Isaiah 51

1 Duengnah aka hloem tih BOEIPA aka tlap rhoek loh kai ol he hnatun lah. Nangmih n'daeh nah lungpang neh nangmih n'koeih nah lungkhui tangrhom te paelki uh.

Hør mig, I, som jager efter Retfærd, som søger HERREN! Se til Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brødes,

2 Na pa Abraham neh nangmih aka yom Sarah te so lah. Anih te pakhat bueng ni ka khue dae anih yoethen ka paek tih ka ping sak.

se til eders Fader, Abraham, til Sara, der fødte eder: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange.

3 BOEIPA loh Zion a hloep vetih a imrhong khaw boeih a hloep pah ni. A khosoek te Eden bangla, a kolken te BOEIPA dum bangla a khueh ni. A khuiah omngaihnah neh kohoenah a hmuh vetih, uemonah neh oldi ol a yaak ni.

Thi HERREN trøster Zion, trøster alle dets Tomter, han gør dets Ørk som Eden, dets Ødemark som HERRENS Have; der skal findes Fryd og Glæde, Lovsang og Strengespil.

4 Ka pilnam loh kamah taengah hnatung uh lamtah ka namtu loh kamah taengah hnakaeng uh. Olkhueng tah kai taeng lamloh ha thoeng vetih ka tiktamnah te pilnam kah vangnah la ka hoep ni.

I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefærd, laan mig Øre! Thi Lov gaar ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;

5 Ka duengnah he yoei tih kai kah daemnah tah ha pawk coeng. Ka ban loh pilnam ham lai a tloek ni. Kamah he sanglak rhoek loh n'lamtawn uh tih ka ban a ngaiuep uh.

min Retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier paa mig og længes efter min Arm.

6 Na mik vaan la dai lamtah diklai dangdik ke khaw paelki lah. Vaan ke hmaikhu bangla cing vetih diklai khaw himbai bangla hmawn ni. A khuikah khosa rhoek khaw pilhlip bangla duek ni. Kamah kah khangnah he kumhal duela om vetih ka duengnah he rhihyawp mahpawh.

Løft eders Øjne mod Himlen og se paa Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, dens Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærd ophører aldrig.

7 Duengnah aka ming tih a lungbuei ah ka olkhueng aka dueh pilnam loh kamah taengah hnatun uh lah. Hlanghing kah kokhahnah te rhih uh boel lamtah amih kah honah dongah rhihyawp uh boeh.

Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ej Menneskers Haan, vær ikke ræd for deres Spot!

8 Amih te bungbo loh himbai bangla a caak vetih keet loh tumul bangla a yoop ni. Tedae kai kah duengnah tah kumhal duela, kamah kah khangnah he cadilcahma kah cadilcahma duela om ni.

Som en Klædning skal Møl fortære dem, Orm fortære dem som Uld, men min Retfærd varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.

9 Haenghang laeh, haenghang laeh, BOEIPA bantha kah a sarhi te bai laeh. Khosuen thawnpuei khothoeng tue kah bangla haenghang laeh. Rahab aka daeh tih tuihnam aka poeih te nang moenih a?

Vaagn op, vaagn op, HERRENS Arm, og ifør dig Styrke, vaagn op som i henfarne Dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab, gennembored Dragen,

10 Tuipuei tui aka dung tangkik aka kak sak, a tlan rhoek loh a kat nah ham longpuei te tuipuei dung ah aka khueh khaw nang moenih a?

mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genløste gik?

11 Te dongah BOEIPA kah a lat rhoek tah ha mael uh vetih tamlung neh, a lu dongkah kumhal kohoenah neh Zion a pha uh ni. Omngaihnah neh kohoenah loh a kae vaengah tah kothaenah neh hueinah khaw rhaelrham pawn ni.

HERRENS forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde faar de, Sorg og Suk skal fly.

12 Nangmih aka hloep te khaw kai kamah ni. Nang hlanghing, duek aka rhih te unim? Hlang capa he sulrham bangla aka lam ni a tloeng uh.

Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

13 Nang aka saii, vaan aka dih tih diklai aka suen BOEIPA te na hnilh. Kosi kah a kilh dongah hnin takuem na rhih nainoe mai. Tedae phae hamla aka tawn uh tih kosi kah a kilh te ta melae?

at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen og grundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. Saa snart han vil til at lægge øde, hvor er da Undertrykkerens Vrede?

14 A khuum hlang te koeloe a hlah vetih vaam khuiah khaw duek mahpawh, a buh khaw vaitah mahpawh.

Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i Graven eller mangle Brød,

15 Kai Yahovah na Pathen loh tuitunli khaw a kueng tih a tuiphu loh hue a sak. A ming tah caempuei BOEIPA ni.

saa sandt jeg er HERREN din Gud, som rører Havet, saa Bølgerne bruser, den, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

16 Na ka dongah ka ol kang khueh tih ka kut kah hlipkhup neh nang kan dah. Vaan aka ling tih diklai aka suen loh Zion te, “Nang tah ka pilnam ni,” a ti ham ni.

jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Haands Skygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige til Zion: »Du er mit Folk.«

17 Haenghang laeh, haenghang laeh Jerusalem aw thoo laeh. BOEIPA kut lamkah kosi boengloeng na ok coeng. Ngaengainah boengloeng dongkah a tuisam te na ci tih na ok.

Vaagn op, vaagn op, staa op, Jerusalem, som af HERRENS Haand fik rakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidste Draabe.

18 A ca sak boeih loh amah te khool pawt tih a ca cah boeih loh a kut ah moem voel pawh.

Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn, hun fostred, greb ingen hendes Haand.

19 Te rhoi loh nang n'doe coeng. Nang hamla unim aka rhaehba lah ve? rhoelrhanah neh pocinah, khokha neh cunghang lakli ah u nang nim kan hloep bal eh?

To Ting timedes dig — hvo ynker dig vel? Vold og Vaade, Hunger og Sværd — hvo trøster dig?

20 Na ca rhoek loh saa uh tih thaang dongkah cuung bangla imlang tom ah lu a doelh uh. Te dongah BOEIPA kah kosi neh na Pathen kah tluungnah ngawn tah rhoeh coeng.

Ved alle Gadehjørner laa dine Sønner i Afmagt som i Garn Antiloper, fyldte med HERRENS Vrede, med Trusler fra din Gud.

21 Te dongah mangdaeng neh misurtui nen pawt khaw aka rhuihmil tarha loh ya laeh he.

Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:

22 Tangkhuet la a pilnam aka rhuun na Boeipa Yahovah neh na Pathen loh, “Na kut lamkah rhuihmil boengloeng te ka loh coeng he ne, kai kah kosi boengloeng dongkah tuisam te ok hamla koep koei voel boeh.

Saa siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Haand, aldrig mer skal du drikke min Vredes Bæger;

23 'Na hinglu te duen lamtah kang kan uh mai eh,’ a ti uh tih nang aka pae sak rhoek, nang nam te diklai bangla na duen pah tih long bangla aka pongpa thil rhoek kah kut dongah ni ka paek pawn eh,” a ti.

og jeg rækker det til dine Plagere, dem, som bød dig: »Bøj dig, saa vi kan gaa over!« og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsmænd.