Joba 3

1 Te phoeiah Job a ka te a ang tih a khohnin te a tap.

Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

2 Te vaengah Job loh a doo tih,

og Job tog til Orde og sagde:

3 Amah kah thang nah khohnin neh, “Tongpa a yom,” a ti hlaem khaw paltham mai saeh.

Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«

4 Te khohnin te a hmuep la om palueng vetih, Pathen loh a so la toem pawt mako. Te dongah vangnah loh te soah sae boel saeh.

Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!

5 Te te hmaisuep neh dueknah hlipkhup loh suk saeh. A soah khomai yaal saeh lamtah, hlamhop hnin bangla let saeh.

Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

6 Tekah hlaem te a hmuep loh lo saeh lamtah kum khat kah khohnin dongah a kohoe boel saeh, hla taenah dongah khaw kun boel saeh.

Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!

7 Tekah hlaem te pumhong la om saeh lamtah a khuiah omngaih laa cuen boel saeh ne.

Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

8 Khohnin thae aka phoei thil tih, a coekcoe la Leviathan aka haeng loh, te te tap saeh.

De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;

9 Hlaemhmah aisi khaw hmuep saeh lamtah, khosae te lamtawn cakhaw sae boel saeh, mincang khosaeng te hmu boel saeh.

dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,

10 Ka bungko thohkhaih te a khaih mai vetih thakthaenah he ka mik lamloh a thuh mai kolla.

fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

11 Balae tih bung khuiah ka duek pawh. Bungko lamloh ka thoeng tih ka pal hae.

Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?

12 Balae tih khuklu loh kai n'doe, balae tih rhangsuk loh n'khut.

Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

13 Ka yalh to palueng koinih la ka ip mong vetih ka duem lah ni.

Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred

14 Manghai rhoek neh a imrhong aka thoh diklai olrhoep rhoek taengla,

blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

15 Amih taengkah sui mangpa rhoek neh a im ah tangka aka hawn rhoek taengah.

blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

16 Rhumpu bangla n'thuh kanoek vetih vangnah aka hmuh noek pawh camoe rhoek bangla ka om pawt mako.

Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!

17 Teah te halang rhoek loh khoponah a toeng uh tih thadueng aka bawt khaw pahoi duem.

Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

18 Thongtla rhoek te rhenten rhalthal uh tih, tueihno ol ya uh pawh.

alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

19 Tanoe neh kangham khaw amah la om pahoi tih sal khaw a boei taeng lamloh sayalh coeng.

smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

20 Balae tih thakthaekung taengah vangnah, hinglu khahing taengah hingnah a paek?

Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

21 Dueknah hamla aka rhingda long khaw dang hae pawt tih kawn lakah te te a too.

dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,

22 Phuel a hmuh uh vaengah omngaihnah neh a ngaingaih la a kohoe uh.

som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —

23 A longpuei te hlang ham tah a thuh dae a taengah Pathen loh a mak pah.

en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

24 Ka buh hmai ah ka hueinah ha pawk tih ka kawknah he tui bangla pha.

Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.

25 Birhihnah neh ka birhih akhaw kamah m'vuei tih ka rhih nawn te khaw kamah taengah thoeng.

Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

26 Ka dingsuek pawt tih ka mong pawh, ka duem pawt vaengah khoponah ha thoeng,” a ti.

Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!