Luka 8
1 To pacoengah, Jesu loe vangpui hoi vangta boih ah caeh moe, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae ih kahoih tamthanglok to taphong, a hnukbang hatlai hnettonawk doeh anih khaeah oh o.
Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2 Taqawk sae mah naehhaih thung hoi ngan katui let thoemto nongpatanawk, takoh thung hoiah taqawk sae sarihto tacawt Meri, tiah kawk ih Magdalene,
og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;
3 Herod ih im khenzawnkung, Chuza ih zu Joanna, Susanna hoi Anih han angmacae ih hmuennawk kapaek kalah nongpatanawk to oh o.
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4 Avang kruek ih pop parai kaminawk nawnto amkhueng o moe, Anih khaeah angzoh o, to naah anih mah patahhaih lok to thuih pae:
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5 aantii haeh kami loe angmah ih aantii to haeh hanah a caeh: antii to a haeh naah thoemto loe loklam ah krak; kaminawk mah cawh o moe, van ih tavanawk mah akhuih o ving.
"En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.
6 Thoemto loe thlung nuiah krak; akra ai ah amprawk roep, toe long kahoih om ai pongah azaem ving.
Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7 Thoemto loe soekhring thungah krak; soekhring qoeng tahang naah, aankung to tacet hmoek.
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8 Thoemto aantii loe long kahoih nuiah krak, amprawk tahang moe, alet cumvai khoek to athaih. Hae loknawk a thuih pacoengah, anih mah, Thaihaih naa tawn kami loe thaih nasoe, tiah a naa.
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"
9 A hnukbang kaminawk mah patahhaih lok thuih koehhaih to anih khaeah dueng o.
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
10 Anih mah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae tamqu lok panoekhaih to nangcae khaeah paek boeh: toe kalah kaminawk khaeah loe patahhaih lok hoiah thuih han ih ni paek; Nihcae loe khen o cadoeh hnu o mak ai, thaih o cadoeh panoek o mak ai, tiah a naa.
Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
11 Patahhaih lok thuih koehhaih loe hae tiah oh: aantii loe Sithaw lok to ni.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 Loklam ah krah aantii loe tamthanglok hoih thaih kami ah oh o, toe nihcae mah lok to tang o ueloe, pahlonghaih hnu o moeng tih, tih pongah taqawk loe angzoh moe, nihcae palung thung ih lok to lak pae ving.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13 Thlung nuiah kakrah aantii loe lok to thaih o moe, anghoehaih hoiah talawk o roep; toe tangzun om ai, a tanghaih loe nawnetta thung khueah oh pongah, pacuekhaih tue phak naah amtimh ving kami thuih koehhaih ih ni.
Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 Soekhring thungah kakrah aantii loe lok to thaih o, toe hae long nui khosak mawnhaih, angraenghaih hoi kanawm acaenghaihnawk mah lok to khuk khoep pongah, athaih athai ai kami to thuih koehhaih ih ni.
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15 Toe kahoih long nuiah kakrah aantii loe, lok to toenghaih palungthin, kahoih palungthin hoiah tahngai moe, pakuem kami, palungsawkhaih hoiah athaih athai kami to thuih koehhaih ih ni.
Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16 Mi mah doeh hmaithawk paaang naah, takho hoiah khuk vai ai, to tih ai boeh loe iihkhun tlim ah suem vai ai; imthung ah akun kaminawk mah aanghaih hnuk o thai hanah, hmaithawk paaanghaih ahmuen ah ni a suek o.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17 Amtueng thai ai, tamquta ah kaom hmuen tidoeh om ai baktih toengah, amtueng ai, panoek han ai ah kanghawk, hmuen tidoeh om ai.
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18 To pongah kawbangmaw ka thaih thai han, tiah acoehaih hoiah lok to tahngai oh: mi kawbaktih doeh katawn kami loe paek aep tih; katawn ai kami loe ka tawnh boeh, tiah a poek ih hmuen to doeh la pae kik tih, tiah a naa.
