Nambar 9

1 Izip prae hoi tacawt o pacoeng, saning hnetto haih, khrah hmaloe koek naah, Sinai praezaek ah Angraeng mah Mosi khaeah,

Og Herren talte til Moses i Sinai ørken i det annet år efterat de var gått ut av Egyptens land, i den første måned, og sa:

2 atue phak naah Israel kaminawk misong loihaih ni to uumsak ah.

Israels barn skal holde påske på den fastsatte tid.

3 Sakhaih atawk baktih, sakhaih daan baktih toengah, hae khrah hatlai palito, duembang phak naah loe, uumhaih poih to sah oh, tiah a naa.

Den fjortende dag i denne måned, mellem de to aftenstunder, skal I holde påske på den fastsatte tid. Efter alle lover og forskrifter som gjelder om den, skal I holde den.

4 To pongah Mosi mah Israel kaminawk khaeah, misong loihaih poih to sak o hanah a thuih pae.

Da talte Moses til Israels barn og sa at de skulde holde påske.

5 To pongah khrah tangsuek, ni hatlai palito naah, Sinai praezaek ah misong loihaih poih to a sak o; Angraeng mah Mosi khaeah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk mah sak o.

Og de holdt påske i den første måned, på den fjortende dag i måneden, mellem de to aftenstunder, i Sinai ørken; aldeles som Herren hadde befalt Moses, således gjorde Israels barn.

6 Toe kadueh kami pongah kaciim ai thoemto kaminawk loe, misong loihaih poih to sah o thai ai pongah, Mosi hoi Aaron khaeah angzoh o moe,

Men det var nogen menn som var blitt urene av et lik, så de ikke kunde holde påske den dag; disse menn trådte samme dag frem for Moses og Aron

7 Mosi khaeah, Kadueh kami pongah kaicae loe ka ciim o ai boeh; tipongah atue phak naah kalah Israel kaminawk baktih toengah, Angraeng khaeah hmuen tathlanghaih nang sahsak ai loe? tiah a naa o.

og sa til ham: Vi er blitt urene av et lik; hvorfor skal det være oss nektet å bære frem Herrens offer på den fastsatte tid sammen med de andre Israels barn?

8 Mosi mah nihcae khaeah, Nangcae kawng pongah Angraeng mah lok na paek ai karoek to, zing o raeh, tiah a naa.

Da sa Moses til dem: Vent, så jeg kan få høre hvad Herren befaler om eder.

9 To naah Angraeng mah Mosi khaeah,

Og Herren talte til Moses og sa:

10 Israel kaminawk khaeah, Nangcae hoi na caanawk loe kadueh kami pongah ciimcai ai ah na oh o moe, kholong kangthla ah na caeh o cadoeh, misong loihaih poih to na sah o thai tih.

Tal til Israels barn og si: Om nogen blandt eder eller blandt eders efterkommere er blitt uren av et lik eller er på langreise, skal han allikevel holde påske for Herren;

11 Khrah hnetto haih, ni hatlai palito, duembang ah sah oh; nihcae mah tuucaa moi hoi aan kakhaa to taeh thuh ai ih takaw hoiah nawnto caak o han oh.

i den annen måned på den fjortende dag, mellem de to aftenstunder, skal de holde den; med usyret brød og bitre urter skal de ete påskelammet.

12 Moi to khawnbang khoek to amtlai o sak han om ai; ahuh to khaek ai ah, misong loihaih poih sakhaih atawk baktih toengah sak o han oh.

De skal ikke levne noget av det til om morgenen og ikke bryte noget ben på det; de skal i ett og alt holde påsken efter loven som gjelder om den.

13 Toe amhnonghaih om ai, kholong ah doeh caeh ai to mah, misong loihaih poih to sah ai kami loe, atue phak naah Angraeng khaeah hmuen tathlanghaih sah ai pongah, anih to angmah ih kaminawk salak hoiah takhoe ving han oh; anih loe zaehaih atho to hnu tih.

Men den som er ren og ikke er på reise og enda lar være å holde påske, han skal utryddes av sitt folk, fordi han ikke bar frem Herrens offer på den fastsatte tid; den mann skal lide for sin synd.

