Tingtoeng 127

1 Solomon kah Tangtlaeng Laa BOEIPA loh im a sak pawt atah a soah aka sa rhoek khaw a poeyoek lam ni a thakthae uh. BOEIPA loh khopuei a hung pawt atah aka hung khaw a poeyoek lam ni a hak.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

2 A thoh neh hlah uh tih kholaeh daengla aka duem, patangnah buh aka ca nang ham a poeyoek mai ni. Ih pataeng a lungnah taengah ni a paek.

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3 C a rhoek he BOEIPA rho neh bungko thaihtae kah thapang ni ne.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

4 Camoe ca rhoek khaw hlangrhalh kut dongkah thaltang bangla om tangloeng.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

5 Te rhoek neh a liva aka bae sak hlang te tah a yoethen. Vongka kah thunkha neh a oelh uh rhoi vaengah yahpok uh mahpawh.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.