Marka 12
1 Anih mah nihcae khaeah patahhaih hoiah lokthuih pae. Kami maeto mah misur takha tawnh, sipae a thungh boih pacoengah, misurtui pasawhaih long to takaeh moe, toephaih im to a sak, a thungah toksah kaminawk khaeah takha a tlaisak pacoengah, angmah loe kholong kangthla ah caeh.
Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
2 Athaih pakhrikhaih tue phak naah, toksah kaminawk khae hoi athaih lak hanah, takha thung toksah kaminawk khaeah tamna maeto a patoeh.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.
3 Nihcae mah to kami to naeh o moe, boh o pacoengah, bangkrai ah patoeh o.
Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
4 Anih mah kalah tamna nihcae khaeah patoeh let; anih to thlung hoiah vah o pongah lu ah ahmaa oh, anih to azat thok parai ah sak o pacoengah, patoeh o ving.
Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
5 Anih mah kalah tamna to patoeh let bae; to kami to nihcae mah hum o, kalah pop parai tamnanawk thung ih thoemto kaminawk to a boh o moe, thoemto kaminawk loe hum o.
Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
6 To tiah om cadoeh a palung duek ih, a capa maeto tawnh vop, hnukkhuem koek ah anih to nihcae khaeah patoeh, nihcae mah ka capa loe saiqat o tih hmang, tiah a poek.
Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."
7 Toe takha thung toksah kaminawk mah, Hae kami loe qawktoep kung ah oh; angzo oh, anih to hum o si, to tiah sak nahaeloe qawk loe aicae taham ah om tih, tiah a thuih o.
Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
8 Nihcae mah anih to naeh o moe, hum o pacoengah, misur takha tasa bangah vah o.
Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.
9 To tiah nahaeloe misur takha tawnkung mah nihcae to kawbangmaw sah tih? Anih to angzo tih, takha thungah toksah kaminawk to hum ueloe, misur takha to kalah kaminawk khaeah paek tih.
Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.
10 Imsah kaminawk mah pahnawt o sut ih thlung loe im takii ih kacak koek thlung ah oh boeh:
Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
11 hae loe Angraeng mah sak ih hmuen ah oh moe, aicae mikhnuk ah loe dawnrai hmuen ah oh, tiah tarik ih cabu to na kroek o vai ai maw? tiah a naa.
Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."
12 Anih mah thuih ih patahhaih lok loe nihcae thuih koehhaih ih ni, tiah panoek o naah, anih naeh thai hanah atue karaem to pakrong o, toe kaminawk to zit o: to pongah anih to caeh o taak ving.
Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13 Anih mah thuih ih lok pongah zaehaih naeh thaih hanah, Farasinawk hoi thoemto Herod kaminawk Jesu khaeah patoeh o.
Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
14 To kaminawk phak o naah, nihcae mah anih khaeah, Patukkung, nang loe loktang lok to na thuih, mi kawbaktih zithaih doeh na tawn ai: kaminawk ih mikhmai doeh na khen ai, Sithaw ih loklam to loktang ah na patuk, tito kang panoek o: to pongah Caesar khaeah tamut paek han krak maw, krah ai?
Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
15 Ka paek o han maw, to tih ai boeh loe ka paek o mak ai? tiah a naa o. Toe nihcae mah alinghaih hoiah sak o ih hmuen to anih mah panoek pae pongah, nihcae khaeah, Tipongah nang tanoek o loe? Phoisa maeto na sin oh, khen noek ue, tiah a naa.
Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
16 Nihcae mah phoisa to sin pae o. Anih mah nihcae khaeah, Hae ih krang hoi tarik ih ca loe mi ih maw? tiah a naa. Nihcae mah anih khaeah, Caesar ih, tiah a naa o.
Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
17 Jesu mah nihcae khaeah, Caesar ih hmuennawk to Caesar khaeah paek oh loe, Sithaw ih hmuennawk to Sithaw khaeah paek oh, tiah a naa. Nihcae loe anih nuiah dawnrai o.
Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
18 Angthawk lethaih om ai, tiah kathui Sadusinawk anih khaeah angzoh o moe, anih to lokdueng o.
Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19 Patukkung, Mosi mah kaicae khaeah, Kami maeto ih amya loe, caa sah ai ah a zu to dueh taak ving nahaeloe, anih ih zu to amnawk mah la ueloe, amya hanah atii pakhrah pae tih, tiah tarik ih oh.
"Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20 Nawkamya sarihto oh o: nihcae thungah kacoeh koek loe zu lak, toe caa sah ai ah a zu to duek taak ving.
Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
21 Hnetto haih amnawk mah to nongpata to lak, toe caa sah ai ah duek taak let bae: to tiah thumto haih amnawk mah doeh caa sah ai ah a duek ving.
Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.
22 Nawkamya sarihto mah, nongpata to zu o haih boih: toe caa sah ai, hnukkhuem koek ah loe nongpata doeh duek toeng.
Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.
23 Angthawk lethaih niah nihcae angthawk o naah, to nongpata loe mi ih zu ah maw om tih? Mi sarihto mah zu o haih boih, tiah a naa o.
I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
24 Jesu mah nihcae khaeah, Cabu thung ih loknawk to na panoek o ai moe, Sithaw thacakhaih na panoek o ai pongah, na poek o pazae boeh.
Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25 Duekhaih hoiah nihcae angthawk o naah loe, zu lakhaih to om mak ai, zu sava ah ohhaih doeh om mak ai boeh; van prae ih van kaminawk baktiah ni om o tih boeh.
Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26 Kadueh kaminawk angthawkhaih kawng pongah, kabuk thingqam thung hoiah Sithaw mah Mosi khaeah, Kai loe Abraham ih Sithaw, Isak ih Sithaw, Jakob ih Sithaw ah ka oh, tiah thuih ih lok to Mosi ih cabu thungah na kroek o vai ai maw?
Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 Anih loe kadueh kaminawk ih Sithaw na ai, kahing kaminawk ih Sithaw ah ni oh: to pongah na poek o pazae boeh, tiah a naa.
Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
28 To pacoengah ca tarik kami maeto angzoh, nihcae lok angaekhaih lok to anih mah thaih, nihcae ih lok to Jesu mah kahoihah pathim pae, tiah panoek naah, anih khaeah, Kaalok boih thungah kawbaktih kaalok maw lokpui koek? tiah a dueng.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"
29 Jesu mah anih khaeah, Aicae Angraeng Sithaw loe Angraeng maeto ah ni oh: Aw Isarael kaminawk, tahngai oh, kaalok boih thungah hmaloe koek loe,
Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30 na Angraeng Sithaw to palungthin boih, na hinghaih boih, na poekhaih boih, na thacakhaih boih hoiah palung ah: hae loe hmaloe koek kaalok ah oh.
og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31 Hnetto haih loe, Na imtaeng kami to na takpum baktih toengah palung ah, tiah thuih ih lok hae ni. Hae hnetto pongah kalen kue kalah kaalok roe om ai boeh, tiah a naa.
Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."
32 Ca tarik kami mah anih khaeah, Patukkung, na thuih ih lok loe hoih, Sithaw maeto khue ni oh, tiah thuih ih lok loe loktang ah ni oh: anih ai ah loe kalah Sithaw roe om ai.
Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33 Anih to palungthin boih, panoekhaih boih, hinghaih boih, thacakhaih boih hoiah palung moe, a imtaeng kami to angmah baktih toengah palunghaih loe, hmai angbawnhaih hoi hmuen paekhaihnawk pongah doeh lokpui kue, tiah a naa.
Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
34 Jesu mah palunghahaih hoiah lok pathim pae, tito panoek naah, anih khaeah, Nang loe Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae hoiah nang thla ai boeh, tiah a naa. To pacoengah loe mi mah doeh anih khaeah lokdueng o ai boeh.
Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.
35 Jesu mah tempul thungah patuk naah, anih mah hae tiah thuih, Ca tarik kaminawk mah kawbangmaw Kri loe David ih capa ni, tiah thuih o?
Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36 David angmah mataeng doeh Kacai Muithla rang hoiah, Angraeng mah kai ih Angraeng khaeah, Na misanawk na khok tlim ah ka suem ai karoek to, ka bantang bangah anghnu ah, tiah a naa.
David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37 David angmah mataeng doeh anih to Angraeng, tiah kawk; to tiah nahaeloe kawbangah maw Anih loe David ih capa ah oh lat? tiah a dueng.
David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
38 Jesu mah patuk naah nihcae khaeah, Ca tarik kaminawk khae hoi acoe oh, nihcae loe kahni kasawk to angkhuk o moe, hmuenmae zawhhaih ahmuennawk ah saiqat paekhaih to a koeh o,
Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene
39 Sineko ah anghnuthaih ahmuen kahoih koek to a koeh o moe, buh raenghaih poihkung ah kasang koek ahmuen ah anghnut han a koeh o:
og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;
40 nihcae mah lamhmainawk ih im to lomh pae o moe, angsak cophaih hoiah atue kasawkah lawk a thuih o, tiah a naa.
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
41 Jesu loe tangka pacaenghaih tabu taengah anghnut moe, kaminawk mah kawbangmaw phoisa tabu thungah phoisa pacaeng o, tito a khet: angraeng parai kaminawk mah loe phoisa to kapop ah pacaeng o.
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42 To naah lamhmai mithoe maeto angzoh moe, phoisa dip hnetto a pacaeng, to phoisa dip hnetto loe phoisa pia maeto ah oh.
Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".
43 Anih mah a hnukbang kaminawk angmah khaeah kawk moe, nihcae khaeah, Loktang kang thuih o, phoisa tabu thungah pacaeng kaminawk boih thungah, kapop kue ah phoisa pacaeng kami loe hae lamhmai mithoe hae ni.
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
44 Nihcae boih loe a tawnh o ih kamtlai thung hoiah ni a paek o; toe lamhmai nongpata loe, amtanghaih thung hoiah a hing thung a tawnh ih, hmuen boih a paek kik boeh, tiah a naa.
Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
