Saam 119
1 Coek koi om ai loklam ah caeh ah, Angraeng ih kaalok to pazui kaminawk loe tahamhoih.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 A thuih ih loknawk to pakuem moe, palungthin boih hoiah anih pakrong kami loe tahamhoih.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 Nihcae loe zaehaih sah o ai; anih ih loklam ah caeh o.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Na loklam to loktangta hoi pazui hanah kaicae khaeah nang thuih.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 Aw, na paek ih loknawk to pazui thai hanah, lam nang patuek!
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 Na paek ih loknawk boih to ka pakuem nahaeloe, azathaih ka tongh mak ai.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 Katoeng na lokcaekhaih kam tuk naah, poektoenghaih hoiah nang to kang pakoeh han.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Nang paek ih loknawk to ka pazui han; aw kai hae na pahnawt hmah roe ah.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Kawbangmaw qoengthuem kami mah a caehhaih loklam to ciimsak thai tih? Na lok baktih toengah khosakhaih rang hoiah ni ciimsak tih.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 Palungthin boih hoiah nang to kang pakrong; Aw, nang paek ih loknawk hoi nam khraengsak hmah.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Na nuiah zaehaih ka sak han ai ah, na lok to palung thungah ka suek boeh.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Aw Angraeng, taham na hoih! Nang paek ih loknawk to na patuk ah.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Na pakha thung hoi tacawt na loknawk boih to pakha hoiah ka taphong boeh.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Hmuenmae congca hoi angraeng parai kami baktiah, na thuih ih loknawk pongah anghoehaih ka tawnh.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 Na loknawk to ka poek moe, na loklamnawk doeh ka khet han.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Nang paek ih loknawk pongah kang hoe, na lok to ka pahnet mak ai.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Ka hing moe, na lok pazui thai hanah, na tamna khaeah kahoih hmuen to sah ah.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Na kaalok thungah dawnrai hmuennawk ka hnuk thai hanah, ka mik hae na paong pae ah.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Long ah angvin ah ka oh; nang paek ih loknawk to kai khae hoi hawk ving hmah.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Na lokcaekhaih ka poek loiah ka hinghaih amro boeh.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Na lokpaekhaihnawk hoiah amkhraeng ving, amoek kami hoi tangoeng ih kaminawk to nang mah na thuitaek.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Nang thuih ih loknawk ka pazui pongah, kasaethuihaih hoi hnaphnaehaih to kai khae hoi na takhoe pae ving ah.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 Angraengnawk mah kai kasae ang thuih o; toe na tamna loe nang paek ih loknawk ni ka poek.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 Na thuih ih loknawk loe kang hoehaih hoi kai han poekhaih paekkung ah oh.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 Ka hinghaih loe maiphu thungah anghnut sut, na lok baktih toengah na hingsak ah.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Ka caehhaih loklam kawng ka thuih naah, nang pathim; nang paek ih loknawk to kai han na patuk ah.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Nang thuitaekhaih loklamnawk to na panoeksak ah; to tiah nahaeloe dawnrai hmuennawk to ka poek tih.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Palungset pongah ka hinghaih angpho sut boeh; na lok hoiah tha na caksak ah.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Alinghaih loklam thung hoi ka loih thai hanah, tahmenhaih hoi na kaalok to na paek ah.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 Kai loe loktang lam to ka qoih moe, na lokcaekhaih ka hmaa ah ka suek boeh.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Na thuih ih loknawk to kacakah ka patawnh boeh; Aw Angraeng, azathaih na tongsak hmah.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Ka palungthin nam ongsak boeh pongah, na thuih ih loklam pongah ka cawnh han.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 Aw Angraeng, na thuih ih loknawk pazuihaih loklam to na patuk ah; to loklam to boeng khoek to ka pazui han.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Na kaalok to ka pazui hanah, panoek thaihaih to na paek ah; ue, kaalok to palungthin boih hoiah ka pazui han.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Nang paek ih loknawk hoiah loklam na patuek ah; to loklam ah ni anghoehaih ka tawnh.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Ka palung hae khithaih bangah na ai ah, na thuih ih loknawk bangah paqoi ah.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Atho kaom ai hmuennawk khet han ai ah ka mik hae paqoi ving ah; na loklam ah na hingsak ah.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Nang zithaih tawn, na tamna khaeah na lok to caksak ah.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Na lokcaekhaih loe hoih baktih toengah, ka zit koek ih kasaethuihaih to na la pae ving ah.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Khenah, nang paek ih loknawk to ka poek khing; na toenghaih bangah na hingsak ah.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Aw Angraeng, na tahmenhaih rang hoiah na lok baktih toengah, na pahlonghaih kai khaeah angzo nasoe.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Na lok ah oephaih ka tawnh pongah, kai kasae thui kami to lok ka pathim han.