Saam 103

1 David ih Saam m laa. Aw ka hinghaih, Angraeng to tahamhoihaih paek ah; kai ih takoh thungah kaomnawk boih, anih ih ciimcai ahmin to pakoeh oh.

(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

2 Aw ka hinghaih, Angraeng to tahamhoihaih paek ah, ang paek ih kahoih hmuennawk boih to pahnet hmah;

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

3 Anih mah ni na zaehaihnawk to tahmen moe, na nathaihnawk boih to hoihsak,

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

4 amrohaih thung hoiah na hinghaih to akrang moe, amlunghaih hoi a palungnathaih hoiah na lu to ang khuk pae,

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

5 na tha oh lihaih to tahmu baktiah angthasak hanah, kahoih hmuen hoiah na koehhaih to akoepsak.

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

6 Angraeng loe pacaekthlaekhaih tongh kaminawk to katoeng ah lokcaek.

HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

7 Mosi khaeah angmah ih loklam to panoeksak moe, Israel caanawk khaeah a sak ih hmuennawk to panoeksak.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

8 Angraeng loe palungnathaih hoi amlunghaih to tawnh, palung sawk, anih loe palungnathaih hoiah koi.

barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

9 Anih loe zaehaih net poe mak ai; palung doeh phui poe mak ai.

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

10 Anih loe aicae zaehaih baktiah lokcaek ai; a sakpazae o haih baktiah doeh pathok ai.

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

11 Van loe long pongah sang kue baktih toengah, anih zii kaminawk hanah anih palungnathaih loe len parai.

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

12 Ni angyae hoi niduem loe angthla parai baktih toengah, aicae zaehaih to kangthla ah ang takhoe pae ving boeh.

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

13 Ampa mah a caanawk tahmen baktih toengah, anih zii kaminawk loe Angraeng mah tahmen.

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

14 Aicae hae kawbangah maw a sak, tito anih mah panoek; aicae loe maiphu ah ni a oh o, tiah anih mah panoek.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

15 Kami hinghaih aninawk loe qam baktih, lawk ih apawk baktiah ni oh.

som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

16 Takhi song naah apawk loe anghmat boih, a ohhaih ahmuen mataeng doeh panoek thai ai boeh.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

17 Toe anih zithaih tawn kaminawk khaeah loe, Angraeng amlunghaih to dungzan hoi dungzan khoek to oh, a toenghaih loe a caanawk ih a caanawk patoeng khoek to oh,

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

18 a lokmaihaih aek ai kaminawk hoiah a paek ih loknawk pazui han panoek kaminawk loe to tiah om o tih.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

19 Angraeng loe angmah ih angraeng tangkhang to van ah caksak moe, a ukhaih prae mah pazawk boih.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

20 Thacak moe, a thuih ih lok baktiah kasah, nangcae angmah ih vankaminawk, Angraeng to tahamhoihaih paek oh.

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

21 Anih koehhaih kasah, a toksah kaminawk boih, anih ih misatuh kaminawk boih, Angraeng to tahamhoihaih paek oh.

Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

22 A ukhaih prae thung ih ahmuen kruekah kaom a toksah kaminawk, Angraeng to tahamhoihaih paek oh; Aw ka hinghaih, Angraeng to tahamhoihaih paek ah.

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!