Joba 18

1 Shuhi Bildad loh a doo tih,

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2 “Olthui kah taikhaihnah te me hil nim na khueh ve. Yakming lamtah a hnukah thui sih.

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3 Balae tih rhamsa bangla nan poek, na mikhmuh ah ka angvawk a?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

4 A thintoek ah amah hinglu pataeng a baeh ta. Diklai loh a hnoo tih lungpang te a hmuen lamloh a thoeih akhaw nang hut a?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5 Halang rhoek kah vangnah ngawn tah thi tih a hmai te hmaihli bang lam pataeng aa pawh.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6 Vangnah khaw a dap khuiah hmuep tih a hmaithoi khaw amah taengah a thih pah.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7 A thahuem kah khokan pataeng caek tih a cilsuep loh amah a voeih.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

8 A kho loh lawk khuila a tueih tih sahamlong khuila a pongpa sak.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

9 A khodil te pael loh a tuuk tih amah te kokthah dongah man.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10 A rhuihet te diklai dongah a tung tih, a sutaeh te a hawn ah a khueh pah.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

11 Anih te mueirhih loh a kaepvai ah a let sak tih a kho ah taekyak uh.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12 A boethae ah bungpong la om tih a cungdonah hamla rhainah khaw a sikim pah.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

13 Dueknah caming loh a vin saa a caak pah tih a rhuhrhong a hnom pah.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14 A pangtungnah a dap lamloh a poh tih mueirhih manghai taengla a luei sak.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15 Amah kah pawt long khaw anih kah dap ah kho a sak tih, a tolkhoeng te yam a phul thil.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

16 A yung khui ah koh tih a so duela a pae khaw ngat.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17 Anih poekkoepnah te diklai lamloh paltham tih a ming te rhamvoel hmai ah om pawh.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

18 Anih te vangnah lamloh a hmuep la a thaek uh tih anih te lunglai lamloh a poeng sakuh.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19 A taengah a ca tal tih a pilnam taengah a cadil om pawh. A lampahnah ah khaw rhaengnaeng om pawh.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20 Amah tue vaengah pong tih a hnuk a hmai la hlithae loh a tuuk.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21 He tah boethae kah dungtlungim tih Pathen aka ming pawt kah a hmuen khaw he tlam ni,” a ti nah.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!