2 Thusimbu 19

1 Hiche jouhin Judah lengpa Jehoshaphat hi, Jerusalem ain mun langa damsellin akinung letan ahi.

Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit Palads i Jerusalem.

2 Hanani chapa themgao Jehu chu lengpatoh kimuton achen hitin agaseijin ahi, “Miphalou panpileh Pakai doujing ho langa pan lah hi dih nasah hinam?” Hijeh chun nachunga Pakai alunghangtan ahi.

Da traadte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagde til Kong Josafat: »Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENS Vrede over dig!

3 Ahijeng vang'in nachunga hin naphat na phabep akimudoh in ahi, ajeh chu nangin mipihon anahou’u Asherah doilim thinga kisem ho napaidoh in; chuleh nalung thim in Pathen lungdeilam holnomna naneijin ahi.

Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af Landet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud.«

4 Hiti hin Jehoshaphat hi Jerusalem a apansan, chule amahi akipatdoh in Beersheba’a kon in Ephraim lhang geijin aga cheovin; hitichun mipiho chu apu apa teu Pathen henga apuilut kit in ahi.

Josafat blev nu i Jerusalem, Saa drog han atter ud blandt Folket fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage til HERREN, deres Fædres Gud.

5 Hichejou chun Jehoshaphat in kul kikai khum kho piho jousea chun, thutan vaihom ho akoisoh keijin ahi.

Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæstede Byer i Juda.

6 Aman thutan vaihom hochu ahilchah in, “Nakin natoh nauvahin chingtheijun, ajeh chu nangho mihem adia thutan nahi pouve, Pathen dinga joh thutan nahiu ahi.”

Og han sagde til Dommerne: »Se til, hvad I gør, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder, naar I afsiger Kendelser.

7 “Pathen jana neitah le chingthei tahin tongun, ajeh chu i-Pathen uhin joulhepna, langneina chule nehguh bol hi athet ahi,” ati.

Derfor være HERRENS Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!«

8 Hichechung chonchun aman Jerusalem Pakai dan sukeh ho chunga thutan dingin, Jehoshaphat in Levi hole thempu ho chule Israel mipa holah a athupicheh Jerusalem a hung kile hochu apansah in ahi.

Ogsaa i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterne og Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENS Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.

9 Hitichun aman thupeh aneijin, “Nanghon Pathen jana neitah leh lungthim kitahna neija thu natandiu ahi,” ati.

Og han bød dem: »Saaledes skal I gøre i HERRENS Frygt, i Sanddruhed og med redeligt Hjerte:

10 “Khopi mi nachen khompi khopi khat a kona tolthat thu hihen lang dan khat touleh thupeh khat tou sukeh hijongleh, Pathen dounaa chonset abol louna dinga chingthei tah a pan alahna ding in thupeh aneijin ahi. Hitia chu nabol louva ahileh, nachung uva Pathen lunghanna chuding ahi. Amavang natoh diudol phatah a natohuva ahileh themmo nachan loudiu ahi,” atipeh e.

Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, der bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, at de ikke skal paadrage sig Skyld for HERREN, saa der kommer Vrede over eder og eders Brødre; gør saaledes for ikke at paadrage eder Skyld.

11 Houlam thudol jousea thempulen Amariah hi thaneipen hiding, chuleh Judah gam vaipo Ishmeal chapa Zedekiah hi mipiholah a thutan dia; athaneipen hiding ahi. Levite hin thu kitanna jouse hi iti chelhahnam ti avetsuiding, hangsan tah in thu kapeh hi tong doh un, Pakaiyin thudih'a thu kitanna jouse apanpi ding ahi! ati.

I alle HERRENS Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten i Judas Hus; og Leviterne staar eder til Tjeneste som Retsskrivere. Gaa nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med enhver, der gør sin Pligt.«