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Ka pakha thung hoiah loktang lok to na la pae ving hmah; na lokcaekhaih ah ni oephaih to ka suek.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Na kaalok to dungzan hoi dungzan khoek to ka pazui han.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Nang patuk ih loknawk to ka pakrong pongah, pakaahaih om ai ah ka caeh han.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Nang paek ih loknawk to siangpahrangnawk hmaa ah ka thuih han, azathaih ka tongh mak ai.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 Kai loe ka palung ih, na lokpaekhaih ah kang hoe tih boeh.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 Ka palung ih na lokpaekhaih bangah ban ka payangh tahang moe, nang patuk ih loknawk to ka poek han.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Na tamna khaeah paek ih lok to panoek poe ah, to lok hoiah ni oephaih to nang paek.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Patangkhang naah hae lok mah monghaih ang paek; na lok mah ni kai ang hingsak.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Amoek kaminawk mah kai ang pahnui o thuih; toe kai loe na kaalok hoiah kam khraeng ving ai.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Aw Angraeng, canghnii ih lokcaekhaihnawk to ka pakuem poe pongah, monghaih to ang paek.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Kasae kaminawk hoi na kaalok pahnawt kaminawk pongah, palungphuihaih mah kai ang pazawk.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Nang patuk ih lok loe kholong ka caehhaih ahmuen kruekah kai ih laa ah oh.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Aw Angraeng, khoving ah, na hmin to ka poek moe, na kaaloknawk to ka pazui.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Nang paek ih loknawk ka pazuihaih loe ka sakzong ih hmuen ah oh boeh.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Aw Angraeng, nang loe kai taham ah na oh; na loknawk to ka pazui han, tiah ka thuih boeh.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Palungthin boih hoiah nang to kang pakrong boeh; na thuih ih lok baktih toengah na tahmen ah.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Ka caehhaih loklamnawk ka poek naah, nang paek ih loknawk bangah khok ka takan boeh.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Nang paek ih loknawk loe akra ai, karangah ka pazui roep.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Kasae kaminawk mah kai ang tuk o; toe na kaalok to ka pahnet ai.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Katoengah lok na caek pongah, aqum ah kang thawk moe, nang khaeah kawnhaih lok ka thuih han.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Kai loe nang zithaih tawn kaminawk hoi nang paek ih loknawk pazui kaminawk boih ih, ampui ah ka oh.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Aw Angraeng, long loe na tahmenhaih hoiah koi; na thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Aw Angraeng, na lok baktih toengah, na tamna khaeah kahoih hmuen to na sah pae ah.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Nang paek ih loknawk to ka tang pongah, palunghahaih hoi kahoih lokcaekhaih to na paek ah.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Loklam kam khraeng ving pongah, nang thuitaek vai boeh; toe vaihi loe na lok to ka tahngai boeh.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Nang loe na hoih, na sak ih hmuen doeh hoih; nang paek ih thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Amoek kaminawk mah amsawnlok hoiah kai ahmin ang set o sak; toe nang paek ih loknawk to palungthin boih hoiah ka pazui han.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Nihcae ih palung loe moithawk baktiah amkhawk; toe kai loe na kaalok ah anghoehaih ka tawnh.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Nang paek ih thuitaekhaih loknawk to kam tuk thai hanah, patangkhanghaih loe kai hanah hoih.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Na pakha pong ih kaalok loe kai hanah, sui hoi sumkanglung sangto pongah doeh hoih kue.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Na ban hoiah nang sak moe, krang ah nang coengsak; nang paek ih loknawk kam tuk thai hanah, panoekthaihaih to na paek ah.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 Na lok ah oephaih ka suek pongah, nang zithaih tawn kaminawk mah ang hnuk o naah anghoe o tih.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Aw Angraeng, nang loe toenghaih hoiah lok na caek, na oepthohhaih hoiah ni kai patang nang khangsak, tito ka panoek.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Na tamna khaeah na suek ih lok baktih toengah, na palungnathaih mah monghaih na paek nasoe, tiah lawk ka thuih.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Ka hing thai hanah, na palungnathaih kai khaeah om nasoe; na kaalok loe kang hoehaih ah oh.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Amoek kaminawk loe takung tidoeh om ai ah ka nuiah sethaih sak o pongah, azat o nasoe; toe kai loe nang patuk ih loknawk to ka pakuem han.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Nang zithaih tawn kami hoi na thuih ih loknawk panoek kaminawk loe, nang khaeah amlaem o let nasoe.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Azat ka tong han ai ah, nang thuitaekhaih loknawk pongah ka palung hae coek koi om ai ah om nasoe.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Na pahlonghaih to ka koeh loiah, ka pakhra thazok sut boeh; toe kai loe na lok ah ni oephaih to ka suek.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Ka miknawk mah na lok to danh, toe hnu ai; natuek naah maw kai nang mongsak tih? tiah ka thuih.
