Luka 6
1 Vai hnetto haih Sabbath niah, Jesu loe lawk thung hoiah caeh; to naah a hnukbang kaminawk mah cangqui to pahoeh o, ban hoiah ahnoih o moe, pakuep o.
Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
2 Thoemto Farasi kaminawk mah nihcae khaeah, Tipongah Sabbath niah sak han koi ai hmuen to na sak o loe? tiah a naa o.
Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
3 Jesu mah nihcae khaeah, David mah zok amthlam naah, angmah hoi nawnto kaom kaminawk hoiah sak ih hmuen kawng to na kroek o vai ai maw?
Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
4 Anih loe Sithaw imthung ah akun moe, qaimanawk khue mah caak han koi takaw to a lak moe, a caak pacoengah, angmah hoi nawnto kaom ampuinawk hanah doeh paek toeng to loe, tiah a naa.
hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
5 To pacoengah anih mah nihcae khaeah, Kami Capa loe Sabbath Angraeng ah oh, tiah a naa.
Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
6 Anih loe kalah Sabbath niah doeh, Sineko thungah akun moe, kaminawk to patuk: to naah to ahmuen ah bantang ban kakhaem kami maeto oh.
Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
7 Anih zaehaih net o thai hanah, Sabbath niah nganna kami ngantuisak tih vai, tiah Farasinawk hoi ca tarik kaminawk mah anih to khet o.
Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
8 Toe anih mah nihcae poekhaih to panoek pae pongah, ban khaem kami khaeah, Angthawk ah loe kaminawk salakah angdoe ah, tiah a naa. To naah to kami loe angthawk moe, angdoet.
Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
9 Jesu mah nihcae khaeah, Lok maeto kang dueng o han; Sabbath niah kahoih hmuen maw sak han hoih, to tih ai boeh loe kasae hmuen? Hinghaih pahlong maw, to tih ai boeh loe paduek? tiah a naa.
Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
10 Nihcae boih a khet pacoengah, to kami khaeah, Ban payangh ah, tiah a naa. To kami mah ban to payangh, to naah anih ih ban loe kalah ban maeto baktih toengah hoih pae roep.
Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
11 Nihcae loe palungphui o; Jesu to kawbangmaw sak nahaeloe hoi tih, tiah maeto hoi maeto lok angdueng o.
Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
12 Nito naah anih loe lawkthuih hanah mae nuiah caeh, aqum puek Sithaw khaeah lawk a thuih.
Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
13 Khawnbang khodai naah loe, a hnukbang kaminawk to angmah khaeah kawk: kami hatlai hnettonawk to a qoih, nihcae to patoeh ih kaminawk, tiah ahmin paek;
Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
14 Simon doeh (Piter, tiah ahmin paek), anih ih amnawk Andru, Jakob, Johan, Philip, Batholomu,
Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
15 Mathai, Thomas, Alpheaus capa Jakob, Zealot, tiah kawk ih Simon,
og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
16 Jakob amnawk angmah kangphat taak kami, Judas Iskariot cae to a qoih.
Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
17 Anih loe nihcae hoi nawnto mae nui hoiah anghum tathuk, tangtling ahmuen to phak naah angdoet, a hnukbang kaminawk, Judea prae, Jerusalem vangpui, Tura hoi Sidon tuipui taengah kaom pop parai kaminawk loe anih ih lok to tahngaih o moe, nihcae nathaih hoisak hanah anih khaeah angzoh o;
Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
18 to kaminawk loe taqawk mah naeh ih kami ah oh o, toe nihcae loe ngantui o.
som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
19 Anih khae hoiah thacakhaih to tacawt moe, nihcae to ngantuisak boih pongah, minawk boih mah anih to sui hanah koeh o.
og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
20 A hnukbang kaminawk to khet moe, Nangcae kamtang kaminawk taham na hoih o: Sithaw prae loe nangcae ih ni.
Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
21 Nangcae vaihi zok amthlam kaminawk taham na hoih o: zok nam hah o tih. Nangcae vaihiah qah kaminawk taham na hoih o: na pahnui o tih.
Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
22 Kami Capa pongah, kaminawk mah ang hnukma o, ang pahnawt o, ang zoeh o, ahmin kasae ang thuih o naah, tahamhoih kami ah ni na oh o.
Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
23 To na niah nangcae loe anghoehaih hoiah amloep oh: khenah, nangcae hanah kalen parai tangqum to van ah oh: nihcae ampanawk mah tahmaanawk mataeng doeh to tiah ni sak o.
Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
24 Toe nangcae angraengnawk khosak na bing o! Nangmacae patloephaih to na hnuk o boeh.
Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
25 Nangcae zok amhah kaminawk khosak na bing o! Zok nam thlam o tih. Nangcae vaihiah pahnui kaminawk khosak na bing o! Palung na naa o ueloe, na qah o tih.
Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
26 Kami boih mah pakoeh ih kaminawk, khosak na bing o! To tiah ni nihcae ih ampanawk mah kamro tahmaanawk pakoeh o.
Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
27 Toe ka lok tahngai kami, kang thuih o, na misanawk to palung oh, nangcae hnuma kaminawk khaeah kahoih hmuen to sah oh,
Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
28 nangcae kasae thui kaminawk tahamhoihaih paek oh, nangcae raihaih paek kaminawk hanah lawkthui pae oh.
velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
29 Na tangbaeng maeto bang tabaeng kami khaeah kalah tangbaeng maeto doeh patueng paeh; nang ih kahni la ving kami hanah laihaw kalen doeh paek han paawt hmah.
Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
30 Nangcae khaeah hmuen hni kaminawk hanah paek oh, nang ih hmuen la ving kaminawk khaeah hni let hmah.
Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
31 Minawk mah na nuiah saksak han na koeh ih baktih toengah minawk nuiah doeh sah ah.
Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
32 Nangcae palung kami khue to na palung o nahaeloe, atho timaw om tih? Kazae kaminawk mah mataeng doeh nihcae palung kaminawk to palung o toeng bae.
Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
33 Nangcae nuiah kahoih hmuen sah kaminawk khae khue ah kahoih hmuen na sak o nahaeloe, atho timaw om tih? Kazae kaminawk mah mataeng doeh to tiah sak o toeng bae.
Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
34 Pathok thai tih, tiah na poek o ih kaminawk khae khue ah hmuenmae na coi o sak nahaeloe, atho timaw om tih? Kazae kaminawk mah mataeng doeh kapop ah hnuk hanah kazae kaminawk khaeah a coi o sak toeng bae.
Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
35 Toe na misanawk to palung oh, kahoih hmuen to sah oh loe, pathok let han oephaih tawn ai ah coi o sak ah; to tiah nahaeloe nangcae han kalen parai tangqum to om ueloe, Kasang koek ih caa ah na om o tih: anih loe kawnhaih lok thui thai ai kaminawk hoi kazae kaminawk khaeah mataeng doeh tahmenhaih to tawnh.
Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
36 Nangcae ampa loe palungnathaih to tawnh, to tiah nangcae mah doeh palungnathaih to tawn o toeng ah.
Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
37 Lokcaekhaih na tongh o han ai ah, minawk to lokcaek o hmah: padaenghaih na hnuk o han ai ah, minawk to padaeng o hmah: minawk zaehaih tahmen oh, tahmenhaih na hnu o toeng tih:
Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
38 paek oh, na paek o toeng tih; minawk mah kahoih ah ang noek pae o moe, paek khue khawt ai ah, kakoi mongah na hnawt pae o tathuk ueloe, nawnto ahoek pacoengah, kamthlai pok ah na saoek nuiah na krai pae o tih. Minawk han na noek pae o ih baktih toengah, na noek pae o let tih, tiah a naa.
giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
39 Anih mah nihcae khaeah patahhaih lok a thuih pae, Mikmaeng mah mikmaeng to hoi thai tih maw? Hoi nahaeloe tangqom thungah krah hoi hmaek mak ai maw?
Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
40 Ca amtuk kami loe anih patukkung pongah kop kue ai: toe mi kawbaktih doeh kakoep ah amtuk kami loe anih patukkung baktiah om tih.
En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
41 Tipongah na mik thungah kaom anuen to panoek ai ah, nawkamya mik thung ih anuen to na khet pae loe?
Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
42 To tih ai boeh loe na mik thung ih anuen mataeng doeh hnu ai ah, kawbangmaw nawkamya khaeah, Nawkamya, na mik thung ih anuen to kang lak pae han, tiah na thui thai tih? Nang angsah cop kami! Na mik thung ih anuen to la hmaloe ah, to pacoengah ni na mik to amtueng ueloe, nawkamya mik thung ih anuen to na la pae thai tih.
Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
43 Kahoih thing loe athaih kasae athai vai ai; to baktih toengah kasae thing mah doeh kahoih athaih to athai vai ai.
Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
44 Angmah ih athaih hoiah akung kawng to panoek thaih. Mi mah doeh soekhring thing hoiah thaiduet thaih to pakhrik vai ai, soekhring takha thung hoiah doeh nihcae mah misurthaih pakhrik o vai ai.
Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
45 Kahoih kami loe a palung thungah akom kahoih hmuen to a sinh, kahoih ai kami loe a palung thungah kaom kahoih ai hmuen to a sinh: palung thungah koi kamtlai to ni pakha hoiah thuih.
Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
46 Ka thuih ih hmuennawk to sah ai ah, tikhoe Angraeng, Angraeng, tiah nang kawk o loe?
Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
47 Mi kawbaktih doeh kai khaeah kangzo, ka loknawk to tahngai moe, thuih ih loknawk baktih toengah sah kami loe kawbaktih hmuen hoiah maw anghmong, tito kang patuek o han:
Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
48 anih loe im sah kami maeto hoiah anghmong, anih mah long to kathuk ah takaeh moe, thlung nuiah im to sak: tuiphu angthawk moe, tui mah to im to tanawt naah, thlung nuiah sak ih im ah oh pongah, anghuen ai.
Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
49 Toe ka lok to thaih moe, sah ai kami loe, kacakah angdoethaih ahmuen kaom ai long a nuiah im sah kami hoiah anghmong; tui mah a im to tha hoiah tanawt naah, akra ai ah amtimh roep; to im amrohaih loe len parai, tiah a naa.
Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
