Jeremiah 5
1 Jerusalem tollong ah van thikthuek uh lamtah hmu uh laeh. Ming uh lamtah a toltung ah tlap uh. Hlang na hmuh atah, tiktamnah a saii tih uepomnah a tlap atah anih te khodawk ka ngai ni.
Gå omkring i gatene i Jerusalem og se efter og gi akt, søk på torvene om I finner nogen, om det er nogen som gjør rett, som streber efter redelighet! Så vil jeg tilgi byen.
2 BOEIPA kah hingnah tah a thui uh akhaw a honghi lam ni tangkhuet a toemngam uh.
Og om de enn sier: Så sant Herren lever, så sverger de allikevel falsk.
3 BOEIPA aw na mik te uepomnah ham moenih a? Amih te na taam dae a tloh pah moenih. Amih te na khah akhaw thuituennah doe ham a aal uh. A maelhmai te thaelpang lakah a ning sak uh tih mael hamla a aal uh.
Herre! Ser ikke dine øine efter redelighet? Du slo dem, men de kjente ingen smerte; du gjorde ende på dem, de vilde ikke ta imot tukt, de gjorde sitt ansikt hårdere enn sten, de vilde ikke vende om.
4 Kai tah amih te tattloel rhoek rhep ka ti ngawn. BOEIPA kah khosing neh a Pathen kah laitloeknah te a ming uh pawt dongah nga uh coeng.
Da sa jeg: Det er bare småfolk; de er uforstandige, for de kjenner ikke Herrens vei, sin Guds rett;
5 Tanglue rhoek te kamah ham ka caeh thil vetih amih te ka voek ni. Amih loh BOEIPA kah khosing neh a Pathen kah laitloeknah te a ming uh ta. Tedae amih loh hnamkun te rhenten a bawt uh tih kuelrhui khaw a dul uh.
jeg vil nu gå til storfolk og tale med dem; for de kjenner Herrens vei, sin Guds rett. Men nettop de har alle sammen brutt åket og sprengt båndene.
6 Te dongah amih te duup lamkah sathueng loh a ngawn ni. kolken uithang loh amih te a rhoelrhak ni. Kaihlaeng loh a khopuei soah a hak thil coeng tih te lamkah aka thoeng boeih te a ngaeh ni. Amih kah boekoek khaw pung aih coeng tih a hnuknong, a hnuknong uh rhoek mah tahoeng aih coeng.
Derfor skal løven fra skogen slå dem, ulven fra villmarkene ødelegge dem; leoparden lurer utenfor deres byer, hver den som går ut av dem, skal bli revet i stykker; for mange er deres overtredelser, tallrike deres frafall.
7 Te dongah mebang khodawkngai nen lae nang taengah khodawk ka ngai eh? Na ca rhoek loh kai n'hno uh tih pathen pawt nen khaw a toemngam uh. Amih te ka kum sak lalah samphaih uh tih pumyoi im la det uh.
Hvorfor skulde jeg tilgi dig? Dine barn har forlatt mig og svoret ved guder som ikke er guder; og jeg mettet dem, men de drev hor og flokket sig i skjøgens hus.
8 Hlang he a vuelh phoeiah aka cuk marhang la poeh uh coeng tih a hui kah a yuu taengah khaw hlampan uh.
Som velnærte hester er de tidlig på ferde; de vrinsker, hver efter sin næstes hustru.
9 Te dongah ka cawh mahpawt nim? BOEIPA kah olphong ni he. Te bang namtom soah atah ka hinglu loh phulo mahpawt nim?
Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, eller skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?
10 Cet lamtah a vong te phae pah. Tedae a boeihnah hil tah saii boeh. A baek rhoek te khaw hlaek laeh. Te rhoek te BOEIPA ham moenih.
Stig op på dets murer og ødelegg, men gjør ikke helt ende på det! Ta bort dets kvister, de hører ikke Herren til!
11 Israel imkhui neh Judah imkhui he kai taengah hnukpoh tah hnukpoh uh coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.
For Israels hus og Judas hus har båret sig troløst at imot mig, sier Herren.
12 BOEIPA te a namnah uh tih, “Amah a om aih moenih. Mamih taengah yoethae neh cunghang khaw ha pawk mahpawh, khokha khaw m'hmuh uh mahpawh,” a ti uh.
De har fornektet Herren og sagt: Han er ikke til, og det skal ikke komme nogen ulykke over oss, og sverd og hunger skal vi ikke se,
13 Tonghma rhoek khaw khohli bangla om uh tih a khuiah oltang katang la om uh pawh. Amih taengah saii pai saeh.
og profetene skal bli til vind; for det er ingen som taler i dem. Således skal det gå dem selv.
14 A tangkhuet la Caempuei Pathen BOEIPA loh, “Nangmih loh hekah ol he na thui dongah, ka ol he kamah loh na ka dongah hmai bangla kang khueh coeng. Pilnam he thing la a hlawp coeng he.
Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Fordi I taler slike ord, se, så gjør jeg mine ord i din munn til en ild og dette folk til ved, og ilden skal fortære dem.
15 Israel imkhui aw khohla bangsang lamkah namtom te nang taengla kai loh kang khuen he. BOEIPA kah olphong ni he. Te namtom tah kuei tih khosuen lamkah namtom coeng ni. Te namtom te a ol na ming pawt tih a thui te khaw na yaak voel moenih.