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 Kai loe kazaek moihin pailang baktiah ni ka oh sut boeh, toe nang thuitaekhaih loknawk to ka pahnet ai.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Na tamna ih ni loe nasetto maw akra vop tih? Kai pacaekthlaek kaminawk to natuek naah maw lok na caek han?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Na kaalok baktih na ai ah, amoek kaminawk mah kai hanah tangqom ang takaeh pae o.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Nang paek ih loknawk boih loe oepthoh; tidoeh na ai ah nihcae mah kai ang pacaekthlaek o; na bom ah.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Long nuiah nihcae mah kai ang tamit o tom boeh, toe na paek ih loknawk to ka pahnawt sut ai.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Nam lunghaih hoiah ka hinghaih hae pathawk ah, to tiah ni pakha hoi na thuih ih loknawk to ka pakuem thai tih.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Aw Angraeng, na lok loe van ah, dungzan khoek to cak.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Na oepthohhaih loe angzo han koi caanawk dung khoek to cak; long loe na caksak ih baktih toengah, oh poe.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Na sakzong ih atawk loe vaihni khoek to cak, to sak ih hmuennawk loe na tamna ah ni oh o boih.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Na kaalok to kang hoehaih ah om ai nahaeloe, patangkhanghaih hoiah kang hmaa tih boeh.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Nang patuk ih loknawk to natuek naah doeh ka pahnet mak ai; to loknawk hoiah ni nang hingsak.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Na pahlong ah, nang ih hmuen ah ni ka oh; kai loe nang patuk ih loknawk to ni ka pakrong.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 Kasae kaminawk loe kai hum hanah zing o; toe kai loe na thuih ih loknawk ni ka poek han.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Kacung bit baktiah kamtueng hmuennawk boih loe boenghaih oh, tiah ka hnuk; toe nang paek ih loknawk loe paroeai kawk.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Aw na lok hae kawkruk maw ka palung! Athun qui ka poek.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Ka misanawk pongah nang paek ih loknawk mah palung ang hasak kue; to loknawk loe ka taengah oh o poe.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Na thuih ih loknawk to ka poek pongah, kai patuk kaminawk boih pongah panoekhaih ka tawnh kue.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Nang patuk ih loknawk to ka pazui pongah, canghnii ih kaminawk pongah doeh panoekhaih ka tawnh kue.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Na lok tahngaih thai hanah, kasae loklamnawk thungah khok ka takan ai.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Nang patuk boeh pongah, na lokcaekhaih thung hoiah kam khraeng ai.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Ka pataeng naah na loknawk loe kawkruk maw luep! ue, ka pakha ah loe khoitui pongah doeh luep kue!
