Levitikas 27
1 Angraeng mah Mosi taengah,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 Israel kaminawk khaeah hae tiah thui paeh; nihcae khaeah, Kami maeto mah angmah ih atho kating ah, Angraeng khaeah paek han lokkamhaih sah nahaeloe,
Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar nogen vil indfri et Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker,
3 na pakoep o han ih atho loe hae tiah oh; saning pumphaeto hoi saning qui tarukto kaom nongpa loe, hmuenciim ih shekel tahhaih pongah, phoisa shekel qui pangato hoi akrang han oh.
saa skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende Aar være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt;
4 Nongpata ah om nahaeloe phoisa qui thumto hoiah akrang tih.
men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.
5 Saning pangato hoi saning pumphaeto salak ih kami ah om nahaeloe, nongpa to shekel pumphaeto hoiah akrang ueloe, nongpata to shekel hato hoiah akrang tih.
Fra det femte til det tyvende Aar skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.
6 Khrahto hoi saning pangato salak kami ah om nahaeloe, nongpa to shekel pangato hoi akrang ueloe, nongpata to shekel thumto hoiah akrang tih.
Fra den første Maaned til det femte Aar skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.
7 Saning qui tarukto hoi ranui bang kami ah om nahaeloe, nongpa to shekel hatlai pangato hoiah akrang ueloe, nongpata to shekel hato hoiah akrang tih.
Fra det tresindstyvende Aar og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.
8 Anih loe na khaeh ih atho pongah amtang kue nahaeloe, to kami to qaima khaeah caeh haih ah; qaima mah anih ih atho to khaek tih; lokkamhaih sahkung mah paek thaih ih atho baktih toengah, qaima mah atho to khaek pae tih.
Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen saaledes, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.
9 Paek han lokkam ih hmuen loe pacah ih moi ah oh moe, Angraeng khaeah tathlang hanah sin nahaeloe, a paek ih hmuen to ciim.
Hvis det drejer sig om Kvæg, hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, saa skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;
10 Kahoih maw, kasae maw, moi maeto hoi maeto athlaeng han om ai; moi maeto hoi maeto athlaeng nahaeloe, to moi hoi athlaeng han koeh ih kalah moi maeto loe ciimcai han angaih.
man maa ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men ogsaa det, som det ombyttes med, være helligt.
11 Kaciim ai moi ah om nahaeloe, Angraeng khaeah tathlang han om ai; to pongah moi to khet hanah qaima khaeah caeh haih ah;
Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,
12 anih mah kasae kahoih, atho to thui tih; atho loe qaima mah khaeh ih baktih toengah om tih.
og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller daarligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.
13 Paekkung mah akrang han koeh nahaeloe, khaeh ih atho nuiah pangato thungah maeto thap ueloe akrang tih.
Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.
14 Kami maeto mah a im to Angraeng khaeah kaciim ah paek han koeh nahaeloe, kahoih maw, ka sae maw, atho loe qaima mah khaeh ih baktih toengah om tih.
Naar nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller daarligt, og det skal da staa til den Værdi, Præsten fastsætter.
15 To im to ciimsakkung mah akrang koeh nahaeloe, khaeh ih atho nuiah pangato thungah maeto thap ueloe, akrang tih; to pacoengah loe anih ih im ah om tih boeh.
Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; saa skal det være hans.
16 Kami maeto mah a lawk ahap Angraeng khaeah paek nahaeloe, cang nazetto maw akunh, tito khet moe, atho khaeh han oh; barli cang homer maeto naah, atho phoisa shekel qui pangato oh.
Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd paa en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.
17 Jubili saning thungah a lawk to paek nahaeloe, atho khaeh tangcae baktiah om poe tih.
Helliger han sin Jord fra Jubelaaret af, skal den staa til den fulde Vurderingssum;
18 Toe Jubili pacoengah ciimsak hanah lawk to paek nahaeloe, qaima mah hmabang ih Jubili phak hanah saning nazetto maw angai vop, tito kroek ueloe, khaeh tangcae ih atho to azuk tih.
helliger han den derimod i Tiden efter Jubelaaret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de Aar, der er tilbage til næste Jubelaar, saa der sker Fradrag i Vurderingssummen.
