Ruth 2
1 Naomi sava Elimelek ih canawk thungah, hmuenmae hoiah angraeng, Boaz, tiah kawk ih kami maeto oh.
No'omi havde en Slægtning på sin Mands Side, en formuende Mand af Elimeleks Slægt ved Navn Boaz.
2 Moab tanuh Ruth mah Naomi khaeah, Lawk ah na caehsak loe, kai mikcuk naakrak ah kaom kami khaeah, tahmaih o ih cang to na khuihsak ah, tiah a naa. Naomi mah anih khaeah, Ka canu, caeh khae, tiah a naa.
En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: "Jeg vil gå ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øjne jeg finder Nåde." Hun svarede hende: "Ja, gør det, min Datter!"
3 To pongah anih loe caeh moe, cangaat kaminawk mah tahmaih o ih cang to akhuih; to naah anih loe Elimelek acaeng ah kaom, Boaz ih lawk ah caehhaih atue kahoih to a hnuk.
Så gik hun hen og sankede Aks på Marken efter Høstfolkene; og det traf sig, at Marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks Slægt.
4 Khenah, Boaz loe Bethlehem vangpui hoiah angzoh moe, cangaat kaminawk khaeah, Angraeng mah na oh thuih nasoe, tiah a naa. Nihcae mah anih khaeah, Angraeng mah tahamhoihaih paek nasoe, tiah a naa o.
Boaz kom just gående fra Betlehem; han sagde da til Høstfolkene: "HERREN være med eder!" Og de svarede: "HERREN velsigne dig!"
5 Boaz mah cangaat kami khawngkung khaeah, To ih nongpata loe naa ih kami maw? tiah a dueng.
Derpå sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Høstfolkene: "Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?"
6 Cangaat khawngkung mah, Anih loe Moab prae hoi Naomi mah angzoh haih ih Moab tanuh ni, tiah a naa.
Karlen, som havde Opsyn med Høstfolkene, svarede: "Det er en moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra Moab;
7 Nongpata mah cangaat kaminawk mah caeh o taak ih cangqui salak ih kanghmat cang to na khuisak ah, tiah a naa; to pongah anih loe caeh moe, akhawn bang hoi vaihi tue khoek to tok a sak, anih loe atue setta thung ni im ah anghak.
hun sagde: Lad mig få Lov at sanke og samle Aks blandt Negene efter Høstfolkene! Så kom hun og har holdt ud lige fra i Morges tidlig til nu uden at unde sig et Øjebliks Hvile."
8 To naah Boaz mah Ruth khaeah, Ka canu, tahngai ah; cangqui akhuih hanah, kalah lawk ah caeh hmah; hae ahmuen hoiah caeh ving hmah; ka tamna nongpatanawk hoi nawnto hae ah om ah;
Da sagde Boaz til Rut: "Hør, min Datter! Du skal ikke gå hen og sanke Aks på nogen anden Mark! Nej, gå ikke herfra, men hold dig til mine Piger her;
9 nihcae mah aah ih ahmuen to khenh loe, nihcae hnukah bangah; nang sui o han ai ah thendoengnawk to lok ka paek boeh; tui anghaeh naah, thendoengnawk mah naek o hanah, laom pongah suek ih tui to nae ah, tiah a naa.
hold Øje med, hvor de høster på Marken, og gå bag efter. Jeg har pålagt Karlene, at de ikke må fortrædige dig; og bliver du tørstig, kan du gå hen til Karrene og drikke af det, Karlene øser op!"
10 To naah Ruth loe a mikhmai long ah akuep moe, anih khaeah, Tipongah prae kalah kami ah ka om kai hanah kho nang khan pae moe, hae tih khoek to ka nuiah poekhaih kahoih na tawnh loe? tiah a naa.
Da faldt hun på sit Ansigt, bøjede sig til Jorden og sagde til ham: "Hvorledes har jeg fundet Nåde for dine Øjne, så du viser mig Velvilje, skønt jeg er fremmed?"
11 Boaz mah anih khaeah, Na sava duek pacoengah, kawbangmaw nam ni na khetzawn moe, nam no nam pa hoi na prae to na caeh taak pacoengah, na panoek vai ai ih prae ah nang zoh, tito kai khaeah ang thuih o boeh.
Boaz svarede hende: "Man har fortalt mig alt, hvad du har været for din Svigermoder efter din Mands Død, hvorledes du forlod din Fader og din Moder og dit Fædreland for at drage til et Folk, du ikke tidligere kendte;
12 Na sak ih hmuen pongah Angraeng mah tangqum na paek let tih; anih ih pakhraeh tlim ah abuep hanah nang zoh pongah, Israel Angraeng Sithaw mah kapop parai tangqum to na paek tih, tiah a naa.