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Nang patuk ih loknawk rang hoiah palunghahaih to ka hnuk; to pongah katoeng ai loklamnawk boih to ka hnukma.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Na lok loe ka khok hanah hmaithaw ah oh moe, ka caehhaih loklam hanah aanghaih ah oh.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Katoeng na lokcaekhaih pazui han, tiah lokkamhaih to ka caksak han.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Paroeai patang ka khang; Aw Angraeng, na lok baktih toengah, na pathawk ah.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Aw Angraeng, ka pakha mah koehhaih baktiah paek ih hmuen to nang talawk pae hanah, kang hnik; na lokcaekhaihnawk to na patuk ah.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Ka hinghaih loe ka ban ah ni oh poe; toe na kaalok to ka pahnet ai.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Kasae kaminawk mah kai hanah thaang ang patung pae o; toe kai loe nang paek ih loknawk hoi kam khraeng ving ai.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Na thuih ih loknawk loe kai hanah dungzan qawk ah oh moe, ka palung anghoehaih ah oh.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Nang thuitaekhaih loknawk boeng khoek to pazui poe hanah, ka palungthin hae ka paongh.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Poek angphae kaminawk to ka hnukma; toe na kaalok loe ka palung.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Nang loe ka buephaih hoi kai pakaahaih ah na oh; na lok ah oephaih ka tawnh.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Nangcae kahoih ai hmuen sah kaminawk, kai khae hoi tacawt oh; ka Sithaw mah paek ih loknawk to ka pazui han.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Ka hing thai hanah, na lok baktih toengah na patawn ah; oephaih ka tawnh pongah na zatsak hmah.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Ka loih hanah, na patawn ah; nang thuitaekhaih loknawk to ka pazui poe han.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Na thuitaekhaih loknawk hoi amkhraeng kaminawk boih to na pahnawt; nihcae loe aling hanah lok amlai o.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Kami zae, long kaminawk boih to sum aek baktiah na takhoe baat pongah, na thuih ih loknawk to ka palung.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Nang kang zit loiah ka tasoeh; na lokcaekhaihnawk to ka zit.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Kai loe kamsoem lokcaekhaih hoi toenghaih to ka sak boeh; kai hnaphnae kaminawk khaeah na caeh taak hmah.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Na tamna kai ka hoih thai hanah na caksak ah; amoek kaminawk mah na pacaekthalek o hmah nasoe.
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Na pahlonghaih hoi na toenghaih loknawk to, mik hoiah ka khet.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Na palungnathaih baktih toengah, na tamna khaeah sah rae ah loe, nang thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Kai loe na tamna ah ni ka oh; na thuih ih loknawk ka panoek thai hanah, thaikophaih to na paek ah.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Aw Angraeng, vaihi loe na toksakhaih atue ah ni oh boeh; nihcae loe na kaalok to phraek o boeh.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Sui pongah doeh, ue, atui kaciim sui pongah doeh, nang paek ih loknawk to ka palung kue.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 To pongah nang paek ih loknawk boih loe toeng tiah ka poek; katoeng ai loklamnawk boih loe ka hnukma.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Na thuih ih loknawk loe dawnrai han oh; to pongah ka pakhra mah pazui.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Amtuengsak ih na loknawk mah aanghaih to ang paek moe, panoek ai kaminawk hanah panoekthaihaih to a paek.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Na paek ih loknawk to ka poek loiah, angpho hoiah pakha ka aang sut boeh.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Na hmin palung kaminawk khaeah na sak ih baktih toengah, palungnathaih hoiah na khen ah.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Na lok hoiah ka khok tangkannawk hae toengsak ah; zaehaih mah na uk hmah nasoe.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Nang patuk ih loknawk to ka pazui thai hanah, pacaekthlaekhaih thung hoiah na loisak ah.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Na tamna nuiah na mikhmai to pansak ah loe, nang thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Kaminawk mah na kaalok to pazui o ai pongah, ka mik hoiah mikkhraetui vapuituinawk baktiah longh.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Aw Angraeng, nang loe na toeng, na lokcaekhaihnawk doeh toeng.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Na thuih ih loknawk loe toeng moe, oepthoh.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Ka misanawk mah na thuih ih loknawk pahnet o ving boeh pongah, poekhaih tha ang zok o sak sut boeh.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Na lok loe ciim parai; to pongah na tamna mah palung.