14 Nangcae khaeah kaom angvin mah Angraeng hanah misong loihaih ni to uum han koeh nahaeloe, sak zong ih misong loihaih baktih, poih sakhaih atawk baktih toengah a sak han oh; prae kami hoi angvin hanah poih sakhaih dan kangvan ah sah paeh, tiah a naa.

Og når en fremmed opholder sig hos eder og vil holde påske for Herren, så skal han holde den efter loven om påsken og efter forskriftene om den; der skal gjelde én lov for eder, både for den fremmede og for den innfødte i landet.

15 Kahni im sakhaih niah, hnukung ah kaom, kahni im to tamai mah khuk hmoek; duembang hoi akhawnbang khoek to kahni im ranui ah hmai baktiah amtueng.

Den dag tabernaklet blev reist, dekket skyen tabernaklet, vidnesbyrdets telt; og om aftenen var der som et ildskjær over tabernaklet like til om morgenen.

16 To tiah oh poe; athun ah tamai mah khuk moe, aqum ah hmai baktiah amtueng.

Således var det alltid: Skyen dekket det, og om natten var der som et ildskjær.

17 Tamai mah kahni im to caehtaak naah, Israel kaminawk kholong caeh o moe, tamai tabok naah, Israel kaminawk mah im to sak o.

Og hver gang skyen løftet sig fra teltet, brøt Israels barn straks op; og på det sted hvor skyen lot sig ned, der leiret Israels barn sig.

18 Angraeng mah paek ih lok baktih toengah, Israel kaminawk kholong caeh o moe, Angraeng mah paek ih lok baktih toengah nihcae mah im to sak o; kahni im nuiah tamai oh nathung, nihcae loe angmacae ih kahni im ah anghak o.

Efter Herrens befaling brøt Israels barn op, og efter Herrens befaling leiret de sig; alle de dager skyen hvilte over tabernaklet, lå de i leir.

19 Kahni im nuiah atue kasawk ah tamai oh naah, Israel kaminawk kholong caeh o ai, Angraeng mah paek ih lok to a zing o.

Når skyen blev over tabernaklet i mange dager, da rettet Israels barn sig efter det som Herren hadde sagt, og brøt ikke op.

20 Kahni im nuiah atue setta thung tamai tabok naah loe, Angraeng mah paek ih lok baktih toengah anghak o; to pacoengah Angraeng mah paek ih lok baktih toengah kholong caeh o let.

Stundom hendte det at skyen var bare nogen få dager over tabernaklet; efter Herrens befaling lå de da i leir, og efter Herrens befaling brøt de op.

21 Duembang hoi akhawnbang khoek to tamai tabok moe, akhawnbang ah tamai van bangah angkhong tahang naah, Israel kaminawk kholong caeh o; khodai ah doeh, khoving ah doeh, tamai angkhong tahang kruek, kholong a caeh o.

Men stundom hendte det at skyen var der bare fra aften til morgen; når da skyen løftet sig om morgenen, brøt de op. Eller den var der en dag og en natt; når da skyen løftet sig, brøt de op.

22 Kahni im nuiah ni hnetto maw, to tih ai boeh loe khrah to maw, to tih ai boeh loe saningto maw, tamai mah khuk nahaeloe, Israel kaminawk loe tamai oh nathung kholong caeh o mak ai, anghak o tih; toe tamai van ah angkhong tahang nahaeloe, nihcae mah kholong caeh amsak o tih.

Eller den var der et par dager eller en måned eller enda lenger; når skyen drygde så lenge og blev liggende over tabernaklet, da lå Israels barn i leir og brøt ikke op, men når den løftet sig, brøt de op.

23 Angraeng mah paek ih lok baktih toengah, nihcae loe im ah anghak o moe, Angraeng mah paek ih lok baktih toengah, nihcae loe kholong caeh amsak o; Angraeng mah Mosi ban ah paek ih lok baktih toengah, Angraeng ih lok to tahngaih o.

Efter Herrens befaling leiret de sig, og efter Herrens befaling brøt de op; de rettet sig efter det som Herren hadde sagt - efter det som Herren hadde befalt ved Moses.