HERREN gengælde dig, hvad du har gjort, og din Løn blive rigelig fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og søgte Ly!"
13 To naah Ruth mah, Ka angraeng, na mikcuk naakrak ah na omsak ah; kai loe na tamna nongpatanawk thung ih maeto angdoethaih ahmuen ah doeh ka om ai; toe na tamna khaeah monghaih lok nang thuih moe, tahmenhaih lok to nang thuih, tiah a naa.
Hun sagde: "Så har jeg da fundet Nåde for dine Øjne, Herre, siden du har trøstet mig og talt venligt til din Trælkvinde, skønt jeg ikke er så meget som en af dine Trælkvinder!"
14 Buhcaakhaih atue phak naah, Boaz mah anih khaeah, Hae ah angzoh loe, misurtui kathaw thungah takaw to nup loe caa ah, tiah a naa. Ruth loe cangaat kaminawk hoi nawnto anghnut; Boaz mah paek ih takaw to anih mah caak, anih zok amhah pacoengah doeh, takaw to amtlai vop.
Ved Spisetid sagde Boaz til hende: "Kom herhen og spis med og dyp din Bid i Eddiken!" Så satte hun sig hos Høstfolkene, og han rakte hende så meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mæt og endda levne.
15 Cang kanghmat akhuih han angthawk let naah, Boaz mah angmah ih kaminawk khaeah, Cangqui salak ih cang kanghmat to anih han akhuih o sak ah, anih to kawbang doeh naa o hmah.
Da hun rejste sig for at sanke Aks, bød Boaz sine Karle: "Lad hende også sanke mellem Negene og fornærm hende ikke;
16 Aah tangcae cangqui thoemto doeh anih hanah suem pae oh; anih mah akhui nasoe; anih to zoeh o hmah, tiah a naa.
I kan også trække nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan sanke dem op, og I må ikke skænde på hende!"
17 To pongah Ruth loe duembang khoek to cangqui to akhuih; akhuih ih cang to atit pacoengah, cang loe Ephah maeto phak duih.
Så sankede hun Aks på Marken lige til Aften; og da hun tærskede, hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.
18 Cang to a lak moe, vangpui thungah a phawh; akhuih ih cang to Noami khaeah patuek; Ruth mah zok kamhah ah caak pacoengah kamtlai takaw to tapawk moe, anih hanah a paek.
Derpå tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder så, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig mæt.
19 Amni mah anih khaeah, Vaihni loe naa ah maw cangqui na khuih? Naa ah maw tok na sak? Nang han khokhan pae kami to tahamhoihaih om nasoe, tiah a naa. To pacoengah Ruth mah amni khaeah a toksakhaih lawk tawnkung kawng to thuih pae; vaihni ka toksakhaih lawk tawnkung ih ahmin loe, Boaz, tiah a naa.
Da sagde hendes Svigermoder til hende: "Hvor har du sanket Aks i Dag, hvor har du været? Velsignet være han, der viste dig Velvilje!" Så fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde været hos, og sagde: "Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!"
20 Naomi mah a langah khaeah, Kadueh kami hoi kahing kami nuiah boeng ai ah tahmenhaih tawnkung, Angraeng loe tahamhoihaih om nasoe, tiah a naa. Naomi mah anih khaeah, To kami loe aicae ih canawk cakawh ah oh moe, aicae hoi kanghnai canawk maeto ah oh, tiah a naa.
Da sagde No'omi til sin Sønnekone: "HERREN, som ikke har unddraget de levende og døde sin Miskundhed, velsigne ham!" Og No'omi sagde fremdeles til hende: "Den Mand er en nær Slægtning af os; han er en af vore Løsere."
21 To naah Moab tanuh Ruth mah, To kami mah cangaat boih ai karoek to, ka toksah kaminawk hoi nawnto om poe ah, tiah ang naa, tiah a thuih pae.
Moabiterinden Rut sagde: "Han sagde også til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt færdige med min Høst!"
22 Naomi mah a langah Ruth khaeah, Ka canu, anih ih tanglanawk hoi nawnto na caeh to nang han hoih; minawk kalah lawk ah na caeh nahaeloe raihaih na tong moeng tih, tiah a naa.
Da sagde No'omi til sin Sønnekone: "Du gør ret, min Datter. i at følge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men på en anden Mark!"
23 To pongah Ruth loe cang hoi barli cang aat boih ai karoek to, Boaz ih tanglanawk taengah oh moe, cangqui to akhuih; anih loe amni khaeah oh poe.
Så holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder.