Se, jeg lar et folk fra det fjerne komme over eder, Israels hus, sier Herren; et kraftig folk er det, et folk fra eldgammel tid, et folk hvis tungemål du ikke kjenner, og hvis tale du ikke skjønner.
16 A liva khaw phuel bangla ah tih amih tah hlangrhalh boeih ni.
Deres kogger er som en åpen grav, de er alle sammen kjemper.
17 Na cangah neh na buh a caak vetih, na ca tongpa rhoek neh na ca huta rhoek te khaw a dolh uh ni. Na boiva neh na saelhung te han yoop vetih na misur neh na thaibu khaw hang khok ni. A khuiah na pangtung thil na khopuei hmuencak rhoek te khaw cunghang neh han laih ni.
Og de skal fortære din høst og ditt brød, de skal fortære dine sønner og dine døtre, de skal fortære ditt småfe og storfe, de skal fortære ditt vintre og fikentre; dine faste byer som du setter din lit til, skal de bryte ned med sverd.
18 Te khohnin ah pataeng nangmih taengah a boeihnah hil ka saii mahpawh. BOEIPA kah olphong coeng ni.
Men selv i de dager, sier Herren, vil jeg ikke gjøre helt ende på eder.
19 “He boeih he mamih Pathen BOEIPA loh balae tih mamih taengah a saii,” a ti uh tue a pha bitni. Te vaengah amih te, “Kai nan hnoo uh tih na khohmuen ah kholong pathen taengah tho na thueng uh. Kholong taengah na thotat uh tangloeng vetih khohmuen khuikah he nangmih ham om mahpawh,” tila na voek uh bitni.
Og når I da sier: Hvorfor har Herren vår Gud gjort alt dette mot oss? - da skal du si til dem: Likesom I forlot mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I også tjene fremmede herrer i et land som ikke er eders.
20 He he Jakob imkhui taengah puen pah lamtah amah Judah khuiah khaw yaak sak.
Forkynn dette i Jakobs hus og kunngjør det i Juda og si:
21 Lunghmang neh lungbuei aka talh pilnam long he ya laeh saeh. Amih te mik om dae hmuh uh pawh. Amih te hna khaw a khueh uh dae ya uh pawh.
Hør dette, du uvettige og uforstandige folk, som har øine, men ikke ser, som har ører, men ikke hører!
22 Kai he nang rhih uh moenih a? BOEIPA kah olphong ni he. Ka mikhmuh ah na thuen uh mahpawt nim? Tuitunli ham khorhi la laivin ka khueh pah. Kumhal oltlueh phoeikah he a poe thai moenih. Tuen uh cakhaw a coeng uh moenih. A tuiphu rhoek loh kawk cakhaw te te a poeng uh moenih.
Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt åsyn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, så om bølgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.
23 Tedae pilnam taengah he lungbuei thinthah neh aka koek ni a om uh. Te dongah taengphael uh tih pongpa uh.
Men dette folk har et trossig og gjenstridig hjerte; de har veket fra ham og er gått bort.
24 A thinko khuiah pataeng, “Khonal neh rhotui, rhotui neh amah tue vaengkah tlankhol aka pae, a khosing bangla yalh a khueh tih mamih kah cangah aka ngaithuen Pathen BOEIPA te rhih pawn sih,” a ti uh moenih.
Og de har ikke sagt i sitt hjerte: La oss frykte Herren vår Gud, som gir regn i rett tid, både høstregn og vårregn, han som holder ved lag for oss den ordning han har fastsatt for høstens uker!
25 Namamih kathaesainah ah te rhoek loh n'rhael uh tih namamih kah tholhnah kongah hnothen loh nangmih taengah a hloh uh.
Eders misgjerninger har gjort at alt dette er kommet i ulag for eder, og eders synder har holdt det gode borte fra eder.
26 Ka pilnam khuiah halang rhoek ni ka hmuh. Sayuep loh a naat bangla a mae tih hlang tuuk ham thaang a tung uh.
For det finnes ugudelige blandt mitt folk; de legger sig på lur, likesom fuglefangere dukker sig ned; de setter ut snarer og fanger mennesker.
27 Boem dongah vaa a baetawt bangla amih im ah thailatnah baetawt tangkhuet. Te dongah ni a rhoeng uh tih a boei uh.
Som et bur er fullt av fugler, således er deres hus fulle av svik; derfor er de blitt store og rike.
28 Tha paduk neh hnal duihluih la boethae ol ni a loh uh. Dumlai dongah cadah kah dumlai tah lai a tloek uh kolla thaihtak uh tih khodaeng kah tiktamnah la laitloek uh pawh.
De er blitt fete, de glinser, de strømmer over av ondt, de dømmer ikke rett i nogen sak, ikke i den farløses sak, så de fremmer den, og fattigfolk hjelper de ikke til deres rett.
29 Te rhoek dongah te ka cawh mahpawt nim? BOEIPA kah olphong ni he. Te vanbangla namtom soah khaw ka hinglu te phulo mahpawt nim?” a ti.
Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?
30 Imsuep neh rhih-om he diklai ah thoeng.
Forferdelige og gruelige ting skjer i landet;
31 Tonghma rhoek khaw a honghi la tonghma uh. Khosoih rhoek loh a kut neh a buem uh aih. Te dongah ka pilnam tah a lungnah uh tangloeng dae a hmailong ah banim na saii uh ve.
profetene profeterer løgn, og prestene styrer efter deres råd, og mitt folk vil gjerne ha det således. Men hvad vil I gjøre når enden på dette kommer?
