Marka 1
1 Khawsa Capa, Jesu Khrih awithang leek ak kqannaak taw ve myihna awm hy.
Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
2 Tawngha Isaiah ing: “Ka ceityih ce na haiawh tyi law kawng nyngsaw, anih ing na lam ce qoek abah law kaw.
som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
3 Ramkoh awh ak khy awi ing, 'Bawipa a lam ce qoek abah unawh, a lamkhqi ce dyng sak lah uh, a tice.
Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
4 Johan ce law nawh thawlh qeenkhaw ngainaak aham zutnaak baptisma akawng ce kqawn nawh qamkoh awh baptisma ce pehy.
Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
5 Judah qam awhkaw thlangkhqi boeih ingkaw Jerusalem awhkaw thlangkhqi boeih ce anih a venna cet uhy. Ami thawlhnaakkhqi ce kqawn unawh, cekkhqi ce Johan ing Jordan long awh baptisma pek khqi hy.
Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
6 Johan ing kalauk myi hina bai nawh, ak cawi ce savyn ing zeen hy, khamkhawk ingkaw khawitui ce buh a an na ai hy.
Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
7 Anih ing vemyihna kqawn hy: “Kai ahu na kai anglakawh ak bau khqoet thlang law hyn kaw, kai taw koep doena anih a khawmyk qui ak hlam peek aham awm am kawih nyng.
Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
8 Kai ing nangmih ve tui ing baptisma ni pek khqi nyng, cehlai anih ingtaw Ciim Myihla ing baptisma ni pek khqi kaw,” tinawh kqawn hy.
Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟
9 Cawh Jesu taw Kalili qam Nazareth khaw awhkawng law nawh Johan ing Jordan tui awh baptisma pehy.
Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
10 Jesu tui awhkawng a hang law awh, khan ce awng qu nawh Myihla ce ak khan awh kqukkqu amyihna ak khan awh cuuk pehy.
Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
11 ”Khan nakaw ing: “Nang taw ka ni lungnaak ka Capa ni, nak khan awh zeel soeih nyng,” tinawh awi ce law hy.
og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟
12 A khoeh phoeih awh Myihla ing anih ce qamkoh na tyi pahoei hy.
Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
13 Qamkoh awh ce khawnghi sawmli awm nawh, Setan ing sykzoek hy. Qamsakhqi mi awm haih unawh khan ceityihkhqi ing anih ce cuncah uhy.
Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
14 Johan ce thawng na amik thlak coengawh, Jesu taw Kalili qam na cet nawh, Khawsak awithang leek ce kqawn hy.
Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
15 ”A tym khoek hawh hy, Khawsa ram taw zoe hawh hy, zut unawh awithang leek ve cangna lah uh!” tinak khqi hy.
og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟
16 Jesu ing Kalili tui keng na a ceh awh, Simon ingkaw ana Andrew lawk anik khawng ce hu qawi hy, cekqawi taw ngakhawikung na awm hy nih.
Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
17 Cekqawi a venawh, “Ka hu awh bat law lah nih, thlang ak tukung na ni tak qawi vang,” tina hy.
Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
18 Cekkqawi ing lawkkhqi ce cehta nih nawh anih a hu awh bat pahoei hy nih.
Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
19 Cawhkawng va cet kqoep saw, Zebadi a caqawi Jakop ingkaw ana Johan, lawng ak khuiawh lawk anik bu ce hu hy.
Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
20 Cekkqawi ce khy saw, a ningnih ingawm a ni pa ingkaw anik thlang ceeikhqi ce lawng khuiawh cehta nih nawh anih a hu awh bat pehoei hy nih.
og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
21 Kaperanaum khaw na cet unawh, Sabbath nyn awh sinakawk khuina thlang cawngpyi hy.
Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
22 Anih ingtaw anaa awi cawngpyikungkhqi a cawngpyinaak a myihna a cawngpyi kaana saithainaak ak ta thlang a cawngpyinaak a myihna a cawngpyi a dawngawh a cawngpyinaak awh thlangkhqi ce a ming ngaih kyi hy.
