Jame 4

1 Nangmih khuikah caemthoh te me lamkah lae, rhalthohnah me lamkah lae? He lamkah moenih a? Nangmih omthenbawnnah lamkah ni namamih kah pumrho dongah na vathoh uh.

Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

2 Na hue uh dae na dang uh moenih, na ngawn uh dae na thatlai uh. Hmuh hamla na coeng uh pawt dongah na hnuei uh thae tih na tloek uh thae. Na bih uh pawt dongah na khueh uh pawh.

I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

3 Na bih uh dae namamih kah omthenbawnnah neh hnonah ham voek na bih dongah na dang uh pawh.

I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

4 Samphaih rhoek aw, Diklai sanaep tah Pathen kah thunkha ni tila na ming uh moenih a? Diklai kah paya la om ham a ngaih long tah Pathen kah rhal ni a saii coeng.

I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

5 Cacim loh, “Mueihla te mamih ah khosak sak ham uetnah neh a rhingda,” a ti te vapsa la na poek uh.

Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

6 Tedae lungvatnah muep a paek dongah, “Pathen loh buhueng aka pom uh te a pakai tih tlayae te lungvatnah a paek,” a ti.

Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

7 Te dongah, Pathen taengla boe na ngai uh tih rhaithae te na tungkha uh daengah ni nangmih taeng lamloh a rhaelrham eh.

Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

8 Pathen taengla yoei uh lamtah nangmih taengla ha yoei bitni. Tholh kut te cilpoe uh lamtah thinko Cikcok te ciim uh laeh.

holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

9 Cip uh lamtah, nguek uh lamtah rhap uh laeh. Na nueih te ngueknah la, omngaihnah te kothaenah la poeh saeh.

Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

10 Boeipa hmaiah na tlarhoel uh daengah ni nangmih te m'pomsang eh.

Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

11 Khat neh khat yan uh thae boeh. Manuca rhoek, a manuca aka yan, manuca te lai aka thui tah olkhueng ni a yan tih olkhueng ni lai a tloek thil. Olkhueng te lai na tloek thil uh coeng dae laitloekkung loh olkhueng aka rhoihkung la na om uh moenih.

Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

12 Olrhikung neh laitloekkung tah pakhat ni. Amah loh khang ham neh a paci sak ham coeng thai. Tedae imben lai aka tloek thil nangmih te u nim.

Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

13 “Tihnin neh thangvuen ah hekah kho la n'cet vetih kum khat a thok hil hno n'yoih ni, n'dang ni,” aka ti rhoek te maerhae coeng.

Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

14 Nangmih loh thangvuen kah na hingnah te metla a om khaw na hmat uh moenih. Tuihu loh kolkalh ah phoe tih a cing banglam ni na om uh.

I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

15 “Boeipa loh a ngaih tih ng'hing uh atah he khaw, ke khaw n'saii uh van bitni,” na ti uh mako.

i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

16 Namamih kah oekhlawnnah neh na pomsang uh coeng dae tebang hoemdamnah boeih tah a thae lamni a om.

Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

17 Te dongah a then saii ham a ming tih a saii pawt dongah anih ham tholhnah la a om pah.

Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.