Luka 22
1 Misong loih angmathaih poih, tiah kawk ih, taeh thuh ai ih takaw caakhaih poih loe zoi boeh.
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 Kalen koek qaima hoi ca tarik kaminawk mah kaminawk zit o pongah, anih hum thaihaih loklam to pakrong o.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 To naah kami hatlai hnetto thungah kathum Iskariot, tiah ahmin kaom Judah ih palung thungah Setan akunh.
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 Juda loe kalen koek qaima hoi tempul ukkung angraengnawk khaeah caeh moe, nihcae khaeah Jesu angphat taakhaih loklam to a dueng.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 Nihcae loe poeknawm o moe, anih to phoisa paek hanah palungdue o.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 Nihcae khaeah lokkamhaih sak pacoengah, paroeai kaminawk om ai naah, nihcae khaeah Jesu paek thaihaih loklam to pakrong.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Taeh thuh ai ih takaw caakhaih poih phak naah loe, tuucaa to boh han angaih.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 To naah anih mah Piter hoi Johan khaeah, Caeh hoih loe, a caak o hanah, misong loih angmathaih poih to sah hoih, tiah a naa.
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 Nihnik mah anih khaeah, Naa ah maw saksak han na koeh? tiah a dueng hoi.
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 Anih mah nihnik khaeah, Khenah, vangpui thung na kun hoi naah, tuidok hanah tuidue kasin kami maeto na hnu hoi tih; anih akunhaih im ah caeh hoih.
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 Im tawnkung khaeah, Patukkung mah, ka hnukbang kaminawk hoi misong loihaih poih sak hanah ahmuen naa ah maw oh? tiah ang duengsak, tiah thui paeh.
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 To naah anih mah pathoep tangcae, kalen parai im ranui asom to na patuek tih, to ah duembuh caakhaih poih to sah hoih, tiah a naa.
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 Nihnik caeh hoi naah, anih mah thuih ih lok baktih toengah a hnuk hoi: to ah misong loihaih poih to a sak hoi.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 Atue phak naah anih loe, a hnukbang kaminawk hoi nawnto buhcaak hanah anghnut.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 Anih mah nihcae khaeah, Patang ka khang ai naah hae taeh thuh ai ih takaw hae nangcae hoi nawnto caak han ka koeh.
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 Kang thuih o, Sithaw prae ah akoephaih om ai karoek to, hae buh hae ka caa mak ai boeh, tiah a naa.
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 Anih mah boengloeng to lak moe, oephaih lawk a thuih, Hae hae la oh loe, amzet oh:
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 kang thuih o, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae angzo ai karoek to, misurtui ka nae mak ai boeh, tiah a naa.
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 Takaw to a lak, oephaih lawkthuih pacoengah, a aeh moe, nihcae khaeah paek, Hae loe nangcae han paek ih ka takpum ah oh: kai nang panoek o poe hanah hae tiah sah oh, tiah a naa.
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 To baktih toengah takaw a caak o pacoengah, Boengloeng to a lak moe, Hae boengloeng loe nangcae han kalong, ka thii hoiah sak ih lokkamhaih kangtha ah oh.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 Toe khenah, kai angphat taak han kami ih ban loe kai hoi nawnto caboi nuiah oh.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 Kami Capa loe lok khaeh tangcae baktih toengah ni caeh tih: toe anih angphat taak kami loe khosak bing! tiah a naa.
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 Mi mah maw hae baktih hmuen hae sah tih, tiah maeto hoi maeto ang dueng o.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 Mi maw kalen koekah om tih, tiah maeto hoi maeto lok angaekhaih doeh angmacae thungah oh.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 Anih mah nihcae khaeah, Gentel siangpahrangnawk loe kaminawk nuiah ukhaih akaa to tawnh o; kaminawk nuiah akaa tawn kaminawk to khenzawnkung, tiah kawk o.
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 Toe nangcae loe to tiah om o hmah: nangcae thung ih kalen koek loe kanawk kue baktiah om nasoe; kalen koek loe toksahkung ah om nasoe.