og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
23 Cawh sinakawk khuina qaih che ak ta thlang pynoet ing ak khy doena,
Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
24 “Nazareth Jesu, kaimih ve ikaw ni ti nak khqi vang na ti? Kaimih hqe aham nak law nu? Nang ve Khawsa ak thlang ciim ni tice ni sim nyng!” tina hy.
og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
25 Cawh Jesu ing, “Sit nawh! Thlang ak kawk khui awhkawng cawn lah,” tina hy.
Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟
26 Qaaiche ing ce ak thlang ce khawteh na thyn sak nawh ak kawk khui awhkawng khy doena cawn hy.
Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
27 Cawh ce cawhkaw ak awm thlangkhqi boeih boeih ce amik kawpoek kyi hy, “A u mih nu ve? Saithainaak ingkaw cawngpyinaak ak thaai vam haw ve! Qaaichekhqi awm awi pe saw ngai pe u tik maw ve,” ti uhy.
Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟
28 Kawlkalh awh anih akawng ce Kalili ram pum awh thang khawnghak hy.
Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
29 Sinakawk ce ami cehtaak coengawh, Simon ingkaw Andrew a im awh Jakop ingkaw Johan ce ceh pyi hy.
Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
30 Cawh Simon a senu ce a sa tlo nawh zaih hy, ce akawng ce Jesu a venawh kqawn pe uhy.
Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
31 Jesu ing cet nawh a kut awh tu nawh thawh hy. Cawh anih ce a sa tlawh ing hlah pahoei nawh cekkhqi ce dodan hy.
og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
32 Khawmy ben khaw angtlaak coengawh, tlawhnaak soepkep ak ta thlangkhqi ing qaai ing amtu thlangkhqi ce a venawh law pyi uhy,
Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
33 chawmkeng awh vangpum na ngawi kyng uhy,
og hele Byen var forsamlet foran Døren.
34 cawh tlawhnaak soepkep ak takhqi ce Jesu ing qoei sak hy. Qaaikhqi awm khawzah hqek hy, anih ce u nu ti ami sim a dawngawh, qaaikhqi ce awi khangoet awm ap kqawn sak khqi hy.
Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
35 A ngawi mymcang hqiit khaw a dai hlanawh Jesu taw tho nawh, a dingypnaak a hun na cet nawh cykcah hy.
Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
36 Simon ingkaw a pyikhqi ing anih ce sui uhy,
Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
37 ami huh awhtaw, “Thlangkhqi ing nang ni sui uhy!” tina uhy.
Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟
38 Jesu ing, “Ak chang na khawceng khawcawi na cet hlah usih, cawh ni awi kak kqawn hly thai. Ve aham ni ka law,” tinak khqi hy.
Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟
39 Cedawngawh Kalili ram pum awh cet nawh, sinakawkkhqi awh awi ce kqawn hy, qaaikhqi ce hqek hy.
Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
40 Mynrai ak neh thlang pynoet ce a venawh law nawh khuk sym doena qeennaak thoeh hy, “Na ngaih awhtaw ni qoei sak thai hyk ti,” tina hy.
Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟
41 Anih ing am qeen soeih a dawngawh, a baan ce zyng nawh bi hy. “Ngaih nyng ciimcaih hlah!” tina hy.
Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟
42 Kawlkalh phoeih awh mynqaai ce ciimcaih nawh qoei tlang hy.
Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
43 Awi yn ceet ceet nawh tyi hy.
Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
44 ”U a venawh awm koeh kqawn qoe qoe. Cehlai cet nawh a mingmih a venawh dyihthing na na awmnaak aham khawsoeih a venawh namah ingkaw namah ce vam huh qu lah, nang silh qunaak aham Mosi ak awipeek myihna ik-oeih ce suum lah,” tina hy.
og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
45 Cehlai anih ing cet nawh kqawn lat hy, cedawngawh ce ak awi ce thang khawnghak hy. Cedawngawh Jesu taw khawk khuiawh ang dang pyng na am cet thai voel nawh khawcengkhqi awh thlang a sitnaak kqang ce awm hy. Cehlai hun chang chang nakawng thlangkhqi ce a venna law uhy.
Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