19 Ciimsakkung mah angmah ih lawk to akrang let han koeh nahaeloe, khaeh tangcae atho nuiah pangato thungah maeto thap ueloe, akrang tih; to pacoengah loe a lawk ah om let tih boeh.
Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; saa gaar den over i hans Eje.
20 Toe lawk to akrang let han koeh ai moe, kalah kami khaeah zaw nahaeloe, akrang let thai mak ai boeh.
Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mere indløses;
21 Jubili naah lawk to paek let nahaeloe, Angraeng khaeah paek ih hmuen ah oh baktih toengah, lawk to ciim tih; to lawk to qaimanawk ih hmuen ah om tih.
da skal den, naar den i Jubelaaret bliver fri, være HERREN helliget paa samme Maade som en Mark, der er lagt Band paa, og tilfalde Præsten som Ejendom.
22 Kami maeto mah angmah ih lawk na ai, kalah lawk to qan moe, Angraeng khaeah paek nahaeloe,
Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord,
23 qaima mah Jubili karoek to khaeh ih atho to kroek ueloe, Angraeng khaeah ciimsakhaih niah atho to paek roep tih.
skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelaar, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;
24 Jubili saning phak naah loe, to lawk zaw kami, lawk tawnkung khaeah paek let tih.
i Jubelaaret gaar Jorden saa tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.
25 Khaeh ih atho loe hmuenciim ih shekel tahhaih baktih toengah om ueloe, shekel maeto naah gerah pumphaeto om tih.
Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera paa en Sekel.
26 Toe Angraeng ih hmuen ah kaom, tapen tangsuek pacah ih moinawk loe mi mah doeh ciimsak hanah tathlang han om ai; maitaw maw, to tih ai boeh loe tuu maw Angraeng ih hmuen ah ni oh.
Ingen maa hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Smaakvæg, tilhører det HERREN.
27 Kaciim ai pacah ih moi loe, na khaeh ih atho baktih toengah akrang ah, khaeh ih atho nuiah pangato thungah maeto thap ah loe akrang ah; akrang han koeh ai nahaeloe, khaeh tangcae atho baktih toengah zaw ah.
Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.
28 Toe kami maeto mah tawnh ih kami maw, to tih ai boeh loe moi maw, to tih ai boeh loe lawk maw, Angraeng khaeah lokkam hoi paek ih hmuennawk boih loe, zaw thai mak ai ueloe, akrang doeh akrang let thai mak ai; palungthin boih hoi paek ih hmuen loe Angraeng khaeah kaciim koek hmuen ah oh.
Intet, der er lagt Band paa, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at lægge Band derpaa, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, maa sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band paa, er højhelligt, det tilhører HERREN.
29 Kaminawk mataeng doeh, paek tangcae kami loe, akrang let thai ai; hum han ni oh boeh.
Intet Menneske, der er lagt Band paa, maa løskøbes, det skal lide Døden.
30 Lawk ih cang maw, to tih ai boeh loe thingthai qumponawk maw, hato thungah maeto loe Angraeng ih hmuen ah oh, Angraeng ih kaciim hmuen ah oh.
Al Tiende af Landet, baade af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører HERREN, det er helliget HERREN.
31 Kami maeto mah hato thungah maeto akrang koeh nahaeloe, khaeh ih atho nuiah pangato thungah maeto thap pacoengah, akrang han oh.
Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.
32 Tuu maw, to tih ai boeh loe maitaw maw, tuu khawngkung ih cunghet thungah akun moinawk boih, hato thungah maeto loe, Angraeng khaeah kaciim hmuen ah oh.
Hvad angaar al Tiende af Hornkvæg og Smaakvæg, alt hvad der gaar under Staven, da skal hvert tiende Dyr være helliget HERREN.
33 Anih mah kasae maw, kahoih maw, qoi mak ai, moi doeh maeto hoi maeto athlaeng mak ai; athlaeng han koeh nahaeloe, paek ih moi hoi athlaeng ih moi to ciim hmaek han oh; akrang doeh akrang thai mak ai, tiah thui paeh, tiah a naa.
Der maa ikke skelnes imellem gode og daarlige Dyr, og ingen Ombytning maa finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men ogsaa det, som det ombyttes med, være helligt; det maa ikke indløses.
34 Hae loe Sinai mae ah Israel kaminawk han, Angraeng mah Mosi khaeah paek ih loknawk ah oh.
Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne paa Sinaj Bjerg.
