Joba 5
1 Khue laeh nang aka doo om nim? U hlangcim taengah na mael ve.
Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Aka ang te konoinah loh a ngawn tih hloih loh thatlainah a duek sak.
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
3 Aka ang loh a yung a hlak ka hmuh vaengah a tolkhoeng buengrhuet ka tap.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
4 A ca rhoek te khangnah lamloh lakhla tih vongka ah a phop uh vaengah aka huul om pawh.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 A cangah te bungpong loh a caak pah tih hlinghang lamkah a loh dae a thadueng te tuihal loh a mam pah.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Laipi lamloh boethae thoeng pawt tih diklai lamloh thakthaenah a poe bal moenih.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Tedae hlang he thakthaenah khuiah a sak tih rhaek ca rhoek bangla ding hang.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Tedae kai tah Pathen te ka toem vetih Pathen taengah ni ka dumlai khaw ka hal eh.
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 A len la a saii vaengah khobaerhambae te khenah lek pawh, tae lek pawh.
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 Diklai hman ah khotlan a paek tih lohma li ah tui a hlah.
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Tlarhoel rhoek te hmuensang ah a khueh tih kopang rhoek te khangnah khuila a hoeptlang.
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
12 Aka thaai kah kopoek te a phae tih a kut loh lungming cueihnah saii thai pawh.
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
13 Aka cueih khaw amah kah rhaithinah neh a tuuk tih aka hlang hnuei kah cilsuep he hma paitok.
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
14 Khothaih ah a hmuep neh hum uh tih khothun ah khoyin bangla a phatuem uh.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Khodaeng te amih ka dongkah cunghang lamlong khaw tlungluen kut lamloh a khang.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
16 Te dongah tattloel ham ngaiuepnah om dae dumlai loh amah ka a buem.
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Pathen loh a toel hlanghing he a yoethen tih Tlungthang kah thuituennah sit boeh.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 Amah loh a tloh sak dae a hma te a poi pah tih a kut dongah hoeih uh.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
19 Citcai parhuk lamloh nang n'huul vetih a parhih ah yoethae loh nang soah m'ben mahpawh.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
20 Nang te khokha vaengah dueknah lamloh, caemtloek vaengah cunghang kut lamloh n'lat ni.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 Olka dongkah rhuihet lamloh n'thuh vetih rhoelrhanah a pai vaengah na rhih mahpawh.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
22 Rhoelrhanah khui neh khokha rhamling khuiah na luem vetih diklai mulhing te na rhih mahpawh.
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 Na paipi te khohmuen lungto taengah om vetih kohong mulhing loh nang taengah n'thuung ni.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Na dap kah rhoepnah te na ming vetih na tolkhoeng na soep vaengah na hmaai mahpawh.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Na tiingan muep na ming vetih na cadil cahma te khohmuen baelhing bangla om ni.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 A tue vaengkah canghlom a coi bangla na hminkhah vaengah phuel te na paan ni.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
27 He tah amah la n'khe uh tangloeng he ne. He he hnatun lamtah namah loh namah dongah ming,” a ti nah.
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