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
19 Jesu ih amno hoi nawkamyanawk loe anih khaeah angzoh o, toe kami pop parai pongah anih khaeah caeh o thai ai.
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.
20 Thoemto kaminawk mah, nam no hoi nam nawkamyanawk mah nang hnuk han koeh o pongah, tasa bangah angdoet o, tiah a naa.
Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."
21 Anih mah nihcae khaeah, Sithaw lok tahngai moe, to tiah khosah kaminawk loe Kai ih amno hoi Kai ih nawkamya ah ni oh o, tiah a naa.
Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
22 Nito naah, anih loe a hnukbang kaminawk hoi nawnto palong thungah caeh, Anih mah nihcae khaeah, Tui kangbuem yaeh ah caeh o si, tiah a naa. Nihcae loe to ah caeh o.
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.
23 Toe a caeh o naah anih loe iih: tui kanguem a phak o naah takhi sae to song; palong thungah tui koi mong boeh pongah, nihcae loe raihaih tong o.
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24 A hnukbang kaminawk anih khaeah angzoh o moe, anih to palawt o, Angraeng, Angraeng, kang hmat o tom boeh, tiah a naa o.
Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25 Anih mah a hnukbang kaminawk khaeah, Tanghaih naah maw na suek o? tiah a naa. Nihcae loe zit o moe, dawnraihaih hoiah oh o. Hae loe kawbaktih kami maw! Takhi hoi tui hanah lok a paek naah, a lok to tahngai pae o, tiah maeto hoi maeto a thuih o.
Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
26 Nihcae loe Kalili prae zaeh ah kaom, Gerasenes prae ah caeh o.
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27 Anih saoeng ah phak naah, to vangpui ah kaom saning sawk parai ah taqawk mah naeh ih kami maeto mah Jesu to hnuk. To kami loe laihaw angkhuk ai, im ah doeh om ai, taprong ah ni khosak.
Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28 Anih mah Jesu to hnuk naah, anih khokkung ah amtimh, Kasang koek Sithaw Capa, Jesu, nang hoi kai timaw asaenghaih oh, kai hae na pacaekthlaek hmah, tahmenhaih kang hnik, tiah tha hoi a hangh.
Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
29 (Anih mah to kami ih takoh thung hoi tacawt hanah taqawk sae to lokpaek. To kami loe taqawk sae mah naeh tuektuek boeh: anih ih khok ban to sumqui hoiah pathlet pae o moe, sumboeng hoiah doeh thlongthuk o boeh; toe sumqui to taprawt pat pacoengah, taqawk mah anih to praezaek ah hoih ving.)
Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.
30 Jesu mah anih khaeah, Nang ih ahmin loe mi aa? tiah dueng. To naah anih mah, Takoh thungah taqawk oh mangh pongah, Legion, tiah a naa.
Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.
Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
32 To ah pop parai ok pacahhaih ahmuen to oh: nihcae mah ok thung akun hanah anih khaeah hnik o. To naah Anih mah akunsak.
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
33 Taqawknawk loe kami takoh thung hoi tacawt o moe, ok takoh thungah akun o: to naah oknawk loe tui kangbuem ohhaih bangah cawnh o tathuk moe, tui uem o boih.
Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34 To tiah kaom hmuen to ok pacah kaminawk mah hnuk o naah, vangpui hoi vangta ah cawnh o moe, to tiah kaom hmuen kawng to a thuih o.
Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.
35 To tiah kaom hmuen to khet hanah kaminawk loe to ahmuen ah caeh o; Jesu khaeah a phak o naah, kahni angkhuk moe, poek kaciim ah Jesu khokkung ah anghnu, takoh thung hoi taqawk tacawt kami to a hnuk o; nihcae mah to kami to zit o.
Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.
