Thothuengnah 6
1 Te phoeiah Moses te BOEIPA loh a voek tih,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 “Hinglu pakhat loh tholh tih BOEIPA taengah boekoeknah la boe a koek mai ni. Te vaengah, hnokhueh neh hnohol kawng dongah a imben taengah a basa atah, huencannah neh amah imben a hnaemtaek atah,
Når nogen forsynder sig og gør sig skyldig i Svig mod HERREN, idet han frakender sin Næste Retten til noget, der var ham betroet, et Håndpant eller noget, han har røvet, eller han aftvinger sin Næste noget,
3 hnohma khaw a hmuh lalah basa tih hlang taengkah a saii boeih khuikah pakhat mai neh a honghi la a toemngam dongah tholh mai thai
eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller han aflægger falsk Ed angående en af alle de Ting, som Mennesket forsynder sig ved at gøre,
4 anih laihmu la om vetih a boe coeng dongah a huenkoe a rhawth te khaw, hnaemtaeknah neh a hnaemtaek hno te khaw, anih taengah a hlah hnokhueh te khaw, hnohma a hmuh te khaw, mael saeh.
så skal han, når han har forsyndet sig og føler sig skyldig, tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,
5 A honghi neh a toemngam tih a dang boeih te khaw dumlai sahnah khohnin vaengah tah a kungmah te a muel la koep sah saeh. Te te a kungmah ham panga neh thap saeh lamtah pae saeh.
eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte det med dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel. Han skal give den retmæssige Ejer det, den Dag han gør Bod.
6 Te vaengah hmaithennah ham tutal a hmabut te BOEIPA taengah khuen saeh lamtah tekah tutal neh a phu aka tluk boiva te khosoih taengla hmaithennah ham thak saeh.
Og til Bod skal han af Småkvæget bringe HERREN en lydefri Væder, der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til Præsten.
7 Te daengah ni BOEIPA mikhmuh ah khosoih loh anih ham a dawth pah vetih anih khaw dumlai a saii boeih dong lamloh khodawk a ngai eh?,” a ti nah.
Da skal Præsten skaffe ham Soning for HERRENs Åsyn, så han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sig Skyld.
8 BOEIPA loh Moses te a voek tih,
HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:
9 Aaron neh anih koca rhoek te uen lamtah hmueihhlutnah olkhueng he thui pah. Hmueihtuk sokah hmaikol hmuen ah hmueihhlutnah loh khoyin puet neh mincang due om saeh lamtah a soah hmueihtuk hmai loh rhong saeh.
Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål på Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed.
10 Te vaengah khosoih loh amah kah takhlawk himbai te bai saeh lamtah takhlawk hnii te a pum dongah na saeh. Te phoeiah hmueihtuk sokah hmueihhlutnah hmai ah aka tlum maehhloi te kol saeh lamtah hmueihtuk taengah khueh saeh.
Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret, og lægge den ved Siden af Alteret.
11 Te phoeiah a himbai te pit saeh lamtah himbai a tloe bai saeh. Maehhloi te rhaehhmuen vongvoel kah hmuen saelh la thak saeh.
Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder på og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.
12 Hmueihtuk dongkah hmai te khaw phat rhong saeh lamtah thi boel saeh. Te dongah mincang mincang vaengah khosoih loh thing toih thil saeh. Te phoeiah hmueihhlutnah te tloeng thil saeh lamtah rhoepnah maehtha soah phum saeh.
Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud: og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret og lægge Brændofferet til Rette derpå og så bringe Takofrenes Fedtdele som Røgoffer derpå.
13 Hmai te hmueihtuk soah phat rhong saeh lamtah thi boel saeh.”
En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gå ud.
14 Tahae kah he tah Aaron koca rhoek loh BOEIPA mikhmuh kah hmueihtuk hmai la khocang a khuen vaengkah olkhueng ni.
Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære det for HERRENs Åsyn, hen til Alteret.
15 Khocang vaidam te a kutvang neh lo saeh lamtah situi neh hmueihtui boeih te khocang soah khueh saeh. Te phoeiah BOEIPA taengah kamhoeinah hmuehmuei botui la hmueihtuk ah phum saeh.
Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og al Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duft for HERREN.
16 Tedae a coih te tah Aaron neh anih koca rhoek loh ca uh saeh lamtah a caak vaengah tingtunnah dap vongup kah hmuen cim ah vaidamding neh ca uh saeh.
Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de spise det.
17 Ka hmaihlutnah lamloh amih kah hamsum ka paek te tolrhu neh thong boel saeh. Te tah boirhaem bangla, hmaithennah bangla a cim khuikah a cim koek ni.
Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet.
18 BOEIPA kah hmaihlutnah lamloh na cadilcahma rhoek ham kumhal buhvae coeng ni. Aaron koca khui lamkah tongpa boeih long tah ca saeh lamtah te te aka ben boeih long tah amah te ciim uh saeh,” a ti nah.
Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner må spise det; denne Del af HERRENs Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Krav på fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.
19 BOEIPA loh Moses te a voek tih,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
20 Tahae kah nawnnah dongah Aaron neh anih koca rhoek loh khocang vaidam, cangnoek parha te a koelh khohnin vaengah BOEIPA taengla khuen uh saeh lamtah mincang ah a ngancawn, hlaem vaengah a ngancawn nawn saeh.
Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære for HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer, Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.
21 Tekah khocang te thiphael dongah situi neh saiisaeh. A kae phoeiah a nuei kamat te khuen lamtah BOEIPA taengah hmuehmuei botui la nawn saeh.
Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære det godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for HERREN.
22 Te vaengah a koelh tangtae khosoih neh amah koca rhoek khuikah a hnukthoi loh saii saeh. BOEIPA ham kumhal kah buhvae la boeih phum saeh.
Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal være en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som Heloffer skal det ofres.
23 Tedae khocang boeih he rhuemtuet la om saeh lamtah khosoih loh ca boel saeh,” a ti nah.
Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det må ikke spises.
24 BOEIPA loh Moses te a voek tih,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
25 “Boirhaem tah BOEIPA mikhmuh ah a cim tih a cim tangkik dongah Aaron neh anih koca rhoek te voek lamtah hmueihhlutnah a ngawn nah hmuen ah boirhaem a ngawn vaengkah olkhueng he thui pah.
Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferet slagtes for HERRENs Åsyn; det er højhelligt.
26 Laihmuh saa he khosoih loh hmuen cim ah ca saeh lamtah tingtunnah dap vongup ah ca saeh.
Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal spises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård.
27 Tekah a saa aka ben boeih loh ciim uh saeh lamtah himbai khaw a thii loh a haeh atah a haeh boeih te hmuen cim ah til uh.
Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet er stænket på, tvættes på et helligt Sted.
28 Te vaengah lai am dongah a thong atah te te bop saeh. Tedae rhohum am dongah a thong atah met saeh lamtah tui neh lae saeh.
Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.
29 Te tah cim tih a cim tangkik oeh dongah khosoih tongpa boeih loh ca saeh.
Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det er højhelligt.
30 Tedae tholh dawth ham vaengah tingtunnah dap khuikah hmuencim la a thii a khuen boirhaem boeih te ca boel saeh lamtah hmai neh hoeh saeh,” a ti nah.
Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrændes.
