2 Thusimbu 30

1 Hezekiah in Israel leh Judah te jouse chu thu athotnin chuleh Ephraim leh Manasseh tejong lekha athotnin Jerusalem ma Pakai houin na hung na dingleh Israel te Pakai kalchuh kut mang dingin akouvin ahi

Derpaa sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENS Hus i Jerusalem for at fejre Paasken for HERREN, Israels Gud.

2 Ajeh chu lengpaleh alamkai ho jouse chuleh Jerusalem ma khop pi – a mipiho jouse chu lhani channa tengleh kalchuh kut manding in akinop to taovin ahi

Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem raadslog om at fejre Paasken i den anden Maaned;

3 Amahon ahi ding bangin anamang thei pouvin ahi, chuleh thempu hojong amale ama kithenso na – a ana lhing jou pouvin ahi. Chuleh mipijong Jerusalem mah ana kikhom kim thei pouvin ahi

thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.

4 Hiche thuhin lengpa leh khoppi chu akipa sah lheh jengun ahi

Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;

5 Hitichun amahon Bersheba a patna Dan geija Israel pumpi Jerusalem ma ahung kikhopmu va Israel Pakai Pathen anga sottah ahi ding banga ana manjou tah louvu kalchuh kut man nadingin aphongdoh taovin ahi

derfor vedtog de at lade et Opraab udgaa i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Paasken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den saa fuldtalligt som foreskrevet.

6 Hijou chun Judah leh Israel gampumpi a mikouding asollun leng pa le lamkai ho a kon in lekhathot achoijun lengpa thupeh chu asimphongun “Israel chateho Abraham Isaac le Israel Pakai Pathen na hung kile kittaovin chuteng leh Assyria lenghoa konna hungjamdoh amohcheng nangho komma Pakai jong hung kile kit ding ahi

Saa gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand og sagde efter Kongens Befaling: »Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han maa vende sig til den Levning af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Haand.

7 Pakai Pathen doumah a chon napu napateo bangin chon hih un nanghon nahet bangun Pathen nin ama ho chu nasahtah in a engbollun ahi

Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.

8 Amaho bangin louchal hih un, Pakai thuchu nitjouvin. Jerusalem ma Pakai houinna hungun, hichu na Pakai na Pathennun a imatih channa dinga asuhtheng ahi, hungunlang chibai hungboh un chutileh nachunguvah lung hang taponte

Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Haanden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede maa vende sig fra eder.

9 Pakai komma nahung kileova ahileh na sopite hou galhinga man hochun lungset nale khotona hinnei juntin a in lang uva ahin kile sah diu ahi. Pakai na Pathennu hi mikhoto them ahi nahung kinung leoleh aman nahinsah diu ahi

Thi naar I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er naadig og barmhjertig og vil ikke vende sit Aasyn fra eder, naar I omvender eder til ham!«

10 Hiche thupo poleho chu Ephraim leh Manasseh phungho chen na gamhoa acheovin chuleh sahlang Zebulun phungho chenna gamgeijin acheovin ahin la amahon ana nuisatnun ana houseovin ahi

Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og haanede dem.

11 Ahijeng vang'in Asher, Manasseh le Zebulun phunghoa kon in mi phabep Jerusalem mah ahungun ahi

Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;

12 Pathenin Judah mite lah a na anatongin ana kipumkhat sahun ahi. Ajeh chu amahon lengpe leh anoija lamkaiho thu angaijun Pathen lungdei boldingin lunggel dettah in aneijun ahi

ogsaa i Juda virkede Guds Haand, saa at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde paabudt i Kraft af HERRENS Ord.

13 Lhani chan na in mitamtah Jerusalem mah ahung kikhom mun cholsolou changlhah kutchu amangun ahi

Saa samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Maaned, en vældig Forsamling.

14 Amahon Jerusalem pumgo thiltona le gimnamtwi lhutnam – a ana kimang maicham ho chu aladoh un Kidron phaicham mah aga lehmangun ahi

De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.

15 Hijouchun lhani channa a ni 14 nikhochun kalchuh kut na dingin kelngoi athatnun ahi. Thempu holeh Levi techu daan dung jui'a ana kisuhtheng lou jeh'un ajahchao vin hijeh chun Pakai jah amaho le amaho aga kisutheng un ahileh houinna pumgo thilto kibolna – a akimangcha thei taovin ahi

Derpaa slagtede de Paaskelammet paa den fjortende Dag i den anden Maaned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENS Hus;

16 Aman Pathen mipa Mose daan thupeh dung juiyin ama ama panmuncheh akilo taovin ahi. Levi ten gancha kitohdoh thisan chu thempuho khutna apeovin amahon hichu maicham chungah atheovin ahi

og de stillede sig paa deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.

17 Mi atamjo chu daan jungjui ja athen lou jeh un kalchuh kutna chun kelngoi athat thei pouvin ahi. Hijeh chun Levi ten amaho khellin athapeh un kelngoi ho chu Pakai jah akatdoh un ahi

Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, der ikke var rene, for saaledes at hellige HERREN dem.

18 Hiche chung chonchun Ephraim Manasseh, Issachar leh Zebulun phunghoa konna hungho chun daan dungjuija kisuhtheng nachu abolpouvin hijeh chun amahon kalchuh kutchu kiphalam tah in amangun ahi. Hezekiah lengpan amaho ding chun taona amanpeh in ahi

Thi de fleste af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Paaskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias gik i Forbøn for dem og sagde: »HERREN, den gode, tilgive

19 “Vo Pakai kapu kapateo Pathen naphatna jal in alung thimpum pia nakomma taohohi, daandungjuijin thengjou hih jong leo ataonao sanpeh in” ati

enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!«

20 Pakaiyin Hezekiah taona asangin mipi hochu angaidammin achunguva thilse abol tapon ahi

Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.

21 Nisagi sungin mipi ho chu Jerusalem mah akikhomun cholsolou changlhah kutchu kipahtah le thanom tah in abollun ani anin Levi te le thempu hochun lungnachim tah in Pakai athangvah un ahi

Saa fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.

22 Hezekiah in Levi techu Pakai chibai bohna – a alamkai thepjeh un apahchan ahi. Nisagi sunga apu apateo Pakai Pathen thangvah na kikatdoh na maicham apeovin ahi

Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENS Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Fædres Gud.

23 Amahon abonchaovin ni sagi lopbe kitdingin anomsoh keijun, hitichun kipahtah in alopbe kit nun ahi

Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de saa med Glæde,

24 Hezekiah lengpan bongchal 1000 (sangkhat) kelngoichal 7000 (Sang sagi) mipihon akithaova anehdiuvin atohdoh in, chuleh lamkai hon bongchal 1000 (sangkhat) leh kelngoichal 10,000 (sang som) mipiho din atohdoh un, hitichun thempuho tamtah'in daan dungjuija kithensona aneijun ahi

thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1000 Tyre og 7000 Stykker Smaakvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1000 Tyre og 10 000 Stykker Smaakvæg; og en Mængde Præster helligede sig.

25 Hitichun Judah mipite leh thempu ho Levi te leh sahlanga konna hung mipite leh gamdang miho Israel te leh Judah te lah a anacheng denjing ho abonchaovin akipah sohkeijun

Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;

26 Jerusalem khopi chu kipana adimset jengin ahi, Ajeh chu David chapa Solomon lengpa nikho apatnin hitobang hi ana shoh khah hih laijin ahi

og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;

27 Thempu hole Leve techun mipi phatthei achan na dingun Pakai kommah ataopeh un ahi leh Pathenin atao naochu asanpeh in ahi

og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn naaede Himmelen, hans hellige Bolig.