bol na ngah a nakinungle kit poupouleh, ijat hijongleh nangin na-ngeh chan kai pejeng tange,” ati. Assyria lengpan kinopto thei lhonna dingin dangka ton somle khat chuleh sana ton khat angeh’in ahi.
Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 talenter Guld;
15 Hijat suhbulhit nading in, Hezekiah lengpan Pakai houin’a dangka kikoi jouse leh leng inpi’a sumle pai jouse jong achomkhom’in ahi.
og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.
16 Hezekiah lengpan Pakai houin kot tomna’a ananei sana hochu akhoh lhan chuleh kot khom ho chunga kiloi sana hojong chu akhoh lhan Assyria lengpa chu apetan ahi.
Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENs Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.
17 Ahijing vang'in Assyria lengpan asepai lamkai lenpen patoh, galmunna lamkaipa ahin asepai lamkaiho pipui chunga apipuipa chutoh Lachish akonin, sepai tamtah toh Jerusalem’a Hezekiah lengpa toh kimaito dingin asollin ahi. Assyria mite hin sahlang twikulla twikilhutna pang chuleh pon kisopna mun na kithunglutna lamlen kom’a chun adingun ahi.
Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
18 Amahon Hezekiah lengpa chu kimupi dingin akouvun ahileh amaho toh kimu toding anoija natong ho Hilkiah chapa Eliakim, leng inpia vaihompa, thutanna munna lekhasun pu Shebna chuleh lengte thusim chinpa Asaph chapa Joah hocheng chu ana sollin ahi.
Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.
19 Hiche jouchun, Assyria lengpa noija lamkai pipuipa chun Hezekiah thuthot ana neiyin, “Hichehi Assyria leng lenpa amatah kamcheng ahi, ‘Koipen natahsan a, koipen nakisonpi hitia hi lung olmo lou hella naum ham?” ati.
Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?
20 “Nangin thu homkeova hi sepai galsat thepna le athahat na ho akhel thei dia natasah ham? Koipen chunga naki-ngaiya keima nei dou jeng ham?
Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?
21 Ole Egypt chunga nakisonpi ham? Egypt chunga nakingai ahileh hiche Egypt khu peng tenggol natahsa gih in atouchip’a nakhut asuhvang tobangbep hiding ahi. Egypt lengpa Pharaoh hi kingaina thei hilou hel ahi,” ati.
Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.
22 “Ahin nangin kakom’a, Keiho Pakai ka Pathen uva kingai kahi nati diu ahi, ahinla Amachu Hezekiah in noise tah’a anabol hilouham? Judah gam le Jerusalem mite Jerusalem maicham phungseh a bou Pathen houdia seipeh a, Pakai doiphung jouse le maicham ho sumang pa Hezekiah hilou ham?” ati.
Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
23 “Keima naseipeh uvinge! KaPakaipa Assyria lengpa hitoh kinoptona bol lhon’in, nangin mi naneijou dingleh sakol sangni na penge.
Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
24 Hitobang sepai honlhomcha khat’a hi, kapupa sepaihon ahatmopen jeng jonghi nachou-ngam ding hinam? Egypt sakol kangtalai holeh kangtalai touthem hotoh kitho jongle chun i-nalo ding ham?
Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?
25 Tua hi ipimong mong nagel ham, nagam kahin nokhum’u jong hi, Pakaiyin eihin sollu ahi nahet lou u-ham? Gamsung khu ganokhum’unlang gasumang’un tia, Pakai amatah chun eiseipeh lou uva nagel uham?” ati.
Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"
26 Hichun Hilkiah chapa Eliakim, Shebna le Joah chun Syria gal lamkai pipuipa kom’achun, “Lungset tah in keiho kom’ah Aramaic paovin neiseipeh’un, hichu keihon jong phaten apao chu kahe nauve. Hebrew paovin neiseipeh hih un, ajeh chu pal chung’a mipi hohin jakha get unte,” atiuve.
Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"
27 Ahinlah sepai lamkai pipui Sennacherib chun ahin donbut’in, “KaPakai pauvin hiche thuhi napupau leh nangho chengseh jah dinga eiseisah uva nagellu ham? Mijousen ajah ding hi aman adei ahi. Ajeh chu hiche khopi hi kalah tenguleh amaho jong nangho toh thohgim thadiu ahi. Genthei jeh'a gilkel behseh tengle a-eh anehdiu chuleh dangchah behseh teng le ajun’u adondiu ahi.
Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!"
28 Hichun sepai lamkai pipuipa chun pal chunga um mipiho hetdingin Hebrew paovin asap in asap thon, Assyria leng lenpa thupeh hi ngaijun,
Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
29 “Lengpan aseichu hiche ahi, Hezekiah chu kilhep lhahsah hih un. Aman itinama jongleh keima thaneina-a konin nahuhdoh joupou vinte.
Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!
30 Aman nangho Pakai tahsan dingin kilhep lhahsah hihun, Pakaiyin eihuhdoh teidiu ahi, hiche tehohi Assyria lengpa khutna lutlou helding ahi atiu chu tahsan hih un.
Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!
31 Hezekiah thusei tahsan hih un, Assyria lengpan nangho napehnom’u kitepna chu hichehi ahi. Keitoh chamna sem’un, khopi kelkot hi hong’unlang hung potdoh’un. Achutileh nanghon nalengpithei’u leh nathei chang’u nakinehdiu, chuleh na tuikul uva nakidondiu ahi.
Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,
32 Chutengleh keiman nangho hiche tobang gamchom khatna kapohlut diu, changphat nale lengpithei phatna changlhah leh lengpithei phatna, olive thingle khoiju lonna munna kapuilut ding nahiuve. Thina sang’in hinkho kilhen joh un! Hezekiah in Pakaiyin eihuhdoh diu ahi atia nalhep lhah got’u chu tahsan hih un,
indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!
33 Koipen nam apathen’un Assyria lengpa khut’a ahuhdoh nahetkhah uvem?
Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?
34 Hamath khopi le Arpad khopi teni pathen in ipi abolthei beh am? geldoh un, chuleh Sephervaim khopi, Hena khopi leh Ivvah khopi teho pathen ipi atohdoh beham? Koi pathen in kathahat na a kona Samariah ahuhdoh beham?
Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?
35 Itobang nammite Pathen in kathaneina akona amite ahuhdoh beh am? Achutile ipi pentah chun Pakaiyin Jerusalem hi ka khut akona ahhuhing jou dia nagelsah mong’u ahidem?
Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"
36 Ahinlah mipite chu Hezekiah in, “Thipbeh un donbut hih un,” tia thu apeh dungjuijun athipbeh un, koimacha apaopoh aumpou vin ahi.
Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.
37 Hijou chun leng inpia vaihompa Hilkiah chapa Eliakim thutanna'a lekhasun Shebna chuleh thusimbu chingpa Asaph chapa Joah chu Hezekiah kom’ah acheuvin lungimtah in asangkhol abot-eh un, hiti chun lengpa kimupin acheuvin, Assyria sepai lamkai pipuipa thusei chu aseipeh tauvin ahi.
Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