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 Buhcaak han anghnu kami maw kalen kue, to tih ai boeh loe buh paek kami? Buhcaak han anghnu kami to len kue na ai maw? Toe kai loe nangcae thungah buh paek kami ah ni ka oh.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Pacuekhaih ka tongh naah, nangcae loe ka taengah om poe kami ah na oh o.
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 Siangpahrang ah Ka ukhaih prae caboi pongah buh na caak o moe, na naek o pacoengah, angraeng tangkhang nuiah anghnut moe, Israel acaeng hatlai hnettonawk lok na caek o thai hanah; Pa mah siangpahrang ah ukhaih prae maeto ang paek baktih toengah, nangcae han doeh ukhaih prae maeto kang paek o.
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 Angraeng mah, Simon, Simon, khenah, Nang loe Setan mah cang paset baktiah paset hanah koeh:
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 toe na tanghaih amtimh han ai ah lawk kang thuih pae: nam laem let naah, nam nawkamyanawk to thapaek ah, tiah a naa.
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 Toe anih mah Jesu khaeah, Angraeng, thongkrak moe, duek han om cadoeh, nang hoi nawnto caeh hanah kam sakcoek boeh, tiah a naa.
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 Anih mah, Piter, kang thuih, vaihni aakhong ai naah, kang panoek ai, tiah vai thumto kai nang phat taak tih, tiah a naa.
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 Anih mah nihcae khaeah, phoisa bawm, pasah hoi khokpanai sin ai ah kang patoeh o naah, kavawt kami na oh o maw? tiah a naa. To naah nihcae mah, Om ai tiah, a naa o.
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 Anih mah nihcae khaeah, Toe vaihi loe phoisa bawm tawn kami mah phoisa bawm to sin nasoe, to tiah pasah tawn kami mah doeh, pasah to sin nasoe: sumsen tawn ai kami loe a khukbuen to zaw nasoe loe, qan nasoe.
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 Kang thuih o, Anih loe kazae kaminawk hoi kroek o hmaek, tiah tarik ih lok to ka nuiah akoep han oh: kai kawng tarik ih hmuen loe boeng boeh, tiah a naa.
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 A hnukbang kaminawk mah, khenah, Angraeng, haeah sumsen hnetto oh, tiah a naa o. Anih mah nihcae khaeah, Khawt boeh, tiah a naa.
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 A caehzong baktih toengah, anih loe Olive mae ah caeh; a hnukbang kaminawk doeh anih hnukah bang o toeng.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 To ahmuen to a phak o naah, anih mah nihcae khaeah, Pacuekhaih thungah na kun o han ai ah lawkthui oh, tiah a naa.
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 Anih loe thlung hoi vah moe, phak ih ahmuen setto kangthla ah caeh moe, khokkhu cang krawn hoiah lawkthuih,
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 Pa, na koeh nahaeloe, hae boengloeng hae kai khae hoiah takhoe ving ah: toe ka koehhaih baktih na ai ah, na koehhaih baktiah om nasoe, tiah a naa.
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 To naah van hoiah van kami maeto anih khaeah amtueng pae moe, Anih to thapaek.
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 Anih loe paroeai kana pauephaih hoiah oh moe, palungthin tang hoi lawk a thuih: to pacoengah anih ih angsatui loe athii baktiah long ah ca.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 Lawk a thuih pacoengah angthawk moe, a hnukbang kaminawk khaeah caeh, to naah palungset hoiah ka-iip nihcae to a hnuk,
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Anih mah nihcae khaeah, Tikhoe na iih o loe? Angthawk oh loe, lawkthui oh, to tih ai nahaeloe pacuekhaih thungah na kun o moeng tih, tiah a naa.
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 Lawk a thuih li naah, khenah, paroeai kaminawk angzoh o, kami hatlai hnetto thungah Judah, tiah kawk ih kami loe nihcae hma ah caeh moe, Jesu to mok hanah a taengah anghnaih.
