Olrhaepnah 9

1 Israel nang loh hnatun lah. Nang lakah aka len tih aka tlung khopuei dangka neh vong cak loh vaan duela aka sang namtom rhoek te paan ham neh huul hamla tihnin ah Jordan ke kat laeh.

Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

2 Anakim ca rhoek tah pilnam khaw len tih sang. Te te na ming tih na yaak coeng. Anakim ca rhoek kah mikhmuh ah unim aka pai?

over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!"

3 BOEIPA na Pathen loh nang hmai ah a caeh hnin te ming lah. Amih te hmai loh a hlawp vetih a mitmoeng sak ni. Amih te na mikhmuh ah a kunyun sak vetih na huul bitni. Te vaengah BOEIPA loh nang n'uen vanbangla amih te na milh sak banlak bitni.

Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som HERREN har sagt dig.

4 BOEIPA na Pathen loh amih te na mikhmuh lamkah a haek vaengah na thinko neh, “Ka duengnah neh he khohmuen pang sak ham BOEIPA loh kai n'khuen,” ti rhoe ti boeh. Tedae he namtom rhoek he a halangnah dongah ni BOEIPA loh nangmih mikhmuh lamkah a haek.

Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!

5 Na duengnah neh na thinko a dueng dongah amih khohmuen pang ham na caeh moenih. Tedae he namtom rhoek kah halangnah dongah ni BOEIPA na Pathen loh amih te nangmih mikhmuh lamkah a haek tih na pa rhoek Abraham, Isaak, Jakob taengah BOEIPA loh ol a caeng te a thoh.

Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

6 Te dongah na duengnah neh nang pilnam rhawn cak te khohmuen then pang sak ham BOEIPA na Pathen loh nang m'paek moenih tila ming lah.

Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!

7 Khosoek ah BOEIPA na Pathen thin na toek sak uh te hnilh mueh la poek. Egypt kho na nong tak uh hnin lamloh he hmuen na pha uh due BOEIPA aka koek la khoeng na om uh.

Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.

8 Horeb ah khaw BOEIPA thin na toek sak uh dongah nangmih mit sak ham duela nangmih taengah BOEIPA loh a thintoek.

Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder.

9 Lungto cabael rhoi doe hamla tlang la ka luei. Te tah BOEIPA loh nangmih taengah a saii paipi cabael ni. Te vaengah tlang ah khohnin sawmli neh khoyin sawmli buh caak mueh neh tui ok mueh la kho ka sak.

Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

10 Hlangping hnin ah BOEIPA loh tlang ah nangmih ham hmai khui lamkah a thui ol te lungto cabael panit dongah Pathen kutdawn loh rhuemtuet la a daek tih BOEIPA amah loh kai taengah m'paek.

og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

11 Khothaih likip neh khoyin likip bawtnah dongah BOEIPA loh paipi cabael la lungto cabael rhoi te kai m'paek.

Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

12 Te vaengah BOEIPA loh kai taengah, “Thoo, he lamloh a loe la suntla laeh. Egypt lamkah nang khuen na pilnam loh poci coeng. Amih taengah longpuei ka uen te vawl nong uh tih amamih ham mueihlawn a saii uh,” a ti.

Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!"

13 Te phoeiah BOEIPA loh kai m'voek bal tih, “Pilnam he ka sawt vaengah a rhawn khaw mangkhak la aka om pilnam rhoe la he.

Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse;

14 Kamah bueng he om mai lamtah amih te ka mit sak mai eh. A ming te khaw vaan hmui lamloh ka phae mai eh. Nang te tah namtom pilnu neh anih lakah hlangping ngai la kan saii bitni,” a ti.

lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!"

15 Te dongah tlang lamloh ka mael tih ka suntlak vaengah tlang te hmai loh a dom coeng. Te vaengah paipi lungpael rhoi te ka kut rhoi dongah ka poem.

Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

16 Te vaengah nangmih loh BOEIPA kah a uen longpuei lamkah vilvak na nong uh. Vaitoca kah mueihlawn te namamih ham na saii uh tih BOEIPA na Pathen taengah na tholh uh te kak ka hmuh.

og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

17 Te dongah lungpael panit te ka tuuk tih ka kut rhoi dong lamkah ka voeih tih nangmih mikhmuh ah ka rhek sak.

Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

18 Te phoeiah lamhma kah bangla khothaih likip neh khoyin likip BOEIPA mikhmuh ah ka bakop tih buh ka ca pawh, tui khaw ka o pawh. Namamih kah tholh cungkuem neh laihmuh la a mikhmuh ah thae na saii uh neh BOEIPA na veet uh.

Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.

19 Nangmih phae ham pataeng BOEIPA loh nangmih taengah a thintoek tih a thintoek neh a kosi te sut ka rhih. Tedae te tue ah BOEIPA loh ka ol koep a hnatun.

Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig også den Gang!

20 Aaron taengah khaw anih phae ham duela BOEIPA loh bahoeng a thintoek. Tedae te vaeng tue ah Aaron ham khaw ka thangthui pah.

Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.

21 Na khoeng na voep na saii uh vaitoca te khaw ka loh tih hmai neh ka hoeh. Te phoeiah laipi bangla a tip hil vuetvuet ka neet tih ka phom. Te phoeiah tlang lamkah aka long soklong ah laipi bangla ka voeih.

Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

22 Teberah ah khaw, Masah ah khaw, Kiborthhattaavah ah khaw BOEIPA kah thintoek ham koi la khoeng na om uh.

Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.

23 BOEIPA loh nangmih te, “Nangmih kam paek khohmuen te cet uh lamtah pang uh,” a ti. Kadeshbarnea lamkah n'tueih vaengah khaw BOEIPA na Pathen kah ol te na koek uh bal. Amah te na tangnah uh pawt tih a ol te na hnatun uh pawh.

Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke.

24 Ka ming paek lamloh nangmih he BOEIPA aka koek lam ni khoeng na om uh.

I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.

25 BOEIPA mikhmuh ah khothaih likip neh khoyin likip ka bakop te khaw BOEIPA loh nangmih mitmoeng sak ham a thui dongah ni ka bakop.

Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

26 Te vaengah BOEIPA taengah ka thangthui tih, “Ka Boeipa Yahovah aw, namah kah boeilennah dongah na lat tih tlungluen kut neh Egypt lamkah na loh na pilnam neh na rho te phae boel mai saw.

og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd!

27 Na sal rhoek Abraham, Isaak neh Jakob te poek lamtah pilnam kah mangkhak neh tholh halangnah te mael thil boel mai.

Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,

28 Kaimih nang khuen nah khohmuen long tah, “Amih ham a thui pah khohmuen la amih khuen ham te BOEIPA loh coeng thai pawt tih amah kah hmuhuetnah la a om dongah khosoek ah duek sak ham ni amih te a khuen,” ti uh lah ve.

for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

29 Tedae amih he na pilnam neh na rho ni. Te dongah ni na thadueng len neh na khuen tih na ban loh a lam thil,” ka ti nah.

De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"