36 Hnu kaminawk boih mah taqawk mah naeh ih kami loe kawbangmaw ngantui let, tito kaminawk khaeah thuih pae o.
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37 Gaderene prae taengah kaom paroeai kaminawk loe zit o pongah, nihcae caehtaak hanah Angraeng khaeah tahmenhaih hnik o: to pongah anih palong thungah akun moe, amlaem let.
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38 Takoh thung hoi taqawk tacawt kami mah Angraeng hnuk bang hanah a hnik: toe Jesu mah anih to patoeh ving,
Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39 nangmah im ah amlaem ah loe, Sithaw mah kawkruk ah kalen hmuen maw na nuiah sak, tito patuek ah, tiah a naa.
"Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40 Jesu amlaem let naah, pop parai kaminawk mah anih to zing o, anih to oephaih hoiah talawk o.
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.
41 Khenah, Jairu, tiah ahmin kaom, Sineko ukkung maeto angzoh: anih loe Jesu khokkung ah tabok moe, anih im ah caeh pae hanah tahmenhaih a hnik:
Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42 saning hatlai hnetto kaom, maeto khue tawn ih a canu loe, ngannat moe duek duih. Anih loklam ah caeh naah, pop parai kaminawk anih khaeah amkhueng o.
thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43 To naah saning hatlai hnetto athii kalong nongpata maeto oh, anih loe a tawnh ih hmuennawk to zawh boih moe, tuisi kop kami khaeah a caeh, toe mi mah doeh anih to ngantui o sak thai ai.
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44 To nongpata loe anih hnuk ah caeh moe, anih ih kahni tom to sui: to naah kalong athii to dip roep.
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45 Jesu mah, Kai sui kami loe mi maw? tiah a naa. Kaminawk boih mah panoek ai, tiah a naa o. Piter hoi anih hoi nawnto kaom kaminawk mah, Angraeng, pop parai kaminawk mah nang ang et o moe, ang nuih o to loe, Kai sui kami loe mi maw? tiah na thuih, tiah a naa.
Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"
46 Jesu mah, Kami maeto mah Kai ang sui: Kai khae hoi sakthaihaih tha tacawt boeh, tito ka panoek, tiah a naa.
Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."
47 Nongpata mah kang phat thai ai boeh, tiah panoek naah, tasoehhaih hoiah a caeh moe, a hmaa ah cangkrawn pacoengah, anih suihaih hoi ngan a tuihaih kawng to paroeai kaminawk hmaa ah taphong.
Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.
48 To pacoengah nongpata khaeah, Ka canu, na tanghaih mah ang hoihsak boeh: kamongah caeh lai ah, tiah a naa.
Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"
49 Anih mah lokthuih li naah, Sineko ukkung Jairu im hoiah kami maeto angzoh moe, Na canu loe duek boeh; Patukkung to raihaih paek khing hmah lai ah, tiah a naa.
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"
50 Jesu mah to lok to thaih naah, Jairu khaeah, Tasoeh hmah: tanghaih palung khue mah tawn ah, na canu loe ngantui let tih, tiah a naa.
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."
51 Anih Jairu im ah phak naah loe Piter, Johan, Jakob hoi nongpata ih amno ampanawk khue ai ah loe, mi doeh imthung ah akunsak ai.
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52 Kaminawk boih anih hanah palungsethaih hoiah qah o haih: Anih mah, Qah o hmah; anih loe dueh ai, iih ni a iih, tiah a naa.
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
53 Nongpata loe duek boeh, tiah nihcae mah panoek o pognah, Anih to pahnui o thuih.
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54 Anih loe to ah kaom kaminawk to tasa bangah tacawtsak boih moe, nongpata ih ban to patawnh pae, Nongpata ta, angthawk ah, tiah a naa.
Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"
55 To naah anih ih pakhra amlaem let moe, angthawk roep: nongpata to caaknaek paek o hanah Jesu mah thuih pae.
Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56 Nongpata ih amno hoi ampa loe paroeai dawnrai hoi: toe to tiah kaom hmuen to mi khaeah doeh thuih han ai ah lok a paek.
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.
