Tingtoeng 64

1 Aka mawt ham David kah Tingtoenglung Pathen aw ka kohuetnah ol he han ya lah. Thunkha kah birhihnah lamloh ka hingnah he hang kueinah lah.

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

2 Thaehuet rhoek kah baecenol neh, boethae aka saii rhoihui kut lamkah, kai nan thuh.

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

3 A lai te cunghang bangla haat tih, a ol khaa te thaltang la a nuen uh.

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

4 A cuemthuek te a huephael lamloh a nuen tih, anih te buengrhuet a kah uh khaw rhih uh pawh.

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5 Ol thae doek ham amamih thaphoh uh thae tih, “Hlaeh tung uh sih lamtah unim aka hmuh ve?,” a ti uh.

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

6 Dumlai khaw a phuelhthaih uh tih, “Poeknah he khak n'uep coeng,” a tiuh. Te dongah hlang kah lungbuei khui he, a dung la om.

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

7 Tedae amih te Pathen loh thaltang neh a kah buengrhuet vetih, hmasoe la om uh ni.

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

8 Te vaengah amamih kah olka a tongtah uh te, aka hmuh boeih loh yong uh ni.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

9 Tedae hlang tom loh a rhih uh vaengah, Pathen kah a bisai te a thui uh vetih, a khoboe te a lungming puei uh ni.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

10 Aka dueng te BOEIPA ah a kohoe saeh lamtah amah dongah ying saeh. Lungbuei aka thuem boeih khaw thangthen uh saeh.

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!