Saam 122

1 Bawipa a im na cet u sih,” tinawh amik kqawn law awh zeel soeih nyng.

Ein song til høgtidsferderne; av David. Glad vart eg då dei sagde til meg: «Me vil ganga til Herrens hus.»

2 Aw Jerusalem, kaimih a khaw khqi ve vawng chawmkeng awh dyi hawh uhy.

Våre føter fekk standa i dine portar, Jerusalem.

3 Jerusalem taw khawk bau ak zoei cana ami sak amyihna sak na awm hy.

Jerusalem, du velbygde by, ein by som heng vel i hop.

4 Israel a venawh cuk kiknaak awipeek peek na a awm amyihna, Bawipang ming kyihcah ham, cawh ce thlang pilnamkhqi, Bawipa a pilnam khqi hang cet uhy.

Der ætterne fer upp, Herrens ætter, etter Israels lov, til å prisa Herrens namn.

5 Cawh ce awidengnaak boei ngawihdoelh khqi, David ipkhui awhkaw boei ngawihdoelh khqi awm hy.

For der er stolar sette til domstolar for Davids hus.

6 Jerusalem ngaihqepnaak aham cykcah lah uh: “Nang anik lungnaak thlangkhqi ce qalmawng na awm u seh.

Bed um fred for Jerusalem! det gange deim vel som elskar deg!

7 Na vawng khuiawh ngaihqepnaak awm seitaw, na boei awmnaak im kqang ngaihqepnaak awm seh.”

Fred vere innanfor dine murar og ro i dine salar!

8 Ka koeinaa ingkaw pyikhqi awh, “Nang ak khuiawh ngaihqepnaak awm seh,” ti kawng nyng.

For mine brør og vener skuld vil eg segja: «Fred vere i deg!»

9 Bawipa ningnih Khawsa im awh, nang a boeimangnaak ce sui kawng nyng.

For Herrens, vår Guds, hus skuld vil eg søkja det som er godt for deg.