Tingtoeng 107
1 A sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Rhal kut lamkah a tlan hlang loh BOEIPA kah a tlan te thui saeh.
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 Te vaengah amih te khocuk, khotlak, tlangpuei, tuitunli, khohmuen amkah a coi.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Khosoek khopong ah khopuei tolrhum longpuei a hmuh uh mueh la kho a hmanguh.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Bungpong neh tuihalh la a khuiah a hinglu te rhae.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Kho a bing vaengah BOEIPA te a khue uh tih khobing khui lamkah amih te a huul.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Te dongah amih te tolrhum khopuei la caeh ham a thuem longpuei neh a hoihaeng.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 A hinglu aka halthi te tuihalh a dip pah sak tih a hinglu aka pongnaeng te khaw hnothen a cung sak.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Hlangvang tah khohmuep neh dueknah hlipkhup kah thirhui neh phacipphabaem la aka ngol thongtla la coenguh.
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 Pathen kah olka te a koek uh tih Khohni kah oluen khaw a tlaitlaek uh.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Te dongah thakthaenah dongla a kunyun sak tih a lungbuei a toh uh vaengah bom pawh.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Tedae kho a bing uh vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah koep a khang.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Amih te khohmuep neh dueknah hlipkhup lamkah a poh tih a kuelrhui khaw a bawt pah.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Rhohum thohkhaih te a phil tih thicung thohkalh khaw a tloek.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Amih tah boekoek longpuei kah hlang ang neh amamih kathaesainah dongah phaep uh.
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 A hinglu loh caak boeih a tuei pah uh tih dueknah vongka te a paan uh.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Kho a bing vaengah BOEIPA taengah pang uh tih amih te khobing khui lamkah a khang.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 A ol a hlah phoeiah amih a hoeih sak tih amih rhomhmop te a poeng a hal sak.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Te dongah uemonah hmueih te nawn uh saeh lamtah tamlung neh a bibi te doek uh saeh.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Sangpho neh tuitunli ah suntla uh tih tui puei ah bitat aka saii rhoek loh,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 BOEIPA kah bibi neh a laedil kah khobaerhambae te a hmuh uh.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 A voek vaengah hlipuei khohli thoo tih tuilae khaw samboek.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Vaan la luei uh tih tuidung la a suntlak uh vaengah a hinglu tah yoethaenah neh paci uh.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Yurhui bangla lam uh tih a yoka dongah a cueihnah boeih hma uh.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Kho a bing vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah a poh.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Hlipuei te bidip la a duem sak tih tuiphu rhoek khaw ngam uh.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Tuiphu a sap vaengah a kohoe uh tih amamih kah a naepnah langdai la a mawt.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Te dongah pilnam hlangping lakliah amah te pomsang uh saeh lamtah patong rhoek kah tolrhum ah thangthen uh saeh.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Tuiva te khosoek la, tuiphuet tui khaw tuihang la a khueh.
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 Cangthen kho khaw boethae loh kho a sak thil dongah lungkaehlai la,
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 khosoek te tuibap tui la, rhamrhae lai khaw tuiphuet tui la a khueh.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Teah te bungpong rhoek kho a sak sak tih tolrhum khopuei a thong uh.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Te vaengah khohmuen a tawn uh tih misur a tue dongah a vuei a thaih cuen.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Amih te yoethen a paek tih muep a ping uh vaengah a rhamsa khaw polpai sak pawh.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Tedae a polpai uh vaengah caya yoethae neh kothae dongah ngam uh sut.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 Hlangcong rhoek te nueihbu a hawk thil tih long mueng hinghong la kho a hmang sak.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Tedae khodaeng te phacipphabaem lamkah a hoeptlang tih a hui a ko te boiva bangla a khueh.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Aka thuem rhoek loh a hmuh uh vaengah a kohoe uh dae dumlai boeih long tah a ka khoep a buem.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 U khaw aka cueih long tah hekah he kuem saeh lamtah BOEIPA kah sitlohnah te yakming uh saeh.
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