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 Toe Jesu mah anih khaeah, Judah, mokhaih hoiah maw Kami Capa to nang phat taak? tiah a naa.
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 A taengah kaom kaminawk mah hnuk o naah, anih khaeah, Angraeng, sumsen hoi takroek o si maw? tiah a naa o.
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 Nihcae thung ih maeto mah kalen koek qaima tamna ih, bantang naa to takroek pae pat.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 Jesu mah, Khawt boeh, tiah a naa. Anih mah to kami ih naa to sui pae moe, anih to ngan a tuisak.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 To pacoengah Jesu mah anih khaeah angzo kalen koek qaima, tempul khenzawnkung angraengnawk hoi kacoehtanawk khaeah, Kamqu naeh han ih baktiah maw, sumsen hoi thingboeng hoiah nang zoh o?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Ni thokkruek nangcae hoi nawnto tempul thungah ka oh naah loe nang naeh o ai bae: toe hae loe khoving thacakhaih hoi nangcae ih atue roe boeh ni, tiah a naa.
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 Anih to naeh o moe, kalen koek qaima im ah caeh o haih. Toe Piter loe kangthla hoiah patom.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 Nihcae loe impui thungah nawnto anghnut o moe, hmai angawt o; to naah Piter doeh nihcae salakah anghnut toeng.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 Anih hmai kungah anghnut naah, tamna nongpata maeto mah Piter to hnuk, mikhmai ah khet moe, Hae kami doeh Anih hoi nawnto kaom kami ni, tiah a naa.
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 Toe Piter mah Anih to angphat taak, Nongpata, Anih to ka panoek ai, tiah a naa.
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 Nawnetta oh pacoengah kalah maeto mah anih to hnuk, Nang doeh nihcae thung ih kami maeto ah ni na oh toeng, tiah a naa. Piter mah, Kai loe nihcae thung ih kami na ai ni, tiah a naa.
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 Atue maeto akra pacoengah, kalah kami maeto bae mah, Tangtang ni hae kami doeh Anih hoi nawnto kaom kami ah oh: anih loe Kalili kami ni, tiah a naa.
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 Piter mah, Na thuih ih lok to ka panoek ai, tiah a naa. Akra ai, anih lok thuih li naah, aakhong roep.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 Angraeng loe angqoi moe, Piter to khet. Angraeng mah anih khaeah, Aakhong ai naah, vai thumto kai nang phat taak tih, tiah thuih ih lok to Piter mah poek.
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 To pongah Piter loe tasa bangah caeh moe, palungnat loiah qah.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 Jesu naeh kaminawk mah, Anih to pahnui o thuih moe, boh o.
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 A mik to zaeng pae o khoep moe, mikhmai ah thong o, Nang bop kami loe mi maw? Thui ah, tiah a naa o.
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 Kalah loknawk hoiah doeh Anih kasae to thuih o.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 Khodai naah loe, rangpui kacoehtanawk, kalen koek qaima hoi ca tarik kaminawk nawnto amkhueng o, lokcaek kaminawk hma ah anih to hoih o,
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 nang loe Kri maw, na thui ah, tiah a naa o. Anih mah nihcae khaeah, Kang thuih o cadoeh, na tang o mak ai:
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 lok kang dueng o cadoeh, nang pathim o thai mak ai, kai doeh nang prawt o mak ai.
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 Vaihi hoi kamtong Kami Capa loe thacak Sithaw bantang bangah anghnu tih boeh, tiah a naa.
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 To naah nihcae boih mah, To tih nahaeloe nang loe Sithaw Capa ah maw na oh? tiah a naa o. Anih mah nihcae khaeah, Kai loe na thuih o ih baktih toengah ka oh, tiah a naa.
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 To naah nihcae mah, Aicae han tih kalah hnukung maw angai vop? Angmah ih pakha hoi tacawt lok to a thaih o boih boeh hae loe, tiah a thuih o.
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
