Tingtoeng 107
1 A sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Rhal kut lamkah a tlan hlang loh BOEIPA kah a tlan te thui saeh.
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 Te vaengah amih te khocuk, khotlak, tlangpuei, tuitunli, khohmuen amkah a coi.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Khosoek khopong ah khopuei tolrhum longpuei a hmuh uh mueh la kho a hmanguh.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Bungpong neh tuihalh la a khuiah a hinglu te rhae.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Kho a bing vaengah BOEIPA te a khue uh tih khobing khui lamkah amih te a huul.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 Te dongah amih te tolrhum khopuei la caeh ham a thuem longpuei neh a hoihaeng.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 A hinglu aka halthi te tuihalh a dip pah sak tih a hinglu aka pongnaeng te khaw hnothen a cung sak.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Hlangvang tah khohmuep neh dueknah hlipkhup kah thirhui neh phacipphabaem la aka ngol thongtla la coenguh.
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 Pathen kah olka te a koek uh tih Khohni kah oluen khaw a tlaitlaek uh.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Te dongah thakthaenah dongla a kunyun sak tih a lungbuei a toh uh vaengah bom pawh.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Tedae kho a bing uh vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah koep a khang.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Amih te khohmuep neh dueknah hlipkhup lamkah a poh tih a kuelrhui khaw a bawt pah.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Rhohum thohkhaih te a phil tih thicung thohkalh khaw a tloek.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Amih tah boekoek longpuei kah hlang ang neh amamih kathaesainah dongah phaep uh.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 A hinglu loh caak boeih a tuei pah uh tih dueknah vongka te a paan uh.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Kho a bing vaengah BOEIPA taengah pang uh tih amih te khobing khui lamkah a khang.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 A ol a hlah phoeiah amih a hoeih sak tih amih rhomhmop te a poeng a hal sak.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Te dongah uemonah hmueih te nawn uh saeh lamtah tamlung neh a bibi te doek uh saeh.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Sangpho neh tuitunli ah suntla uh tih tui puei ah bitat aka saii rhoek loh,
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 BOEIPA kah bibi neh a laedil kah khobaerhambae te a hmuh uh.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 A voek vaengah hlipuei khohli thoo tih tuilae khaw samboek.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Vaan la luei uh tih tuidung la a suntlak uh vaengah a hinglu tah yoethaenah neh paci uh.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Yurhui bangla lam uh tih a yoka dongah a cueihnah boeih hma uh.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Kho a bing vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah a poh.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Hlipuei te bidip la a duem sak tih tuiphu rhoek khaw ngam uh.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Tuiphu a sap vaengah a kohoe uh tih amamih kah a naepnah langdai la a mawt.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Te dongah pilnam hlangping lakliah amah te pomsang uh saeh lamtah patong rhoek kah tolrhum ah thangthen uh saeh.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Tuiva te khosoek la, tuiphuet tui khaw tuihang la a khueh.
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 Cangthen kho khaw boethae loh kho a sak thil dongah lungkaehlai la,
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 khosoek te tuibap tui la, rhamrhae lai khaw tuiphuet tui la a khueh.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Teah te bungpong rhoek kho a sak sak tih tolrhum khopuei a thong uh.
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 Te vaengah khohmuen a tawn uh tih misur a tue dongah a vuei a thaih cuen.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Amih te yoethen a paek tih muep a ping uh vaengah a rhamsa khaw polpai sak pawh.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Tedae a polpai uh vaengah caya yoethae neh kothae dongah ngam uh sut.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 Hlangcong rhoek te nueihbu a hawk thil tih long mueng hinghong la kho a hmang sak.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Tedae khodaeng te phacipphabaem lamkah a hoeptlang tih a hui a ko te boiva bangla a khueh.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Aka thuem rhoek loh a hmuh uh vaengah a kohoe uh dae dumlai boeih long tah a ka khoep a buem.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 U khaw aka cueih long tah hekah he kuem saeh lamtah BOEIPA kah sitlohnah te yakming uh saeh.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
