Palungha Lok 19
1 Lok kangkoih ah apae thaih kamthu pongah loe, toenghaih loklam pazui amtang kami to hoih kue.
Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
2 Kahoih ai poekhaih loe, panoekhaih tawn ai; tawt hoi khok takan kami loe loklam caeh pazae.
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
3 Kami amthuhaih mah a caehhaih loklam to amkhraengsak moe, palung thung hoiah Angraeng to kasae a thuih.
Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
4 Hmuenmae angraeng kami loe ampui tawnh mang; toe kamtang loe a imtaeng kami mah doeh caehtaak.
Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5 Amsoem ai hmuen hnukung ah om kami loe danpaek ai ah om mak ai; amsawnlok thui kami doeh loih mak ai.
Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
6 Pop parai kaminawk loe ukkung palung anghoehaih to sak hanah koeh o; tangqum paek thaih kami loe kami boih hoiah ampui ah oh.
Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
7 Amtang kami loe angmah ih nawkamyanawk mah doeh hnukma o; angmah ih ampuinawk mah cae loe kawkruk maw ayae o taak tih! Anih loe tahmenhaih hnik hanah nihcae hnukah patom, toe nihcae mah anghmat o taak boih.
Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
8 Palunghahaih tawn kami loe a hinghaih to palung; panoekhaih amtuk kami loe khosak hoihaih to hnu tih.
Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
9 Amsoem ai hmuen hnukungah om kami loe danpaek ai ah om mak ai; amsawnlok thui kami loe amro tih.
Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
10 Kamthu loe kahnaep ah khosak han krah ai; tamna mah angraengnawk uk hanah krah ai.
Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
11 Palungha kami loe palungphuihaih to pauep thaih; minawk sakpazaehaih tahmen kami loe lensawkhaih to tawnh.
Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12 Siangpahrang palungphuihaih loe kahang kaipui baktiah oh moe, anih hoihhaih loe phroh nui ih dantui baktiah oh.
Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13 Caa kamthu loe ampa amrohaih ah oh, angzoeh koeh zu loe apet ai ah kaca tui baktiah oh.
Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14 Im hoi hmuenmae loe ampa ih qawk ah oh; toe palungha zu loe Angraeng khae hoi hak ih qawk ni.
Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15 Thasae kami loe iih sawk, thasae kami pakhra loe zok amthlam tih.
Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
16 Thuitaekhaih lok tahngai kami loe hinglung sawk; toe a caehhaih loklam patoek kami loe dueh tih.
Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17 Amtang khenzawn kami loe Angraeng hanah hmuen coi pae baktiah ni oh; anih loe a sak ih hmuen baktiah atho hnu let tih.
Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18 Thuitaek thaih koiah oh naah, na caa to thuitaek ah; anih qahhaih to tahmen hmah.
Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
19 Palungphui kami loe danpaekhaih to hnu tih; anih to na pahlong nahaeloe, anih to na pahlong tuektuek han angai tih.
Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
20 Thuitaekhaih lok to tahngai ah loe, patukhaih lok to talawk ah, to tiah nahaeloe atue boeng naah palung na ha tih.
Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
21 Kami ih palung thungah sak atimhaih oh mangh; toe Angraeng khokhanhaih mah ni sak atimhaih to caksak tih.
I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
22 Boeng thai ai amlunghaih loe kami mah koeh ih hmuen ah oh; amtang kami loe lok amlai kami pongah hoih kue.
Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
23 Angraeng zithaih loe hinghaih ah oh; to tiah poekhaih tawn kami loe koehhaih to acung tih; raihaih tidoeh tongh mak ai.
HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
24 Thasae kami loe saoek nui hoiah a ban to azuh moe, buh abah han mataeng doeh paqak.
Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
25 Minawk tiah doeh sah ai kami to danpaek ah, poekhaih tawn ai kami to palungha lat tih; khopoek thaih kami to zoeh ah, palungha aep tih.
Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
26 Ampa ih hmuenmae to pasaengh boih moe, amno to haek kami loe, azathaih paek capa, kasaethuihaih tongsak capa ah oh.
Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
27 Ka capa, thuitaekhaih lok to tahngai ai ah na oh nahaeloe, thuitaek ih panoekhaih loknawk hoiah nam khraeng ving tih.
Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
28 Lok amlai kami han hnukungah om kami loe, katoengah lokcaekhaih tiah doeh sah ai kami ah oh; kahoih ai kami loe kahoih ai hmuen to kakhraem caaknaek baktiah a caak.
Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
29 Kami tiah doeh sah ai kami hanah danpaekhaih to oh, kamthu hanah loe bohhaih to oh.
Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