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Kai loe takpum thoengkae moe, hnap han koi kami ah ka oh; toe nang paek ih loknawk to ka pahnet ai.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Na toenghaih loe dungzan khoek to oh, na lok loe loktang ah oh.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Raihaih hoi patanghaih mah kai ang khuk khoep boeh; toe nang paek ih loknawk loe kang hoehaih ah oh.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Na thuih ih katoeng loknawk loe dungzan khoek to cak; ka hinghaih hanah, panoekthaihaih to na paek ah.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Palungthin boih hoiah ka hangh, Aw Angraeng, na tahngai pae ah! Nang thuitaekhaih loknawk to ka pazui han.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Nang khaeah kang hang; na thuih ih loknawk pazui thai hanah, na pahlong ah.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Akhawnbang khawnthaw ah nang khaeah kang hangh; na lok ah oephaih ka tawnh.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Na lok ka poek hanah, qum taning ah kang lawt.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Nam lunghaih baktih toengah ka hanghaih lok hae na tahngai pae ah; Aw Angraeng, na lokcaekhaih baktih toengah, na pathawk ah.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Kasae poekhaih pazui kaminawk loe kasae sak hanah kai khaeah anghnaih o aep; toe nihcae loe na kaalok hoiah angthla o.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Aw Angraeng, nang loe na zoi, nang paek ih loknawk boih loe loktang lok ah oh.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Na thuih ih loknawk loe dungzan khoek to na caksak boeh, tito canghnii hoi ni ka panoek boeh.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Na kaalok to ka pahnet ai pongah, patang ka khanghaih hae na poek pae ah loe, na pahlong ah.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Kai hae angsak haih ah loe, na krang ah; na lok baktih toengah na hingsak ah.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Kasae kaminawk loe na thuitaekhaih loknawk to pakrong o ai pongah, pahlonghaih hoiah angthla o.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Aw Angraeng, na palungnathaih loe len parai; na lokcaekhaihnawk baktih toengah kai hae na hingsak ah.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Kai pacaekthlaek kami hoi ka misanawk loe pop o parai; toe kai loe na thuih ih loknawk hoiah kam khraeng ai.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Nihcae loe na lok pazui o ai pongah, oep om ai kaminawk to ka khet naah ka panuet.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Nang patuk ih loknawk kawkruk maw ka palung, tito panoek ah; Aw Angraeng, nam lunghaih ah na hingsak ah.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Na lok loe tangsuek na hoi boeh ni loktang ah oh; katoeng lok na caekhaihnawk boih loe dungzan khoek to cak.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Takung om ai ah angraegnawk mah kai ang pacaekthlaek o; toe ka palungthin mah loe na lok to zit.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Pop parai hmuenmae hnu kami baktih toengah, kai loe na lok pongah ni anghoehaih ka tawnh.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Kai loe amsawnlok to ka hnukma moe, ka panuet, toe na kaalok loe ka palung.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Na caek ih katoeng lok pongah, nito naah vai sarihto nang kang pakoeh.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Na kaalok palung kaminawk loe kalen parai monghaih to tawnh o; nihcae to tih mah doeh pakha mak ai.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Aw Angraeng, na pahlonghaih to ka zing moe, nang paek ih loknawk to ka pazui boeh.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Na thuih ih loknawk to palungthin boih, ka hinghaih boih mah pazui boeh.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Nang patuk ih loknawk hoi na thuih ih loknawk to ka pazui boeh; ka loklamnawk boih loe na hmaa ah oh.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Aw Angraeng, ka hanghaih lok hae na hmaa ah pha nasoe; na lok baktih toengah panoekhaih na paek ah.
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Tahmen kang hnikhaih lok hae na hmaa ah pha nasoe; na thuih ih lok baktih toengah na loisak ah.
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Nang thuitaekhaih loknawk to nang patuk naah, ka pahni mah pakoehhaih lok to thui tih.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Nang paek ih loknawk boih loe toeng pongah, ka palai mah na lok to laa ah sah tih.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Nang patuk ih loknawk to ka qoih boeh pongah, na ban mah kai na bomh nasoe.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Aw Angraeng, na pahlonghaih hnuk han ka koeh phi boeh; na kaalok loe kang hoehaih ah oh.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Nang kang pakoeh thai hanah, ka pakhra hae na pathawk ah; na lokcaekhaihnawk mah na bomh nasoe.
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Kai loe tuu kanghmaa baktiah loklam kang hmang sut boeh; na tamna to pakrong ah; nang paek ih loknawk to ka pahnet ai.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
